14 「人為婦人所生,
一生短暫,充滿患難。
他如花盛開,轉眼凋謝;
如影消逝,無法久留。
你還察看這樣的世人嗎?
還要把我召來受審嗎?
誰能使污穢產生潔淨呢?
沒有人能。
人的年日已被限定,
你掌管他的歲月,
設定他無法逾越的界限。
求你轉身,別去管他,
好讓他如雇工度完他的日子。
樹木若被砍下,還有希望,
它仍可重新萌芽,
嫩枝生長不息。
雖然樹根在土裡衰老,
樹幹在地裡死去,
但一有水氣,
它就會像新栽的樹一樣發芽長枝。
10 但人一死,就失去力量;
人一嚥氣,就不知去向。
11 湖水會枯竭,
江河會乾涸,
12 人躺下便不再起來,
到諸天不復存在,
他仍不會醒來,
不會從長眠中被喚醒。
13 但願你把我藏在陰間,
把我藏起來直到你息怒,
定下眷顧我的日期。
14 人若死了,還能復生嗎?
我要在勞苦的歲月中等待,
直到我得釋放的日子來臨。
15 那時你呼喚,我便回應,
你必惦念你親手所造之物。
16 那時你必鑒察我的腳步,
但不會追究我的罪惡。
17 我的過犯會被封在袋中,
你會遮蓋我的罪愆。

18 「高山崩塌,
磐石挪移;
19 流水磨損石頭,
急流沖走泥土;
你也這樣粉碎人的希望。
20 你永遠擊敗他,使他消逝;
你改變他的容顏,讓他離世。
21 他的後人得尊榮,他無從知曉;
他們遭貶抑,他也無法察覺。
22 他只能感受自身的痛苦,
為自己哀哭。」

14 Et menneskeliv er kun ganske kort,
    men alligevel har vi masser af problemer.
Jeg er som en blomst, der vokser op og visner,
    livet passerer forbi som en skygge og er væk.
Jeg er så ringe og ubetydelig.
    Hvorfor ignorerer du mig ikke bare?
Findes der et menneske helt uden synd?
    Er der nogen, som er fuldstændig fejlfri?
Du har fastsat et menneskes levetid,
    den kan tælles i dage og måneder,
        den tidsfrist, du har sat, kan ingen af os ændre.
Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig,
    som en arbejder, der slapper af efter dagens slid.
Der er mere håb for et træ end for et menneske.
    Hvis et træ bliver fældet, skyder det friske skud igen.
Selv om rødderne i jorden er gamle,
    og stubben synes død i markens muld,
skal der kun en smule vand til
    for at hjælpe de nye skud på vej.
10 Men når mennesker dør, er det ude med dem.
    Når de udånder, er alt forbi.
11 Som en sø kan udtørres under tørke,
    og en flod kan svinde ind til ingenting,
12 sådan er et menneske borte,
    når livet først rinder ud.
Det rejser sig ikke fra graven,
    så længe himlen og jorden er til.

13 Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget
    og lade mig hvile der, til din vrede er forbi.
Når den rette tid så er inde,
    kan du komme og føre mig op igen.
14 Hvis der var håb om at komme tilbage til livet,
    kunne jeg bedre holde lidelsen ud
        og tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve.
15 Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare,
    for du længes efter at se din skabning igen.
16 Da ville du overvåge mine skridt,
    men ikke tage dig af mine overtrædelser.
17 Mine synder bliver gemt i en sæk,
    du tilregner mig dem ikke.

18 Men som et bjerg kan skride sammen,
    som et klippestykke kan slå revner,
19 som vand kan udhule en sten og skylle jorden væk,
    sådan brister menneskets forhåbninger.
20 Det endelige slag mod os mennesker er døden,
    med stivnet ansigt går vi bort.
21 Børnenes fremtid får vi ikke at se,
    vi ved ikke, om det går dem godt eller skidt.
22 Vi mærker kun vores egen smerte,
    føler kun vores egen sorg.”

'約 伯 記 14 ' not found for the version: Chinese New Testament: Easy-to-Read Version.

14 “人为妇人所生,
一生短暂,充满患难。
他如花盛开,转眼凋谢;
如影消逝,无法久留。
你还察看这样的世人吗?
还要把我召来受审吗?
谁能使污秽产生洁净呢?
没有人能。
人的年日已被限定,
你掌管他的岁月,
设定他无法逾越的界限。
求你转身,别去管他,
好让他如雇工度完他的日子。
树木若被砍下,还有希望,
它仍可重新萌芽,
嫩枝生长不息。
虽然树根在土里衰老,
树干在地里死去,
但一有水气,
它就会像新栽的树一样发芽长枝。
10 但人一死,就失去力量;
人一咽气,就不知去向。
11 湖水会枯竭,
江河会干涸,
12 人躺下便不再起来,
到诸天不复存在,
他仍不会醒来,
不会从长眠中被唤醒。
13 但愿你把我藏在阴间,
把我藏起来直到你息怒,
定下眷顾我的日期。
14 人若死了,还能复生吗?
我要在劳苦的岁月中等待,
直到我得释放的日子来临。
15 那时你呼唤,我便回应,
你必惦念你亲手所造之物。
16 那时你必鉴察我的脚步,
但不会追究我的罪恶。
17 我的过犯会被封在袋中,
你会遮盖我的罪愆。

18 “高山崩塌,
磐石挪移;
19 流水磨损石头,
急流冲走泥土;
你也这样粉碎人的希望。
20 你永远击败他,使他消逝;
你改变他的容颜,让他离世。
21 他的后人得尊荣,他无从知晓;
他们遭贬抑,他也无法察觉。
22 他只能感受自身的痛苦,
为自己哀哭。”