使徒行傳 7
Chinese Contemporary Bible (Traditional)
司提凡的申辯
7 大祭司問：「這是真的嗎？」 2 司提凡說：「各位父老兄弟，請聽我說！我們的祖先亞伯拉罕還未遷到哈蘭之前，住在美索不達米亞，榮耀的上帝向他顯現，說， 3 『你要離開家鄉和親族，到我要指示你的地方去。』 4 亞伯拉罕就離開迦勒底人的地方，在哈蘭住了下來。他父親過世以後，上帝又領他到你們現在居住的這個地方。 5 當時在這片土地上，上帝沒有給他任何產業，他甚至連立足之地也沒有。但上帝應許要把這片土地賜給他和他的後裔作產業，儘管那時候亞伯拉罕還沒有兒子。 6 上帝又說，『你的子孫必流落異鄉，受奴役、被虐待四百年。 7 但我必懲罰奴役他們的國家，之後你的子孫要離開那裡，在這片土地上事奉我。』 8 上帝又賜下割禮作為祂與亞伯拉罕立約的憑據。亞伯拉罕在以撒出生後的第八天為他行割禮。照樣，以撒為他的兒子雅各行了割禮，雅各也為他的兒子——以色列十二位先祖行了割禮。[a]
9 「先祖們嫉妒自己的弟弟約瑟，把他賣到了埃及。但上帝一直與他同在， 10 救他脫離一切危難，又賜他過人的智慧，使他在埃及法老面前得到恩寵，官拜宰相治理全國，並管理王室。 11 後來，埃及和迦南全境遭遇饑荒，災情嚴重，我們的先祖們斷了糧。 12 雅各聽說埃及有糧，就派先祖們去那裡買糧，那是我們的先祖初次去埃及。 13 他們第二次去的時候，約瑟才和弟兄們相認，並且領他們拜見埃及王。 14 後來，約瑟派人去把父親雅各和全族七十五人都接到埃及。 15 從此以後，雅各和其他先祖們便定居埃及，直到去世。 16 後來他們的遺體被帶回示劍，安葬在亞伯拉罕買自哈抹子孫的墓地裡。
17 「上帝對亞伯拉罕所應許的日子快到的時侯，以色列人在埃及的人口已大大增加。 18 後來埃及有一位不認識約瑟的新王登基。 19 他用毒計苦害我們的同胞，虐待我們的祖先，強令他們把嬰孩拋棄，不讓嬰孩存活。 20 那時，摩西出生了，他長得俊美非凡。他的父母在家裡偷偷地撫養了他三個月， 21 最後不得已才丟棄他。法老的女兒救了他，收為養子。
22 「摩西學會了埃及人一切的學問，成為一個說話辦事很有能力的人。 23 他四十歲那年決定去探望自己的同胞以色列人。 24 他到了他們那裡，看見一個埃及人正在欺負以色列人，就打抱不平，殺了那個埃及人。 25 摩西以為同胞們會明白上帝要藉著他的手拯救他們，可是他們並不明白。 26 第二天，他看見兩個以色列人在打架，就上前勸解說，『大家都是同胞，為什麼互相毆打呢？』 27 不料那個欺負人的推開摩西說，『誰立你作我們的首領和審判官？ 28 難道你要殺我，像昨天殺那個埃及人一樣嗎？』 29 摩西聽了這話，就逃到米甸寄居，在那裡成家，生了兩個兒子。
30 「過了四十年，在西奈山的曠野，上帝的天使在荊棘火焰中向摩西顯現。 31 摩西見狀很驚奇，正要上前看個究竟，就聽見主說， 32 『我是你祖先的上帝，是亞伯拉罕、以撒、雅各的上帝。』摩西戰戰兢兢，不敢觀看。 33 主又說，『脫下你腳上的鞋子，因為你所站的地方是聖地。 34 我已清楚看見我子民在埃及所受的苦難，也聽見了他們的哀歎，我下來要救他們。你來，我要派你回埃及。』
35 「百姓曾拒絕這位摩西，說，『誰立你作我們的首領和審判官？』上帝卻藉著在荊棘中顯現的天使親自差遣他，立他為首領和拯救者。 36 摩西帶領以色列人出埃及，過紅海，越曠野，四十年間行了許多神蹟奇事。 37 就是這位摩西曾對以色列人說，『上帝要在你們中間興起一位像我一樣的先知。』 38 這位摩西曾在曠野與以色列的會眾——我們的祖先在一起，又在西奈山上與向他傳信息的天使在一起，並且領受了生命之道傳給我們。
39 「可是我們的祖先不聽從他，甚至棄絕他，心裡對埃及戀戀不捨。 40 他們請求亞倫說，『為我們造一些神像來帶領我們吧！領我們離開埃及的那個摩西不知怎樣了。』 41 於是，他們造了一個牛犢像，向它獻祭，並為自己所做的事沾沾自喜。 42 因此，上帝轉臉不顧他們，任由他們祭拜日月星辰，正如先知書的記載，
『以色列家啊，
在曠野的四十年間，
你們向我獻過祭物和供品嗎？
43 你們抬著為自己所造的神像，
就是摩洛的帳篷和理番神明的星，
祭拜它們，
所以我要把你們趕到比巴比倫還遠的地方去。』
44 「我們的祖先在曠野的時候，一直帶著安放約櫃的聖幕，這聖幕是上帝吩咐摩西照他所看見的樣式造的。 45 後來我們的祖先承受了聖幕。上帝從我們祖先面前趕走外族人，使他們得到了應許之地。他們同約書亞把聖幕帶到那裡，一直到大衛的時代。 46 大衛蒙上帝悅納，祈求為雅各的上帝建造一座聖殿。 47 結果是他的兒子所羅門為上帝建成了聖殿。
48 「其實至高的上帝並不住人造的殿，祂曾藉著先知說， 49 『天是我的寶座，地是我的腳凳，你們要為我造怎樣的殿宇？哪裡可作我的安歇之處？ 50 這一切不都是我親手創造的嗎？』
51 「你們這些頑固不化、耳不聽心不悔的人[b]，經常抗拒聖靈，所作所為和你們的祖先如出一轍！ 52 哪一位先知沒有被你們祖先迫害？那些預言義者——彌賽亞要來的人也被你們的祖先殺害。如今你們竟出賣了那位公義者，殺害了祂！ 53 你們接受了上帝藉天使所傳的律法，竟不遵守！」
司提凡殉道
54 眾人聽了這番話，怒火中燒，咬牙切齒。 55 司提凡卻被聖靈充滿，定睛望天，看見上帝的榮耀和站在上帝右邊的耶穌。 56 司提凡說：「看啊！我看見天開了，人子站在上帝的右邊。」
57 眾人大喊大叫，捂著耳朵，蜂擁而上， 58 把司提凡拉到城外，用石頭打他。指控他的人把他們的衣服交給一個名叫掃羅的青年看管。 59 在亂石擊打之下，司提凡呼求說：「主耶穌啊，接收我的靈魂吧！」然後跪下高聲說： 60 「主啊，不要追究他們的罪！」說完後，就斷氣了。
