1 Samuel 2
Bibelen på hverdagsdansk
Hannas lovprisning
2 Da lovpriste Hanna Herren med følgende ord:
Jeg fryder mig over dig, Herre.
Du har gjort mig glad.
Nu kan jeg le ad mine fjender
og glæde mig over, at du har reddet mig.
2 Ingen er hellig, som du er.
Du hjælper og beskytter os.
Din lige findes ikke.
3 Intet menneske må være hovmodigt
eller bruge pralende ord,
for Herren er den alvidende Gud,
han dømmer vores handlinger.
4 Den overlegne lider nederlag,
men den segnefærdige finder styrke.
5 Den rige må arbejde for føden,
mens den sultende spiser sig mæt.
Den barnløse kvinde føder syv børn,
mens den børnerige sidder og sygner hen.
6 Herren bringer død, og Herren giver liv.
Nogle lægges i graven, andre oprejses fra den.
7 Herren gør nogle fattige og andre rige,
han ydmyger nogle og ophøjer andre.
8 Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
bænker dem på hæderspladsen.
Jordens grundvold har Herren skabt,
på den byggede han hele verden.
9 Herren beskytter sine trofaste tjenere,
men de onde omkommer i mørket.
Ingen kan klare sig i egen kraft.
10 De, som kæmper mod Herren, kvæstes.
Han tordner imod dem fra Himlen.
Herren dømmer alle på jorden.
Han giver sin konge styrke
og stor magt til sin salvede.[a]
11 Derefter rejste Elkana og Hanna hjem til Rama. Men drengen blev i Shilo, hvor han tjente Herren under Elis opsyn.
Elis sønner
12 Selv om Elis sønner var præster, var de ugudelige og uden ærefrygt for Herren. 13 Nu var det sådan, at præsterne havde ret til at få en vis del af, hvad der blev ofret. Så hver gang nogen bragte et slagtoffer, kom præsternes tjener, mens den del af offerkødet, som skulle spises, stod og kogte, og stak en tregrenet gaffel 14 ned i gryden. Det kød, som sad på gaflen, når den blev trukket op, var præsternes del. Den fremgangsmåde brugte de over for alle, der kom til Shilo for at ofre. 15 Men nu var det blevet sådan, at inden fedtet var brændt af den del af offerkødet, som tilhørte Herren, kom tjeneren og sagde til den, som ofrede: „Giv præsterne noget kød, de kan stege. De vil ikke have kogt kød, kun råt.” 16 Hvis manden svarede: „Tag så meget, du vil, men lad mig først brænde fedtet af,” sagde tjeneren: „Nej, giv mig kødet nu, ellers tager jeg det med magt.” 17 Elis sønners synd var stor i Herrens øjne, for de viste ringeagt for Herrens offergaver.
18 Samuel derimod tjente Herren, selvom han endnu kun var et barn. Han havde en efod af linned på magen til præsternes. 19 Hvert år lavede hans mor en kappe til ham. Den havde hun så med, når hun kom til Shilo for at ofre sammen med sin mand.
20 Før Elkana og Hanna rejste hjem fra Shilo, velsignede Eli dem med ordene: „Må Gud give jer andre børn i stedet for Samuel, som er givet til Herren.” 21 Og Gud velsignede Hanna, så hun blev gravid igen. Hun fødte i alt tre sønner og to døtre foruden Samuel, som voksede op hos Herren.
22 Eli var efterhånden en gammel mand, men han vidste godt, hvad hans sønner foretog sig. Han hørte om, hvordan de behandlede folk, og at de gik i seng med de kvinder, som hjalp til ved indgangen til helligdommen. 23 Derfor sagde han til dem: „Jeg har hørt om de skammelige ting, I gør. 24 I bliver nødt til at holde op med det. I har fået et dårligt ry blandt Herrens folk. 25 Når en mand gør noget forkert over for en anden person, kan Gud forsvare den ene eller den anden. Men når nogen gør oprør imod Gud selv, hvem kan så forsvare ham?” Men Elis sønner lyttede ikke til deres fars advarsel, for Herren havde allerede besluttet, at de skulle dø.
