使徒行传 20
Chinese New Version (Simplified)
往马其顿及希腊
20 骚乱平息以后，保罗派人把门徒请了来，劝勉一番，就辞别起行，往马其顿去。 2 他走遍那一带地方，用许多话劝勉众人，然后来到希腊。 3 他在那里住了三个月，正要坐船往叙利亚去的时候，有些犹太人设计要害他，他就决意路经马其顿回去。 4 与他同行的有比里亚人毕罗斯的儿子所巴特，帖撒罗尼迦人亚里达古和西公都，特庇人该犹和提摩太，亚西亚人推基古和特罗非摩。 5 这些人先走，在特罗亚等候我们。 6 至于我们，过了除酵节才从腓立比开船，五天后到特罗亚他们那里，逗留了七天。
在特罗亚使犹推古复活
7 礼拜日，我们聚会擘饼的时候，保罗对大家讲道，他因第二天就要起行，就一直讲到半夜。 8 我们聚会的那座楼上，有许多灯火。 9 有一个少年人，名叫犹推古，坐在窗台上，因为保罗讲得很长，他很困倦，沉沉地睡着了，就从三楼跌下来；把他扶起来的时候，已经死了。 10 保罗走下去，伏在他身上；把他抱住，说：“你们不要惊慌，他还活着。” 11 随即回到楼上，擘饼吃了，又讲了很久，直到天亮才走。 12 他们把活着的孩子带走，得到很大的安慰。
从特罗亚往米利都
13 我们先上船，开往亚朔，照着保罗的安排，要在那边接他，因为他自己要走陆路去。 14 他在亚朔与我们会合，我们接他上船，去到米推利尼。 15 从那里开船，第二天到了基阿对面，过了一天就在撒摩靠岸，再过一天到了米利都。 16 原来保罗决定越过以弗所，免得在亚西亚耽搁时间，因为他希望能在五旬节赶到耶路撒冷。
保罗劝勉以弗所的长老
17 他从米利都派人去以弗所，请教会的长老来。 18 他们到了，保罗说：“你们知道，自从我到了亚西亚的第一天，我一直怎样跟你们相处， 19 怎样服事主，凡事谦卑，常常流泪，忍受犹太人谋害的试炼。 20 你们也知道，我从来没有留下一件有益的事，不在众人面前或在各人家里告诉你们，教导你们。 21 我对犹太人和希腊人都作过见证，要他们悔改归向 神，信靠我们的主耶稣。 22 现在，我的心灵受到催逼，要去耶路撒冷，我不知道在那里会遭遇甚么事， 23 只知道在各城里圣灵都向我指明，说有捆锁和患难在等着我。 24 但我并不珍惜自己的性命，只求跑完我的路程，完成我从主耶稣所领受的职分，为 神恩惠的福音作见证。
25 “我曾在你们那里走遍各地，宣扬 神的国。现在，我知道你们众人不会再见我的面了。 26 所以我今天向你们作证，我是清白的，与众人的罪（“罪”原文作“血”）无关。 27 因为 神的全部计划，我已经毫无保留地传给你们了。 28 圣灵既然立你们为全群的监督，牧养 神用自己的血所赎来的教会，你们就应当为自己谨慎，也为全群谨慎。 29 我知道在我离开之后，必有凶暴的豺狼进入你们中间，不顾惜羊群。 30 你们自己中间也必有人起来，讲些歪曲悖谬的话，引诱门徒跟从他们。 31 所以你们应当警醒，记念我三年之久，昼夜不停地带着眼泪劝戒你们各人。 32 现在我把你们交托给 神和他恩惠的道；这道能建立你们，也能在所有成圣的人中赐基业给你们。 33 我从来没有贪图任何人的金银或衣服。 34 我这两只手，供应了我和同伴的需要，这是你们自己知道的。 35 我凡事以身作则，你们必须照样辛劳，扶助软弱的人，并且记念主耶稣的话：‘施比受更为有福。’”
36 他说了这些话，就跪下来同大家一起祷告。 37 众人都痛哭，抱着保罗，与他亲吻。 38 他们最伤心的，是保罗说他们不会再见他的面那句话。最后他们送他上了船。
Apostelenes gerninger 20
Dette er Biblen på dansk
20 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien. 2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland. 3 Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien. 4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien. 5 Disse droge forud og biede på os i Troas; 6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage. 7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. 8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede. 9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op. 10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham." 11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort. 12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods. 14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene. 15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet. 16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt. 17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig. 18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien, 19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser; 20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene, 21 idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus. 22 Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig, 23 kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig. 24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium. 25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget. 26 Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod; 27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd. 28 Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod. 29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden. 30 Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. 31 Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer. 32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede. 33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon. 34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig. 35 Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage." 36 Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle. 37 Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham. 38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.
