Add parallel Print Page Options

圣殿的奉献礼(A)

所罗门祈祷完毕,就有火从天降下来,烧尽燔祭和祭物。耶和华的荣光充满了殿; 因耶和华的荣光充满了耶和华的殿,所以祭司不能进耶和华的殿。 那火降下、耶和华的荣光在殿上的时候,以色列众人看见,就在石板地俯伏敬拜,称谢耶和华:

“耶和华本为善,
他的慈爱永远长存!”

王和众百姓在耶和华面前献祭。 所罗门王献二万二千头牛、十二万只羊为祭。这样,王和众百姓为 神的殿行了奉献之礼。 祭司各供其职侍立,利未人拿着耶和华的乐器,就是大卫王所造、为要颂赞耶和华的乐器,因他的慈爱永远长存;他们为大卫的赞美诗奏乐;祭司在众人面前吹号,以色列众人都站立。

所罗门因他所造的铜坛容不下燔祭、素祭和脂肪,就将耶和华殿前院子的中间分别为圣,在那里献燔祭和平安祭牲的脂肪。

那时所罗门守节七日,从哈马口直到埃及溪谷的以色列众人都与他同在一起,成了一个极其盛大的会。 第八日他们举行严肃会,行奉献坛的礼七日,守节七日。 10 七月二十三日,王差遣百姓回自己的帐棚去;他们为耶和华向大卫所罗门,以及他百姓以色列所施的恩惠,心里都欢喜快乐。

 神再次向所罗门显现(B)

11 所罗门建完了耶和华的殿和王宫;在耶和华的殿和王宫的工程上,凡他心中所要做的,都顺利做成了。 12 夜间耶和华向所罗门显现,对他说:“我已听了你的祷告,也选择这地方归我作献祭的殿宇。 13 我若使天闭塞不下雨,或使蝗虫吃这地的出产,或降瘟疫在我子民中, 14 这称为我名下的子民,若是谦卑自己,祷告,寻求我的面,转离他们的恶行,我必从天上垂听,赦免他们的罪,医治他们的地。 15 我必睁眼看,侧耳听在此处所献的祷告。 16 现在我已选择这殿,分别为圣,使我的名永在其中;我的眼、我的心也必时常在那里。 17 你若行在我面前,效法你父大卫所行的,遵行我一切所吩咐你的,谨守我的律例典章, 18 我就必坚固你国度的王位,正如我与你父大卫所立的约,说:‘你的子孙必不断有人治理以色列。’

19 “倘若你们转去,离弃我摆在你们面前的律例诫命,去事奉别神,敬拜它们, 20 我就必把以色列人从我赐给他们的地上连根拔起,也必从我面前舍弃那为我名所分别为圣的殿,使它在万民中成为笑柄,被人讥诮。 21 这殿虽然崇高,将来凡经过的人必惊讶说:‘耶和华为何向这地和这殿如此行呢?’ 22 人必说:‘因为此地的人离弃领他们祖先出埃及地的耶和华—他们的 神,去亲近别神,敬拜事奉它们,所以耶和华使这一切灾祸临到他们。’”

Da Salomo havde endt sin Bøn, for Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og Herrens Herlighed fyldte Templet, og Præsterne kunde ikke gå ind i Herrens Hus, fordi Herrens Herlighed fyldte det. Og da alle Israeliterne så Ilden og Herrens Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig på Knæ på Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og filbad og lovede Herren med Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!"

Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs Åsyn. Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkvæg og 120.000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og alt Folket Guds Hus. Og Præsterne stod på deres Pladser, og Leviterne stød med Herrens Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love Herren med Davids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed varer evindelig!" og Præsterne stod lige over for dem og blæste i trompeter, og hele Israel stod op: Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgården foran Herrens Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Brændofferet, Afgrødeoffret og Fedtstykkerne.

Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden sammen med hele Israel, en vældig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk. Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv. 10 Og på den tre og tyvende Dag i den syvende Måned lod han Folket gå hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, Herren havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.

11 Salomo var nu færdig med at opføre Herrens Hus og Kongens Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved Herrens Hus og sit Palads, havde han lykkeligt ført igennem. 12 Da lod Herren sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: "Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til Offersted. 13 Dersom jeg tillukker Himmelen, så Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk, 14 og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Åsyn og vender om fra deres onde Veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land, 15 Nu skal mine Øjne være åbne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted. 16 Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage. 17 Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David, så du gør alt, hvad.jeg har pålagt dig, og, holder mine Anordninger og Lovbud, 18 så vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel. 19 Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og går hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem, 20 så vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk, 21 og dette Hus, som var så ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slået af Rædsel. Og når man siger: Hvorfor har Herren handlet således mod dette Land og dette Hus? 22 skal der svares: Fordi de forlod Herren, deres Fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne Elendighed over dem!"

