使徒行传 15
Chinese New Version (Simplified)
耶路撒冷的会议
15 有几个人从犹太下来,教导弟兄们说:“你们若不照摩西的规例受割礼,就不能得救。” 2 保罗和巴拿巴,与他们大大地争执辩论起来。大家就派保罗、巴拿巴和他们中间的几个人,为这个问题上耶路撒冷去见使徒和长老。 3 于是教会给他们送行,他们就经过腓尼基、撒玛利亚,述说外族人怎样归主的事,使弟兄们大大喜乐。 4 到了耶路撒冷,他们受到教会、使徒和长老的接待,就报告 神同他们一起所行的一切。 5 然而有几个法利赛派的信徒站起来,说:“我们必须给外族人行割礼,吩咐他们遵守摩西的律法。”
6 使徒和长老聚集在一起,商议这件事。 7 经过了很多的辩论,彼得站起来对他们说:“弟兄们,你们知道,前些时候 神在你们中间拣选了我,使外族人从我的口中听见福音的道,而且信了。 8 知道人心的 神也为他们作证─赐圣灵给他们,像给我们一样; 9 而且他待他们和我们没有分别,因为借着信,他洁净了他们的心。 10 现在你们为甚么试探 神,把我们祖先和我们所不能负的轭,放在门徒的颈上呢? 11 我们相信,我们得救是借着主耶稣的恩,和他们也是一样。”
12 大家都静默无声,听巴拿巴和保罗述说 神借着他们在外族人中所行的神迹奇事。 13 他们讲完了,雅各说:“弟兄们,请听我说! 14 刚才西门述说 神当初怎样关怀外族人,从他们中间拣选了众人,归在自己的名下。 15 众先知的话,也符合这个意思,正如经上所记:
16 ‘此后我要回来,
重建大卫倒塌了的帐幕,
重建它损坏之处,
把它重新竖立起来,
17 使余下的人,
就是所有称为我名下的外族人,都寻求主,
18 这是自古以来就显明了这些事的主所说的。’
19 “所以我认为不可难为这些归服 神的外族人, 20 只要写信叫他们禁戒偶像的污秽、淫乱,勒死的牲畜和血。 21 因为自古以来,在各城里都有人宣讲摩西的书,每逢安息日,在各会堂里都有人诵读。”
会议的决定
22 当时,使徒、长老和全教会都认为好,就从他们中间选出人来,差他们和保罗、巴拿巴一同到安提阿去,所选的就是别号巴撒巴的犹大和西拉,他们是弟兄中的领袖。 23 于是写信给他们带去,信上说:“使徒和作长老的弟兄们,向安提阿、叙利亚、基利家的外族众弟兄问安。 24 我们听说有人从我们这里出去,说了一些话搅扰你们,使你们心里不安,其实我们并没有吩咐他们。 25 因此,我们一致同意,选派一些人跟我们亲爱的巴拿巴和保罗去见你们, 26 这两个人为了我们主耶稣基督的名,曾经把性命置之度外。 27 我们派了犹大和西拉一同去,他们也会亲口述说这些事。 28 圣灵和我们都同意,不把别的重担加在你们身上,然而有几件事是重要的, 29 就是禁戒祭过偶像的食物、血、勒死的牲畜和淫乱。这些事你们若能保守自己不作,那就好了。祝你们平安!”
