Служение Павла в Эфесе

19 В то время, когда Аполлос был в Коринфе, Павел, пройдя через горные области, пришел в Эфес. Там он встретил нескольких учеников.

– Приняли ли вы Святого Духа, когда поверили? – спросил он их.

– Мы даже и не слышали о том, что существует Святой Дух, – ответили те.

Тогда Павел спросил:

– Во что же вы были крещены?

– В крещение Иоанна, – ответили они.

Павел сказал:

– Крещение Иоанна было крещением покаяния. Он призывал народ верить в Того, Кто должен был прийти после него, то есть в Иисуса.

Когда они услышали об этом, они приняли крещение во имя Господа Иисуса. И когда Павел возложил на них руки, на них сошел Святой Дух. Они тогда начали говорить другими языками и пророчествовать. Всего их было около двенадцати человек.

Павел три месяца смело говорил в синагоге, беседуя с людьми о Божьем Царстве, и убеждал их. Некоторые из них, однако, ожесточались и отказывались верить, перед всеми браня Путь Иисуса. Тогда Павел оставил их. Он отделил учеников и ежедневно беседовал с ними в школе[a] Тиранна. 10 Так продолжалось два года, и все иудеи и греки, жившие в провинции Азия, слышали слово Господа.

11 Бог совершал через Павла необыкновенные чудеса. 12 Больным давали прикоснуться к платкам и фартукам, к которым прежде прикасался Павел, и у них проходили болезни, и злые духи выходили из них. 13 Некоторые из бродячих иудейских заклинателей тоже попробовали призывать над одержимыми имя Господа Иисуса. Они говорили:

– Заклинаю вас Иисусом, Которого возвещает Павел.

14 Это делали и семь сыновей Скевы, иудейского первосвященника. 15 Но злой дух ответил им:

– Иисуса я знаю, и Павел мне известен, а вы кто такие?

16 И человек, в котором был злой дух, набросился на них с такой силой, что одолел их всех, и они выбежали из дома голые и израненные. 17 Когда об этом узнали иудеи и греки, жившие в Эфесе, их охватил страх, и они стали относиться к имени Господа Иисуса с большим почтением. 18 Многие из поверивших приходили и открыто признавались в своих делах. 19 А многие занимавшиеся прежде волшебством приносили свои колдовские свитки и перед всеми сжигали их. Когда подсчитали общую стоимость всех сожженных свитков, то она оказалась в пятьдесят тысяч[b] драхм. 20 Так слово Господне распространялось и набирало силу.

Бунт в Эфесе

21 После всего этого Павел решил отправиться в Иерусалим через Македонию и Ахаию.

– После того как я побываю в Иерусалиме, мне нужно посетить и Рим, – говорил он.

22 Он послал в Македонию двух помощников, Тимофея и Эраста, а сам еще на некоторое время остался в провинции Азия.

23 В это время произошел большой мятеж из-за Пути. 24 Человек по имени Димитрий, серебряных дел мастер, изготовлял из серебра модели храма богини Артемиды и тем самым давал местным ремесленникам возможность заработать. 25 Он созвал их и других подобных мастеров и сказал:

– Вы знаете, что эта работа дает нам хорошую прибыль. 26 Но вы видите и слышите, что этот Павел убедил и ввел в заблуждение многих людей не только здесь в Эфесе, но и по всей провинции Азия. Он говорит, что боги, сделанные руками, – это вовсе не боги. 27 Это грозит не только тем, что наше ремесло потеряет свое доброе имя, но и что храм великой богини Артемиды уже ничего не будет значить. И сама богиня, которую почитает вся провинция Азия и весь мир, будет лишена божественного величия!

28 Услышав это, они в ярости стали кричать:

– Велика Артемида Эфесская!

29 Вскоре весь город пришел в движение. Люди схватили спутников Павла, македонян Гая и Аристарха, и все единодушно ринулись в театр. 30 Павел хотел выйти к народу, но ученики ему не позволили. 31 Даже некоторые из представителей провинциальной власти, друзья Павла, передали ему просьбу не появляться в театре.

32 Собравшиеся были в замешательстве, потому что одни кричали одно, другие другое. Большинство же вообще не знали, зачем пришли. 33 Из толпы вытолкнули вперед Александра – это сделали иудеи. Александр жестом призвал народ к тишине, чтобы сказать защитную речь. 34 Но когда все узнали, что он иудей, то стали в один голос кричать:

– Велика Артемида Эфесская!

