Деяния 25
New Russian Translation
Павел требует суда кесаря
25 Через три дня после прибытия в провинцию Фест отправился из Кесарии в Иерусалим, 2 где первосвященники и иудейские начальники представили ему обвинение против Павла. 3 Они настойчиво просили Феста оказать им милость и перевести Павла в Иерусалим. Сами же они собирались устроить на пути засаду и убить его. 4 Фест ответил:
– Павел находится под стражей в Кесарии, и я сам скоро там буду. 5 Пусть ваши руководители идут со мной и представят обвинение против него, если он сделал что-либо плохое.
6 Проведя с ними не больше восьми-десяти дней, Фест возвратился в Кесарию и на следующий же день сел в судейское кресло и приказал ввести Павла. 7 Когда Павел появился, иудеи, которые пришли из Иерусалима, стали обвинять его в многочисленных и серьезных преступлениях, но доказать их они не могли. 8 Павел же, защищаясь, сказал:
– Я ни в чем не повинен ни против иудейского Закона, ни против храма, ни против кесаря.
9 Фест хотел угодить иудеям и поэтому спросил Павла:
– Согласен ли ты идти в Иерусалим, чтобы тебя судили там в моем присутствии по представленным против тебя обвинениям?
10 Павел ответил:
– Я стою перед судом кесаревым, и им я и должен быть судим. Я не сделал иудеям ничего плохого, как ты и сам хорошо знаешь. 11 Если я виновен и заслужил смерти, я готов умереть. Но если обвинения, выдвигаемые иудеями против меня, ложны, то никто не имеет права выдать меня им. Я требую суда кесарева!
12 Переговорив со своим советом, Фест объявил:
– Раз ты потребовал суда кесарева, то к кесарю и отправишься.
Павел перед царем Агриппой
13 Несколько дней спустя в Кесарию навестить Феста прибыл царь Агриппа[a] с Вереникой[b]. 14 Они провели там несколько дней, и Фест говорил с царем о деле Павла:
– Здесь есть человек, оставленный в темнице Феликсом. 15 Когда я был в Иерусалиме, иудейские священники и старейшины выдвинули против него обвинение. Они просили осудить его. 16 Я же им сказал, что не в обычае у римлян выдавать человека до того, как ему будет дана возможность встретиться с обвинителями лицом к лицу и защититься. 17 Они пришли со мной сюда, и я сразу, на следующий же день, сел в судейское кресло и приказал привести этого человека. 18 Встав вокруг него, они не обвинили его ни в одном из преступлений, о которых я предполагал, 19 но у них был спор по вопросам, касающимся их религии и некоего Иисуса, Который умер, но о Котором Павел заявлял, что Он жив. 20 Я не знал, как мне расследовать это дело, и спросил его, согласен ли он идти в Иерусалим и там предстать перед судом. 21 Павел же потребовал рассмотрения его дела императором, и я приказал держать его под стражей, пока не отошлю его к кесарю.
22 Агриппа сказал Фесту:
– Я бы сам хотел послушать этого человека.
– Завтра же услышишь, – ответил Фест.
23 На следующий день Агриппа и Вереника с большой пышностью вошли в зал суда с командирами римских полков и знатными людьми города. По приказу Феста ввели Павла. 24 Фест сказал:
– Царь Агриппа и все присутствующие! Вы видите перед собой человека, на которого все множество иудеев жаловалось мне и в Иерусалиме, и здесь, в Кесарии, крича, что он не должен больше жить. 25 Я же не нахожу в нем никакой вины, за которую он был бы достоин смерти. Но, поскольку он потребовал суда у императора, я решил отправить его в Рим. 26 Но у меня нет ничего определенного, что я мог бы написать государю, и поэтому я вывел его к вам, и особенно к тебе, царь Агриппа, чтобы в результате допроса я знал, что мне написать. 27 Я думаю, что неразумно посылать заключенного, не указав, в чем он обвиняется.
Footnotes
- 25:13 Царь Агриппа – т. е. Ирод Агриппа II, сын Ирода Агриппы I, был правителем Абилинеи, Итуреи, Трахонитской области и нескольких городов Галилеи и Переи.
- 25:13 Вереника – дочь царя Ирода Агриппы I и сестра Друзиллы (см. 24:24), славившаяся своей красотой. Будучи сестрой царя Ирода Агриппы II, она, в то же время, была и его возлюбленной. Позже она стала любовницей Тита, будущего императора Рима.