30 他们受了差派,下安提阿去,集合了众人,就把书信交上。 31 众人读了,因信上的劝勉,就感到欣慰。 32 犹大和西拉也是先知,说了许多话劝勉弟兄,坚固他们。 33 住了一段时间,弟兄们就给他们送行,祝一路平安;他们就回到差派他们的人那里去。(有些抄本在此有第34节:“但西拉认为自己应当在那里住下来,只有犹大回到耶路撒冷。”) 35 保罗和巴拿巴却住在安提阿,跟许多别的人一同教导,传讲主的道。
第二次宣教旅程
36 过了一些时候,保罗对巴拿巴说:“我们要回到我们传过主道的各城,探望弟兄们,好知道他们的情形怎么样。” 37 巴拿巴有意要带别号马可的约翰一同去, 38 但保罗认为不应带他去,因为他从前在旁非利亚离开过他们,不跟他们一起去作工。 39 他们各持己见,以致彼此分手。巴拿巴带着马可,坐船到塞浦路斯去; 40 保罗却选了西拉,众弟兄把他交托在主的恩典中之后,他就出发了。 41 他走遍了叙利亚、基利家,坚固众教会。
Apostelenes gerninger 15
Bibelen på hverdagsdansk
Apostelmødet i Jerusalem
15 Mens Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, kom der nogle jøder fra Judæa på besøg, og de stod frem og sagde til menigheden: „I kan kun blive frelst, hvis I bliver omskåret efter de jødiske forskrifter.” 2 Det førte til en heftig debat mellem Paulus og Barnabas på den ene side og de tilrejsende jøder fra Judæa på den anden. Til sidst blev det besluttet, at Paulus og Barnabas og nogle andre ledere fra menigheden i Antiokia skulle tage til Jerusalem for at diskutere sagen med apostlene og de øvrige ledere i menigheden der.
3 Menigheden udrustede dem til rejsen, og på vej gennem Fønikien og Samaria gjorde de ophold i byerne for at besøge de Jesus-troende dér. Her fortalte de til alles store glæde, at mange ikke-jøder nu også havde vendt sig fra deres synd og havde taget imod budskabet om Jesus.
4 Da de ankom til Jerusalem, blev de taget godt imod af hele menigheden med apostlene og de øvrige ledere i spidsen. Paulus og Barnabas berettede om de store ting, Gud havde udrettet gennem dem i deres arbejde blandt de ikke-jødiske folkeslag. 5 Men nogle af de farisæere, der var kommet til tro, rejste sig op og sagde: „Disse mennesker skal omskæres, og de skal have besked på at overholde de love og forskrifter, Moses har givet os.”
6 Apostlene og menighedens ledere holdt nu et særskilt møde for at drøfte spørgsmålet. 7 Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig. „Venner,” sagde han. „I ved jo godt alle sammen, hvordan Gud i begyndelsen udvalgte mig iblandt jer og brugte mig til at forkynde budskabet om Jesus for ikke-jøder, så også de kunne komme til tro. 8 Og Gud, som kender hjertets indstilling, satte det blå stempel på dem ved at give dem Helligåndens kraft, ligesom han gav den til os. 9 Han gjorde ingen forskel på dem og os, for vi har alle fået hjertet renset gennem troen. 10 Skal vi nu til at gå i rette med Gud og lægge en byrde på disciplenes skuldre, som hverken vores forfædre eller vi selv har været i stand til at bære? 11 Nej! Det er gennem Herren Jesu nåde, at vi kommer til tro og bliver frelst på samme måde som dem, der ikke er jøder.”
12 Forsamlingen blev stille, og de lyttede nu til Barnabas og Paulus, der fortalte om de undere, som Gud havde udført gennem dem blandt de ikke-jødiske folkeslag.
13-14 Da de var færdige med deres beretning, tog Jakob ordet og sagde: „Venner, jeg vil gerne sige noget. Simon har fortalt, hvordan Gud greb ind og åbnede døren for mennesker fra andre folkeslag til at blive et folk, der tilhører ham. 15 Det stemmer helt overens med, hvad profeterne har sagt. Der står jo skrevet: 16 ‚Derefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids rige.[a] Jeg vil genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen. 17 Det gør jeg, for at de øvrige må søge Herren, alle de andre folkeslag, som jo også tilhører mig. Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.’[b]”
18 Jakob fortsatte: „Det har altså været kendt fra gammel tid, at de øvrige folkeslag også skulle med. 19 Jeg mener derfor, at vi ikke skal lægge unødvendige byrder på de ikke-jøder, der vender sig til Gud. 20 Nej, lad os blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra al seksuel synd, og endvidere bør de ikke spise blod, kød fra kvalte dyr eller kød, som først har været ofret til afguderne.[c] 21 Alle kender jo de love, vi har fra Moses, for de er blevet oplæst og forkyndt hver eneste sabbat gennem utallige generationer i synagogerne rundt omkring i de forskellige byer.”