И кричали около двух часов. 35 Тогда к народу вышел один из начальников города. Он успокоил их и сказал:

– Эфесяне, разве не известно всему миру, что город Эфес является хранителем храма великой Артемиды и упавшего с небес ее изображения? 36 Это неопровержимый факт. Поэтому вы должны успокоиться и не поступать опрометчиво. 37 Вы привели сюда этих людей, хотя ни один из них не обокрал храма и не оскорбил нашей богини. 38 Если у Димитрия и у других мастеров на кого-либо жалоба, то у нас для этого есть суд и власти. Туда вы можете приносить обвинения друг на друга. 39 Если у вас есть еще какие-либо вопросы, то представьте их на рассмотрение законного собрания. 40 Есть опасность, что после сегодняшних событий нас могут обвинить в мятеже, и в таком случае нам нечем будет оправдаться.

С этими словами он распустил собрание.

Footnotes

  1. 19:9 Или: «в зале для лекций»
  2. 19:19 Драхма – древнегреческая серебряная монета, по стоимости примерно равная дневной плате наемного работника. Греческая драхма равнялась одному римскому динарию.

Paul at Ephesus

19 And it happened, while (A)Apollos was at Corinth, that Paul, having passed through (B)the upper regions, came to Ephesus. And finding some disciples he said to them, “Did you receive the Holy Spirit when you believed?”

So they said to him, (C)“We have not so much as heard whether there is a Holy Spirit.”

And he said to them, “Into what then were you baptized?”

So they said, (D)“Into John’s baptism.”

Then Paul said, (E)“John indeed baptized with a baptism of repentance, saying to the people that they should believe on Him who would come after him, that is, on Christ Jesus.”

When they heard this, they were baptized (F)in the name of the Lord Jesus. And when Paul had (G)laid hands on them, the Holy Spirit came upon them, and (H)they spoke with tongues and prophesied. Now the men were about twelve in all.

(I)And he went into the synagogue and spoke boldly for three months, reasoning and persuading (J)concerning the things of the kingdom of God. But (K)when some were hardened and did not believe, but spoke evil (L)of the Way before the multitude, he departed from them and withdrew the disciples, reasoning daily in the school of Tyrannus. 10 And (M)this continued for two years, so that all who dwelt in Asia heard the word of the Lord Jesus, both Jews and Greeks.

Miracles Glorify Christ

11 Now (N)God worked unusual miracles by the hands of Paul, 12 (O)so that even handkerchiefs or aprons were brought from his body to the sick, and the diseases left them and the evil spirits went out of them. 13 (P)Then some of the itinerant Jewish exorcists (Q)took it upon themselves to call the name of the Lord Jesus over those who had evil spirits, saying, [a]“We [b]exorcise you by the Jesus whom Paul (R)preaches.” 14 Also there were seven sons of Sceva, a Jewish chief priest, who did so.

15 And the evil spirit answered and said, “Jesus I know, and Paul I know; but who are you?”

16 Then the man in whom the evil spirit was leaped on them, [c]overpowered them, and prevailed against [d]them, so that they fled out of that house naked and wounded. 17 This became known both to all Jews and Greeks dwelling in Ephesus; and (S)fear fell on them all, and the name of the Lord Jesus was magnified. 18 And many who had believed came (T)confessing and telling their deeds. 19 Also, many of those who had practiced magic brought their books together and burned them in the sight of all. And they counted up the value of them, and it totaled fifty thousand pieces of silver. 20 (U)So the word of the Lord grew mightily and prevailed.

The Riot at Ephesus

21 (V)When these things were accomplished, Paul (W)purposed in the Spirit, when he had passed through (X)Macedonia and Achaia, to go to Jerusalem, saying, “After I have been there, (Y)I must also see Rome.” 22 So he sent into Macedonia two of those who ministered to him, (Z)Timothy and (AA)Erastus, but he himself stayed in Asia for a time.

23 And (AB)about that time there arose a great commotion about (AC)the Way. 24 For a certain man named Demetrius, a silversmith, who made silver shrines of [e]Diana, brought (AD)no small profit to the craftsmen. 25 He called them together with the workers of similar occupation, and said: “Men, you know that we have our prosperity by this trade. 26 Moreover you see and hear that not only at Ephesus, but throughout almost all Asia, this Paul has persuaded and turned away many people, saying that (AE)they are not gods which are made with hands. 27 So not only is this trade of ours in danger of falling into disrepute, but also the temple of the great goddess Diana may be despised and [f]her magnificence destroyed, whom all Asia and the world worship.”