Apostlenes-gjerninge 7
Det Norsk Bibelselskap 1930
7 Ypperstepresten sa da: Er dette sant?
2 Han svarte: Brødre og fedre! Hør på mig: Herlighetens Gud åpenbarte sig for vår far Abraham mens han var i Mesopotamia, før han hadde bosatt sig i Karan,
3 og sa til ham: Dra ut fra ditt land og fra din slekt, og gå til det land som jeg vil vise dig!
4 Så drog han ut fra kaldeernes land og bosatte sig i Karan. Og derfra lot Gud ham efter farens død flytte til dette land som I nu bor i;
5 men han gav ham ikke arvelodd der, enn ikke en fotsbredd; og han lovte å gi ham det til eie, og hans ætt efter ham, enda han ikke hadde barn.
6 Og Gud talte således: Hans ætt skal bo i utlendighet i et fremmed land, og de skal holde den i trældom og mishandle den i fire hundre år;
7 og det folk som de skal træle under, vil jeg dømme, sa Gud, og derefter skal de dra ut derfra og tjene mig på dette sted.
8 Og han gav ham omskjærelsens pakt; og så fikk han sønnen Isak, og omskar ham på den åttende dag, og Isak fikk sønnen Jakob, og Jakob blev far til de tolv patriarker.
9 Og patriarkene bar avind mot Josef og solgte ham til Egypten; og Gud var med ham
10 og fridde ham ut av alle hans trengsler, og gav ham nåde og visdom for Faraos, egypterkongens øine; og han satte ham til høvding over Egypten og hele sitt hus.
11 Så kom det hungersnød over hele Egyptens land og Kana'an, og stor trengsel, og våre fedre fant ikke føde.
12 Men da Jakob fikk høre at det var korn i Egypten, sendte han våre fedre dit første gang;
13 og annen gang blev Josef gjenkjent av sine brødre, og Josefs byrd kom til Faraos kunnskap.
14 Da sendte Josef bud og kalte til sig sin far Jakob og hele sin slekt, fem og sytti sjeler.
15 Så drog Jakob ned til Egypten, og han døde, han og våre fedre,
16 og de blev ført til Sikem og lagt i den grav som Abraham kjøpte for en kjøpesum i sølv av Hemors barn i Sikem.
17 Efter som nu tiden nærmet sig da det løfte skulde opfylles som Gud hadde gitt Abraham, tok folket til og blev mannsterkt i Egypten,
18 inntil det fremstod en annen konge over Egypten, som ikke kjente Josef;
19 han fór med svik mot vårt folk, og ved mishandling tvang han våre fedre til å sette sine nyfødte barn ut, så de ikke skulde holdes i live.
20 På den tid blev Moses født, og han var fager for Gud; han blev i tre måneder fostret i sin fars hus,
21 og da han var blitt utsatt, tok Faraos datter ham op, og fostret ham og tok ham i sønns sted.