22 Da sagen dermed var afgjort, besluttede apostlene og lederne i samråd med hele menigheden at sende nogle repræsentanter til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De mænd, der blev udvalgt til den opgave, var to af menighedens ledere, nemlig Judas Barsabbas og Silas. 23 De fik følgende brev med:
Fra apostlene og menighedens ledelse i Jerusalem.
Til de ikke-jødiske troende i Antiokia, Syrien og Kilikien.
Mange hilsener til jer alle!
24 Vi har fået at vide, at nogle folk herfra har skabt en del uro hos jer ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved jeres frelse. Det har vi imidlertid aldrig bedt dem om, 25 og vi er derfor blevet enige om at sende jer to udvalgte mænd fra menigheden her sammen med vores elskede Barnabas og Paulus, 26 som jo har vovet livet i arbejdet for vores Herre, Jesus Kristus. 27 Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan bekræfte det, som vi her skriver om.
28 Helligånden og vi har besluttet, at der ikke skal lægges nogen større byrde på jer, end det er strengt nødvendigt. 29 Det vil sige, at I skal holde jer fra at spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod. Desuden skal I holde jer fra al seksuel synd. Hvis I overholder det, handler I ret. Lev vel!
30 De fire mænd tog så af sted til Antiokia, hvor de kaldte menigheden sammen og overrakte dem brevet. 31 Da brevet var blevet oplæst, blev der glæde i hele menigheden over de opmuntrende ord. 32 Judas og Silas var profeter, og de opmuntrede og styrkede menigheden gennem flere budskaber. 33 De blev i byen et stykke tid, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem med hilsen og tak til dem, der havde sendt dem.[d] 35 Paulus og Barnabas opholdt sig endnu en tid i Antiokia for sammen med mange andre at undervise og forkynde Herrens ord.
Paulus rejser ud med Silas, og Barnabas tager Markus med
36 Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: „Lad os nu vende tilbage for at se, hvordan det går med menighederne i de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord.” 37 Men da Barnabas ønskede at tage Johannes Markus med, 38 gjorde Paulus indsigelser. Han mente ikke, at Markus skulle med dem nu, eftersom han var rejst tilbage, da de kom til Pamfylien, i stedet for at fortsætte i arbejdet sammen med dem.
39 De to mænds uenighed på det punkt blev så skarp, at de besluttede at tage hver sit sted hen. Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Cypern. 40 Men Paulus valgte at tage Silas med, og efter at menighedens ledere havde bedt om, at Gud i sin nåde ville være med dem, 41 tog de af sted og rejste til provinserne Syrien og Kilikien for at styrke menighederne der.
Footnotes
- 15,16 Ordet betyder egentlig: „dække, løvhytte, midlertidigt vagttelt eller kommandotelt”. Her er det sandsynligvis brugt om Davids kongelige kommandotelt og derfor symbolet på hans herredømme.
- 15,17 Frit citeret efter Amos 9,11-12. Den græske tekst er usikker, og det er ikke helt afgjort, hvor citatet slutter.
- 15,20 Ifølge 3.Mos. 17,10-16 gjaldt de to regler om ikke at spise blod eller kød med blod i også blandt de fremmede, som boede blandt jøderne. I en menighed, der bestod af en blanding af jøder og ikke-jøder, var der særlige hensyn at tage, jf. Rom. 14. Afgudsofferkød og seksuel umoral var et stort problem i de store græske byer, mens det med blodet var et problem for jøderne.
- 15,33 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 34: „Dog besluttede Silas at blive.”
Chinese New Version (CNV). Copyright © 1976, 1992, 1999, 2001, 2005 by Worldwide Bible Society.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.