Apostelenes gerninger 25
Bibelen på hverdagsdansk
Jøderne forsøger igen at få Paulus myrdet, men han appellerer til kejseren
25 Tre dage efter at Festus havde overtaget sit nye embede som provinsguvernør, rejste han fra Cæsarea til Jerusalem. 2-3 Der mødtes ypperstepræsterne og de andre jødiske ledere med ham for at forklare ham, hvad anklagen mod Paulus gik ud på. De lagde pres på ham for at få ham til at overføre Paulus til Jerusalem. De tænkte på at lægge sig i baghold og slå Paulus ihjel, mens han var undervejs. 4 Men Festus svarede, at Paulus skulle blive i Cæsarea, og at han selv havde til hensigt at tage tilbage dertil så hurtigt som muligt. 5 „Hvis manden har gjort noget galt,” tilføjede han, „så kan nogle af jeres ledere tage derned sammen med mig og komme frem med deres anklager der.”
6 Guvernørens ophold i Jerusalem strakte sig over højst otte-ti dage. Så rejste han tilbage til Cæsarea, og dagen efter ankomsten satte han sig på dommersædet og gav ordre til, at Paulus skulle føres for retten.
7 Så snart Paulus var kommet ind i retslokalet, blev han omringet af de jøder, som var fulgt med guvernøren fra Jerusalem, og de bombarderede ham med mange alvorlige anklager, som de dog ikke kunne bevise. 8 Paulus forsvarede sig med ordene: „Jeg har ikke gjort oprør mod den jødiske lov, jeg har ikke vanhelliget templet, og jeg har heller ikke sat mig op mod de romerske myndigheder.”
9 Festus ville gerne stå sig godt med jøderne, så han spurgte Paulus: „Er du villig til at tage til Jerusalem, så jeg kan afgøre sagen der?” 10 „Nej,” svarede Paulus, „min sag er bragt frem for en romersk domstol, og dér bør den gå sin gang. Jeg har ikke gjort noget galt over for jøderne, og det ved du godt. 11 Hvis jeg havde gjort noget, der var dødsstraf for, ville jeg være parat til at dø. Men da deres beskyldninger ikke har noget på sig, er der ingen, der har ret til at prisgive mig til dem. Jeg appellerer min sag til den kejserlige domstol!” 12 Festus forhandlede derpå med sine rådgivere og svarede: „Godt, når du har appelleret til den kejserlige domstol, skal vi sørge for, at du bliver sendt til Rom.”
Paulus forsvarer sig over for Kong Agrippa II
13 Nogen tid efter kom Kong Agrippa og Berenike[a] til Cæsarea for at byde Festus velkommen. 14 Besøget varede i adskillige dage, og på et tidspunkt sagde Festus til kongen: „Der er en fange her, hvis sag Felix har overladt til mig. 15 Da jeg var i Jerusalem, kom ypperstepræsterne og en del andre jødiske ledere for at forklare mig, hvad sagen drejede sig om, og de forlangte, at jeg skulle dømme ham. 16 Jeg gjorde dem opmærksom på, at man ifølge romersk lov ikke dømmer en mand, før hans sag har været for retten. Han skal have lov til at møde sine anklagere ansigt til ansigt, så han kan forsvare sig. 17 Da de så kom herned for at få sagen genoptaget, sørgede jeg for allerede dagen efter at få retten sat og Paulus ført frem. 18 Jeg havde ventet, at de ville anklage ham for en eller anden forbrydelse, men det gjorde de ikke. 19 Deres anklager vedrørte nogle af deres religiøse stridsspørgsmål. Og de var uenige med hensyn til en mand ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstår er i live. 20 Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den slags religiøse stridigheder, spurgte jeg, om han så ville lade sin sag prøve hos jøderne i Jerusalem. 21 Men det fik ham til at appellere til kejseren. Derfor holder jeg ham fængslet, indtil jeg kan få ham overført til Rom.”
22 „Jeg kunne godt selv tænke mig at høre den mand,” sagde Agrippa. „Det kan du få lov til allerede i morgen,” svarede Festus.
23 Næste morgen mødte Agrippa og Berenike op i deres fineste skrud, og sammen med de højeste officerer og de mest fremtrædende mænd i byen trådte de ind i retssalen. Festus gav så ordre til, at Paulus skulle føres ind. 24 Festus begyndte med at sige: „Kong Agrippa! Ærede tilhørere! Foran jer står nu den mand, som alle de jødiske ledere har tryglet mig om at dømme til døden, både da jeg var i Jerusalem, og da de kom herhen. 25 Men jeg har ikke kunnet finde noget, som han kan straffes med døden for. Eftersom han nu selv har appelleret sin sag til Hans Majestæt, har jeg truffet den afgørelse, at han skal sendes til Rom. 26 Men jeg har ikke nogen reel anklage, jeg kan sende med til Majestæten. Det er grunden til, at jeg i dag har ført ham frem for jer alle og særlig for dig, Kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive. 27 Jeg synes nemlig, det er urimeligt at sende en fange af sted uden klart at angive, hvad han sigtes for.”