26 I mellemtiden voksede Samuel op og var afholdt både af mennesker og Gud.
Dommen over Elis familie
27 En dag kom en af Guds profeter til Eli og gav ham følgende budskab fra Herren: „Åbenbarede jeg mig ikke tydeligt, allerede dengang dine forfædre var Faraos slaver i Egypten? 28 Af alle Israels stammer udvalgte jeg din slægt til at være mine præster, til at bringe ofre på mit alter, til at brænde røgelse og til at bære præstedragt og tjene mig. Og jeg gav jer ret til en vis del af offerkødet. 29 Hvorfor er I da så grådige, at I forgriber jer på de øvrige ofre, som jeg har forordnet for min helligdom? Hvorfor tager du mere hensyn til dine sønner end til mig? I er jo blevet fede ved at tage den bedste del af mit folks offergaver til jer selv. 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg lovede engang, at dine efterkommere skulle være præster for mig altid, men sådan bliver det ikke nu. For jeg ærer den, som ærer mig; og jeg foragter den, som foragter mig. 31 Derfor vil jeg straffe din familie og slægt, så at ingen mand i din familie bliver gammel. 32 Med misundelse vil du se på, hvordan mit folk får fremgang, mens din egen slægt skrumper ind. Ingen fra din slægt bliver gamle. 33 De, som ikke bliver dræbt, vil leve i sorg og skændsel, og deres børn vil blive dræbt i krig. 34 Som et tegn på, at det vil ske, som jeg har sagt, skal dine to sønner Hofni og Pinehas dø på samme dag. 35 I stedet vil jeg lade en trofast præst fremstå, en, som vil tjene mig og gøre, som jeg siger. Jeg vil velsigne hans slægt, og de skal altid tjene som præster for min udvalgte konge. 36 Dine efterkommere skal bøje sig for ham og tigge ham om penge og mad. ‚Vær barmhjertig,’ vil de sige, ‚og giv os arbejde som præster, så vi kan få noget at spise.’ ”
Footnotes
- 2,10 På dette tidspunkt havde Israel ingen konge, og kun præsterne var salvede med olivenolie som tegn på deres indvielse og tjeneste for Herren. Det hebraiske ord for „salvede” her i teksten er Mashiach (Messias), og den græske oversættelse af ordet „salvede” er Christos. Disse ord fra Hanna kan derfor opfattes profetisk om den senere åndelige konge, Jesus Messias, den salvede og udvalgte.
1 Samuel 2
New International Version
Hannah’s Prayer
2 Then Hannah prayed and said:(A)
“My heart rejoices(B) in the Lord;
in the Lord my horn[a](C) is lifted high.
My mouth boasts(D) over my enemies,(E)
for I delight in your deliverance.
2 “There is no one holy(F) like(G) the Lord;
there is no one besides you;
there is no Rock(H) like our God.
3 “Do not keep talking so proudly
or let your mouth speak such arrogance,(I)
for the Lord is a God who knows,(J)
and by him deeds(K) are weighed.(L)
4 “The bows of the warriors are broken,(M)
but those who stumbled are armed with strength.(N)
5 Those who were full hire themselves out for food,
but those who were hungry(O) are hungry no more.
She who was barren(P) has borne seven children,
but she who has had many sons pines away.
6 “The Lord brings death and makes alive;(Q)
he brings down to the grave and raises up.(R)
7 The Lord sends poverty and wealth;(S)
he humbles and he exalts.(T)
8 He raises(U) the poor(V) from the dust(W)
and lifts the needy(X) from the ash heap;
he seats them with princes
and has them inherit a throne of honor.(Y)
“For the foundations(Z) of the earth are the Lord’s;
on them he has set the world.
9 He will guard the feet(AA) of his faithful servants,(AB)
but the wicked will be silenced in the place of darkness.(AC)
“It is not by strength(AD) that one prevails;
10 those who oppose the Lord will be broken.(AE)
The Most High will thunder(AF) from heaven;
the Lord will judge(AG) the ends of the earth.
