39 “你知道野山羊何时生产吗?
你看过母鹿产仔吗?
你能算出它们怀胎的月数吗?
你知道它们分娩的日期吗?
它们几时屈身产仔,
结束分娩之痛?
幼仔健壮,在荒野长大,
离群而去,不再回来。

“谁让野驴逍遥自在?
谁解开了它的缰绳?
我使它以旷野为家,
以盐地作居所。
它嗤笑城邑的喧闹,
不听赶牲口的吆喝。
它以群山作草场,
寻找青翠之物。

“野牛岂肯为你效劳,
在你的槽旁过夜?
10 你岂能用缰绳把野牛牵到犁沟?
它岂肯跟着你在山谷耕地?
11 你岂能倚靠它的大力,
把你的重活交给它?
12 岂能靠它运回粮食,
替你堆聚到麦场?

13 “鸵鸟欢然拍动翅膀,
它岂有白鹳的翎羽?
14 它将蛋产在地上,
使蛋得到沙土的温暖,
15 却不知蛋会被踩碎,
或遭野兽践踏。
16 它苛待雏鸟,好像它们并非己出,
就算徒劳一场,它也不怕。
17 因为上帝未赐它智慧,
没有给它悟性。
18 然而,一旦它展翅奔跑,
必嗤笑马儿和骑士。

19 “马的力量岂是你赐的?
它颈上的鬃毛岂是你披的?
20 岂是你使它跳跃如蝗虫,
发出令人胆寒的长嘶?
21 它在谷中刨地,
炫耀力量,奋力冲向敌军。
22 它嘲笑恐惧,毫不害怕,
不因刀剑而退缩。
23 它背上的箭袋铮铮作响,
长矛和投枪闪闪发光。
24 角声一响,它便无法静立,
狂烈地颤抖,急于驰骋大地。
25 听到角声,它就发出长嘶,
它老远便嗅到战争的气味,
并听见吶喊和将领的号令。

26 “鹰隼展翅翱翔,飞往南方,
岂是靠你的智慧?
27 秃鹰腾飞,在高处搭窝,
岂是奉你的命令?
28 它居住在悬崖上,
盘踞在山岩峭壁,
29 它从那里搜寻猎物,
它的目光直达远方。
30 它的幼雏噬血,
哪里有尸体,它就在哪里。”

'約 伯 記 39 ' not found for the version: Chinese New Testament: Easy-to-Read Version.

39 Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,

når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?

Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?

Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

10 Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

11 Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

12 Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

13 Kan du binde villoksen med rep til furen[a]? Vil den harve dalene efter dig?

14 Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

15 Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

16 Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

17 Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

18 og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

19 Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

20 For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

21 Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

22 Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

23 Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

24 Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

25 Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

26 Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

27 Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

28 Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

29 Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

30 Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

31 Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

32 Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

33 Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

34 Og Herren blev ved å svare Job og sa:

35 Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!

36 Da svarte Job Herren og sa:

37 Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.

38 En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.

Footnotes

  1. Jobs 39:13 d.e. tvinge den til å følge plogfuren.