Footnotes
- 25,13 Berenike var datter af Herodes Agrippa I og levede sammen med sin bror, Agrippa II. Hun var søster til Felix’ kone, Drusilla.
Acts 25
New American Bible (Revised Edition)
Chapter 25
Appeal to Caesar. 1 Three days after his arrival in the province, Festus went up from Caesarea to Jerusalem 2 where the chief priests and Jewish leaders presented him their formal charges against Paul.[a] They asked him 3 as a favor to have him sent to Jerusalem, for they were plotting to kill him along the way. 4 Festus replied that Paul was being held in custody in Caesarea and that he himself would be returning there shortly. 5 He said, “Let your authorities come down with me, and if this man has done something improper, let them accuse him.”
6 After spending no more than eight or ten days with them, he went down to Caesarea, and on the following day took his seat on the tribunal and ordered that Paul be brought in. 7 When he appeared, the Jews who had come down from Jerusalem surrounded him and brought many serious charges against him, which they were unable to prove. 8 In defending himself Paul said, “I have committed no crime either against the Jewish law or against the temple or against Caesar.” 9 [b]Then Festus, wishing to ingratiate himself with the Jews, said to Paul in reply, “Are you willing to go up to Jerusalem and there stand trial before me on these charges?” 10 Paul answered, “I am standing before the tribunal of Caesar; this is where I should be tried. I have committed no crime against the Jews, as you very well know. 11 If I have committed a crime or done anything deserving death, I do not seek to escape the death penalty; but if there is no substance to the charges they are bringing against me, then no one has the right to hand me over to them. I appeal to Caesar.” 12 Then Festus, after conferring with his council, replied, “You have appealed to Caesar. To Caesar you will go.”
Paul Before King Agrippa. 13 When a few days had passed, King Agrippa and Bernice[c] arrived in Caesarea on a visit to Festus. 14 Since they spent several days there, Festus referred Paul’s case to the king, saying, “There is a man here left in custody by Felix.(A) 15 When I was in Jerusalem the chief priests and the elders of the Jews brought charges against him and demanded his condemnation. 16 I answered them that it was not Roman practice to hand over an accused person before he has faced his accusers and had the opportunity to defend himself against their charge. 17 So when [they] came together here, I made no delay; the next day I took my seat on the tribunal and ordered the man to be brought in. 18 (B)His accusers stood around him, but did not charge him with any of the crimes I suspected. 19 Instead they had some issues with him about their own religion and about a certain Jesus who had died but who Paul claimed was alive. 20 Since I was at a loss how to investigate this controversy, I asked if he were willing to go to Jerusalem and there stand trial on these charges. 21 And when Paul appealed that he be held in custody for the Emperor’s decision, I ordered him held until I could send him to Caesar.” 22 Agrippa said to Festus, “I too should like to hear this man.” He replied, “Tomorrow you will hear him.”
23 The next day Agrippa and Bernice came with great ceremony and entered the audience hall in the company of cohort commanders and the prominent men of the city and, by command of Festus, Paul was brought in. 24 And Festus said, “King Agrippa and all you here present with us, look at this man about whom the whole Jewish populace petitioned me here and in Jerusalem, clamoring that he should live no longer. 25 I found, however, that he had done nothing deserving death, and so when he appealed to the Emperor, I decided to send him. 26 But I have nothing definite to write about him to our sovereign; therefore I have brought him before all of you, and particularly before you, King Agrippa, so that I may have something to write as a result of this investigation. 27 For it seems senseless to me to send up a prisoner without indicating the charges against him.”
Footnotes
- 25:2 Even after two years the animosity toward Paul in Jerusalem had not subsided (see Acts 24:27).
- 25:9–12 Paul refuses to acknowledge that the Sanhedrin in Jerusalem has any jurisdiction over him now (Acts 25:11). Paul uses his right as a Roman citizen to appeal his case to the jurisdiction of the Emperor (Nero, ca. A.D. 60) (Acts 25:12). This move broke the deadlock between Roman protective custody of Paul and the plan of his enemies to kill him (25:3).
- 25:13 King Agrippa and Bernice: brother and sister, children of Herod Agrippa I whose activities against the Jerusalem community are mentioned in Acts 12:1–19. Agrippa II was a petty ruler over small areas in northern Palestine and some villages in Perea. His influence on the Jewish population of Palestine was insignificant.
Holy Bible, New Russian Translation (Новый Перевод на Русский Язык) Copyright © 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Scripture texts, prefaces, introductions, footnotes and cross references used in this work are taken from the New American Bible, revised edition © 2010, 1991, 1986, 1970 Confraternity of Christian Doctrine, Inc., Washington, DC All Rights Reserved. No part of this work may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying, recording, or by any information storage and retrieval system, without permission in writing from the copyright owner.