22 Og Moses blev oplært i all egypternes visdom, og han var mektig i ord og gjerninger.
23 Men da han var blitt firti år gammel, fikk han i sinne å se til sine brødre, Israels barn,
24 og da han så en lide urett, kom han ham til hjelp og hevnet den som blev mishandlet, og slo egypteren ihjel.
25 Han tenkte da at hans brødre skulde forstå at Gud gav dem frelse ved hans hånd; men de forstod det ikke.
26 Den næste dag kom han til dem mens de trettet, og han formante dem til å holde fred, han sa: I menn! I er brødre; hvorfor gjør I hverandre urett?
27 Men han som gjorde sin næste urett, støtte ham fra sig og sa: Hvem har satt dig til høvding og dommer over oss?
28 Vil du kanskje slå mig ihjel, som du igår slo ihjel egypteren?
29 Men Moses flyktet for dette ords skyld, og blev en utlending i Midians land og fikk der to sønner.
30 Og da firti år var til ende, åpenbarte en engel sig for ham i berget Sinais ørken i en brennende tornebusk.
31 Da Moses så det, undret han sig over synet; men da han gikk bort for å se på det, kom en røst fra Herren:
32 Jeg er dine fedres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud. Men Moses skalv av redsel, og vågde ikke å se på det.
33 Og Herren sa til ham: Løs skoene av dine føtter! for det sted du står på, er hellig jord.
34 Jeg har grant sett hvor mitt folk blir mishandlet i Egypten, og deres sukk har jeg hørt, og jeg er steget ned for å utfri dem. Og nu, kom, la mig sende dig til Egypten!
35 Denne Moses som de fornektet, idet de sa: Hvem har satt dig til høvding og dommer? ham sendte Gud til å være både høvding og redningsmann ved den engels hånd som åpenbarte sig for ham i tornebusken.
36 Han var den som førte dem ut, idet han gjorde undergjerninger og tegn i Egyptens land og i det Røde Hav og i ørkenen i firti år.
37 Han er den Moses som sa til Israels barn: En profet, likesom mig, skal Gud opreise eder av eders brødre.
38 Han er den som i menigheten i ørkenen var med den engel som talte til ham på Sinai berg, og med våre fedre, han som mottok levende ord for å gi oss dem.
39 Ham vilde våre fedre ikke være lydige, de støtte ham fra sig, og vendte sig i sitt hjerte til Egypten, og de sa til Aron:
40 Gjør oss guder som kan dra foran oss! for denne Moses som førte oss ut av Egyptens land vi vet ikke hvad det er blitt av ham.
41 Og de gjorde en kalv i hine dager og bar frem offer til avgudsbilledet, og de gledet sig over sine henders verk.
42 Men Gud vendte sig bort, og overgav dem til å dyrke himmelens hær, som skrevet er i profetenes bok: Israels hus! gav I mig vel slaktoffer og andre offer i firti år i ørkenen?
43 Nei, I bar med eder Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder som I gjorde for å tilbede dem, og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.
44 Våre fedre hadde i ørkenen vidnesbyrdets telt, således som den som talte til Moses, bød ham å gjøre det efter det forbillede han hadde sett;
45 dette tok våre fedre i arv, og førte det med Josva inn i de hedningers eiendomsland som Gud drev bort for våre fedre, inntil Davids dager.
46 Han fant nåde hos Gud, og bad om at han måtte finne et bosted for Jakobs Gud.
47 Men Salomo bygget ham et hus.
48 Men den Høieste bor ikke i hus som er gjort med hender, således som profeten sier:
49 Himmelen er min trone, og jorden en skammel for mine føtter; hvad hus vil I bygge mig, sier Herren, eller hvor er det sted jeg skal hvile på?
50 Har ikke min hånd gjort alt dette?
51 I hårde halser og uomskårne på hjerte og ører! I står alltid den Hellige Ånd imot, som eders fedre, således også I.
52 Hvem av profetene forfulgte ikke eders fedre? De drepte dem som forut forkynte at den rettferdige skulde komme, han som I nu har forrådt og myrdet,
53 I som mottok loven gitt ved engler og ikke har holdt den!
54 Men da de hørte dette, stakk det dem i deres hjerter, og de skar tenner mot ham.
55 Men han var full av den Hellige Ånd og skuet ufravendt op mot himmelen, og han så Guds herlighet, og Jesus stå ved Guds høire hånd,
56 og han sa: Nu ser jeg himlene åpne, og Menneskesønnen stå ved Guds høire hånd!
57 Da skrek de med høi røst og holdt for sine ører, og stormet alle som en inn på ham
58 og drev ham ut av byen og stenet ham; og vidnene la sine klær av sig ved en ung manns føtter som hette Saulus.
59 Og de stenet Stefanus, mens han bad og sa: Herre Jesus, ta imot min ånd!
60 Og han falt på kne og ropte med høi røst: Herre, tilregn dem ikke denne synd! Og som han hadde sagt dette, sov han inn.