La fiesta de dedicación

Y cuando Salomón terminó de orar(A), descendió fuego desde el cielo y consumió el holocausto y los sacrificios, y la gloria del Señor llenó la casa(B). Los sacerdotes no podían entrar en la casa del Señor, porque la gloria del Señor llenaba la casa del Señor(C). Y todos los hijos de Israel, viendo descender el fuego y la gloria del Señor sobre la casa, se postraron rostro en tierra sobre el pavimento y adoraron y alabaron al Señor, diciendo: Ciertamente Él es bueno; ciertamente su misericordia es para siempre(D).

Entonces el rey y todo el pueblo ofrecieron sacrificio delante del Señor(E). Y el rey Salomón ofreció un sacrificio de veintidós mil bueyes y ciento veinte mil ovejas. Así dedicaron la casa de Dios, el rey y todo el pueblo. (F)Los sacerdotes estaban en sus debidos lugares, también los levitas con los instrumentos de música para el Señor, los cuales había hecho el rey David para alabar al Señor (porque para siempre es su misericordia), cuando David ofrecía alabanza por medio[a] de ellos. Los sacerdotes tocaban trompetas frente a ellos(G), y todo Israel estaba de pie. (H)Salomón consagró también la parte central del atrio que estaba delante de la casa del Señor, pues allí había ofrecido[b] los holocaustos y la grosura de las ofrendas de paz, porque el altar de bronce que Salomón había hecho no podía contener el holocausto, la ofrenda de cereal y la grosura.

Salomón celebró la fiesta en aquella ocasión por siete días, y todo Israel con él, una asamblea muy grande, que vinieron desde la entrada de Hamat hasta el torrente de Egipto(I). Y al octavo día tuvieron una asamblea solemne; porque habían celebrado la dedicación del altar por siete días(J) y la fiesta por siete días. 10 Entonces, el día veintitrés del mes séptimo, Salomón envió al pueblo a sus tiendas, gozosos y alegres de corazón por el bien que el Señor había mostrado[c] a David, a Salomón y a su pueblo Israel.

11 (K)Así acabó Salomón la casa del Señor y el palacio del rey, y llevó a cabo todo lo que se había propuesto hacer[d] en la casa del Señor y en su palacio. 12 Y el Señor se apareció a Salomón de noche y le dijo: He oído tu oración, y he escogido para mí este lugar como casa de sacrificio(L). 13 Si cierro los cielos para que no haya lluvia, o si mando la langosta a devorar la tierra, o si envío la pestilencia entre mi pueblo(M), 14 y se humilla mi pueblo sobre el cual es invocado mi nombre, y oran, buscan mi rostro y se vuelven de sus malos caminos, entonces yo oiré desde los cielos, perdonaré su pecado(N) y sanaré su tierra. 15 Ahora mis ojos estarán abiertos y mis oídos atentos a la oración que se haga en[e] este lugar(O), 16 pues ahora he escogido y consagrado esta casa(P) para que mi nombre esté allí para siempre, y mis ojos y mi corazón estarán allí todos los días. 17 Y en cuanto a ti, si andas delante de mí como anduvo tu padre David, haciendo conforme a todo lo que te he mandado, y guardas mis estatutos y mis ordenanzas, 18 yo afirmaré el trono de tu reino como pacté con tu padre David, diciendo: «No te faltará[f] hombre que gobierne en Israel(Q)».

19 Pero si vosotros os apartáis y abandonáis mis estatutos y mis mandamientos que he puesto delante de vosotros(R), y vais y servís a otros dioses y los adoráis, 20 yo os[g] arrancaré de mi tierra que os[h] he dado(S), y echaré de mi presencia esta casa que he consagrado a mi nombre, y la convertiré en refrán y escarnio entre todos los pueblos(T). 21 Y en cuanto a esta casa, que ha sido exaltada, todo el que pase cerca de ella, se asombrará y dirá: «¿Por qué ha hecho así el Señor a esta tierra(U) y a esta casa?». 22 Y responderán: «Porque abandonaron al Señor, Dios de sus padres, que los sacó de la tierra de Egipto, y adoptaron otros dioses(V), los adoraron y los sirvieron; por eso Él ha traído toda esta adversidad sobre ellos».

Footnotes

  1. 2 Crónicas 7:6 Lit., mano
  2. 2 Crónicas 7:7 Lit., hecho
  3. 2 Crónicas 7:10 Lit., hecho
  4. 2 Crónicas 7:11 Lit., todo lo que vino sobre el corazón de Salomón hacer
  5. 2 Crónicas 7:15 Lit., a la oración de
  6. 2 Crónicas 7:18 Lit., No te será cortado
  7. 2 Crónicas 7:20 Lit., les
  8. 2 Crónicas 7:20 Lit., les