11 Then Elkanah went home to Ramah,(AJ) but the boy ministered(AK) before the Lord under Eli the priest.
Eli’s Wicked Sons
12 Eli’s sons were scoundrels; they had no regard(AL) for the Lord. 13 Now it was the practice(AM) of the priests that, whenever any of the people offered a sacrifice, the priest’s servant would come with a three-pronged fork in his hand while the meat(AN) was being boiled 14 and would plunge the fork into the pan or kettle or caldron or pot. Whatever the fork brought up the priest would take for himself. This is how they treated all the Israelites who came to Shiloh. 15 But even before the fat was burned, the priest’s servant would come and say to the person who was sacrificing, “Give the priest some meat to roast; he won’t accept boiled meat from you, but only raw.”
16 If the person said to him, “Let the fat(AO) be burned first, and then take whatever you want,” the servant would answer, “No, hand it over now; if you don’t, I’ll take it by force.”
17 This sin of the young men was very great in the Lord’s sight, for they[b] were treating the Lord’s offering with contempt.(AP)
18 But Samuel was ministering(AQ) before the Lord—a boy wearing a linen ephod.(AR) 19 Each year his mother made him a little robe and took it to him when she went up with her husband to offer the annual(AS) sacrifice. 20 Eli would bless Elkanah and his wife, saying, “May the Lord give you children by this woman to take the place of the one she prayed(AT) for and gave to[c] the Lord.” Then they would go home. 21 And the Lord was gracious to Hannah;(AU) she gave birth to three sons and two daughters. Meanwhile, the boy Samuel grew(AV) up in the presence of the Lord.
22 Now Eli, who was very old, heard about everything(AW) his sons were doing to all Israel and how they slept with the women(AX) who served at the entrance to the tent of meeting. 23 So he said to them, “Why do you do such things? I hear from all the people about these wicked deeds of yours. 24 No, my sons; the report I hear spreading among the Lord’s people is not good. 25 If one person sins against another, God[d] may mediate for the offender; but if anyone sins against the Lord, who will(AY) intercede(AZ) for them?” His sons, however, did not listen to their father’s rebuke, for it was the Lord’s will to put them to death.
26 And the boy Samuel continued to grow(BA) in stature and in favor with the Lord and with people.(BB)
Prophecy Against the House of Eli
27 Now a man of God(BC) came to Eli and said to him, “This is what the Lord says: ‘Did I not clearly reveal myself to your ancestor’s family when they were in Egypt under Pharaoh? 28 I chose(BD) your ancestor out of all the tribes of Israel to be my priest, to go up to my altar, to burn incense,(BE) and to wear an ephod(BF) in my presence. I also gave your ancestor’s family all the food offerings(BG) presented by the Israelites. 29 Why do you[e] scorn my sacrifice and offering(BH) that I prescribed for my dwelling?(BI) Why do you honor your sons more than me by fattening yourselves on the choice parts of every offering made by my people Israel?’
30 “Therefore the Lord, the God of Israel, declares: ‘I promised that members of your family would minister before me forever.(BJ)’ But now the Lord declares: ‘Far be it from me! Those who honor me I will honor,(BK) but those who despise(BL) me will be disdained.(BM) 31 The time is coming when I will cut short your strength and the strength of your priestly house, so that no one in it will reach old age,(BN) 32 and you will see distress(BO) in my dwelling. Although good will be done to Israel, no one in your family line will ever reach old age.(BP) 33 Every one of you that I do not cut off from serving at my altar I will spare only to destroy your sight and sap your strength, and all your descendants(BQ) will die in the prime of life.
34 “‘And what happens to your two sons, Hophni and Phinehas, will be a sign(BR) to you—they will both die(BS) on the same day.(BT) 35 I will raise up for myself a faithful priest,(BU) who will do according to what is in my heart and mind. I will firmly establish his priestly house, and they will minister before my anointed(BV) one always. 36 Then everyone left in your family line will come and bow down before him for a piece of silver and a loaf of bread and plead,(BW) “Appoint me to some priestly office so I can have food to eat.(BX)”’”
Footnotes
- 1 Samuel 2:1 Horn here symbolizes strength; also in verse 10.
- 1 Samuel 2:17 Dead Sea Scrolls and Septuagint; Masoretic Text people
- 1 Samuel 2:20 Dead Sea Scrolls; Masoretic Text and asked from
- 1 Samuel 2:25 Or the judges
- 1 Samuel 2:29 The Hebrew is plural.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.