2 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, ² idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, ³ ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, ⁴ søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, ⁵ da nemmer du Herrens Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. ⁶ Thi Herren, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. ⁷ Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, ⁸ idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. ⁹ Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. ¹⁰ Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; ¹¹ Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - ¹² idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - ¹³ som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. ¹⁴ som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, ¹⁵ de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor - ¹⁶ idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, ¹⁷ der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; ¹⁸ thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; ¹⁹ tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier ²⁰ at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; ²¹ thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, ²² men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.