Acts 20
New King James Version
Journeys in Greece
20 After the uproar had ceased, Paul called the disciples to himself, embraced them, and (A)departed to go to Macedonia. 2 Now when he had gone over that region and encouraged them with many words, he came to (B)Greece 3 and stayed three months. And (C)when the Jews plotted against him as he was about to sail to Syria, he decided to return through Macedonia. 4 And Sopater of Berea accompanied him to Asia—also (D)Aristarchus and Secundus of the Thessalonians, and (E)Gaius of Derbe, and (F)Timothy, and (G)Tychicus and (H)Trophimus of Asia. 5 These men, going ahead, waited for us at (I)Troas. 6 But we sailed away from Philippi after (J)the Days of Unleavened Bread, and in five days joined them (K)at Troas, where we stayed seven days.
Ministering at Troas
7 Now on (L)the first day of the week, when the disciples came together (M)to break bread, Paul, ready to depart the next day, spoke to them and continued his message until midnight. 8 There were many lamps (N)in the upper room where [a]they were gathered together. 9 And in a window sat a certain young man named Eutychus, who was sinking into a deep sleep. He was overcome by sleep; and as Paul continued speaking, he fell down from the third story and was taken up dead. 10 But Paul went down, (O)fell on him, and embracing him said, (P)“Do not trouble yourselves, for his life is in him.” 11 Now when he had come up, had broken bread and eaten, and talked a long while, even till daybreak, he departed. 12 And they brought the young man in alive, and they were not a little comforted.
From Troas to Miletus
13 Then we went ahead to the ship and sailed to Assos, there intending to take Paul on board; for so he had [b]given orders, intending himself to go on foot. 14 And when he met us at Assos, we took him on board and came to Mitylene. 15 We sailed from there, and the next day came opposite Chios. The following day we arrived at Samos and stayed at Trogyllium. The next day we came to Miletus. 16 For Paul had decided to sail past Ephesus, so that he would not have to spend time in Asia; for (Q)he was hurrying (R)to be at Jerusalem, if possible, on (S)the Day of Pentecost.
The Ephesian Elders Exhorted
17 From Miletus he sent to Ephesus and called for the elders of the church. 18 And when they had come to him, he said to them: “You know, (T)from the first day that I came to Asia, in what manner I always lived among you, 19 serving the Lord with all humility, with many tears and trials which happened to me (U)by the plotting of the Jews; 20 how (V)I kept back nothing that was helpful, but proclaimed it to you, and taught you publicly and from house to house, 21 (W)testifying to Jews, and also to Greeks, (X)repentance toward God and faith toward our Lord Jesus Christ. 22 And see, now (Y)I go bound in the spirit to Jerusalem, not knowing the things that will happen to me there, 23 except that (Z)the Holy Spirit testifies in every city, saying that chains and tribulations await me. 24 [c]But (AA)none of these things move me; nor do I count my life dear to myself, (AB)so that I may finish my [d]race with joy, (AC)and the ministry (AD)which I received from the Lord Jesus, to testify to the gospel of the grace of God.
25 “And indeed, now I know that you all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, will see my face no more. 26 Therefore I testify to you this day that I am (AE)innocent[e] of the blood of all men. 27 For I have not [f]shunned to declare to you (AF)the whole counsel of God. 28 (AG)Therefore take heed to yourselves and to all the flock, among which the Holy Spirit (AH)has made you overseers, to shepherd the church [g]of God (AI)which He purchased (AJ)with His own blood. 29 For I know this, that after my departure (AK)savage wolves will come in among you, not sparing the flock. 30 Also (AL)from among yourselves men will rise up, speaking [h]perverse things, to draw away the disciples after themselves. 31 Therefore watch, and remember that (AM)for three years I did not cease to warn everyone night and day with tears.
32 “So now, brethren, I commend you to God and (AN)to the word of His grace, which is able (AO)to build you up and give you (AP)an inheritance among all those who are sanctified. 33 I have coveted no one’s silver or gold or apparel. 34 [i]Yes, you yourselves know (AQ)that these hands have provided for my necessities, and for those who were with me. 35 I have shown you in every way, (AR)by laboring like this, that you must support the weak. And remember the words of the Lord Jesus, that He said, ‘It is more blessed to give than to receive.’ ”
36 And when he had said these things, he knelt down and prayed with them all. 37 Then they all (AS)wept [j]freely, and (AT)fell on Paul’s neck and kissed him, 38 sorrowing most of all for the words which he spoke, that they would see his face no more. And they accompanied him to the ship.
Footnotes
- Acts 20:8 NU, M we
- Acts 20:13 arranged it
- Acts 20:24 NU But I do not count my life of any value or dear to myself
- Acts 20:24 course
- Acts 20:26 Lit. clean
- Acts 20:27 avoided declaring
- Acts 20:28 M of the Lord and God
- Acts 20:30 misleading
- Acts 20:34 NU, M omit Yes
- Acts 20:37 Lit. much
Chinese New Version (CNV). Copyright © 1976, 1992, 1999, 2001, 2005 by Worldwide Bible Society.
Scripture taken from the New King James Version®. Copyright © 1982 by Thomas Nelson. Used by permission. All rights reserved.