28 Now when they heard this, they were full of wrath and cried out, saying, “Great is Diana of the Ephesians!” 29 So the whole city was filled with confusion, and rushed into the theater with one accord, having seized (AF)Gaius and (AG)Aristarchus, Macedonians, Paul’s travel companions. 30 And when Paul wanted to go in to the people, the disciples would not allow him. 31 Then some of the [g]officials of Asia, who were his friends, sent to him pleading that he would not venture into the theater. 32 Some therefore cried one thing and some another, for the assembly was confused, and most of them did not know why they had come together. 33 And they drew Alexander out of the multitude, the Jews putting him forward. And (AH)Alexander (AI)motioned with his hand, and wanted to make his defense to the people. 34 But when they found out that he was a Jew, all with one voice cried out for about two hours, “Great is Diana of the Ephesians!”

35 And when the city clerk had quieted the crowd, he said: “Men of Ephesus, what man is there who does not know that the city of the Ephesians is temple guardian of the great goddess [h]Diana, and of the image which fell down from [i]Zeus? 36 Therefore, since these things cannot be denied, you ought to be quiet and do nothing rashly. 37 For you have brought these men here who are neither robbers of temples nor blasphemers of [j]your goddess. 38 Therefore, if Demetrius and his fellow craftsmen have a [k]case against anyone, the courts are open and there are proconsuls. Let them bring charges against one another. 39 But if you have any other inquiry to make, it shall be determined in the lawful assembly. 40 For we are in danger of being [l]called in question for today’s uproar, there being no reason which we may give to account for this disorderly gathering.” 41 And when he had said these things, he dismissed the assembly.

Footnotes

  1. Acts 19:13 NU I
  2. Acts 19:13 adjure, solemnly command
  3. Acts 19:16 M and they overpowered them
  4. Acts 19:16 NU both of them
  5. Acts 19:24 Gr. Artemis
  6. Acts 19:27 NU she be deposed from her magnificence
  7. Acts 19:31 Asiarchs, rulers of Asia, the province
  8. Acts 19:35 Gr. Artemis
  9. Acts 19:35 heaven
  10. Acts 19:37 NU our
  11. Acts 19:38 Lit. matter
  12. Acts 19:40 Or charged with rebellion concerning today

En stærk menighed grundlægges i Efesos

19 Mens Apollos opholdt sig i Korinth, rejste Paulus videre fra Galatien gennem det indre højland og kom ned til Efesos. Der traf han en flok disciple og spurgte dem: „Fik I Helligånden, dengang I kom til tro?”

„Vi har ikke engang hørt, at der findes en hellig Ånd,” svarede de.

„Hvilken dåb blev I da døbt med?” spurgte han.

„Johannes Døbers dåb,” svarede de.

„Johannes døbte dem, der havde taget afstand fra deres synd, og han sagde til folk, at de skulle tro på én, som kom bagefter ham, det vil sige Jesus.” Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus. Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var omkring 12 mænd i alt.

I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige. Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt „Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannos’ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler. 10 Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.

11 Gud udførte usædvanlige undere gennem Paulus’ tjeneste 12 med det resultat, at folk kappedes om at få fat i de arbejdsforklæder eller tøjstykker, som Paulus havde brugt. Når tøjstykkerne derefter blev lagt på syge mennesker, blev de syge helbredt, mens andre blev befriet fra onde ånder.

13 Nogle jødiske eksorcister, som rejste fra by til by, brugte også Jesu navn, når de prøvede at uddrive onde ånder. De sagde: „Jeg befaler jer at forsvinde i kraft af den Jesus, som Paulus forkynder!” 14 Der var blandt andet syv sønner af den jødiske ypperstepræst Skeuas, som prøvede det. 15 Men da de gjorde det, svarede den onde ånd: „Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men I—hvem er I?” 16 Manden, der havde den onde ånd i sig, fór løs på dem og mishandlede dem, så de til sidst måtte flygte ud af huset, forslåede og med tøjet revet af.

17 Den historie blev hurtigt kendt blandt både jøder og grækere i Efesos. Alle blev grebet af ærefrygt, og de var fulde af lovord om Herren Jesus og hans magt. 18 Som følge af den hændelse kom mange af de nye troende og fortalte åbent om de hemmelige ting, de før havde været involveret i, 19 og en hel del kom med deres okkulte bøger, som så blev brændt på et stort bål. Man optegnede bøgernes værdi og fandt ud af, at det svarede til 50.000 sølvstykker. 20 Som følge af Herrens magt fik budskabet flere og flere tilhængere.

Uroligheder og modstand i Efesos

21 Derefter besluttede Paulus under ledelse af Helligånden at rejse gennem Makedonien og Akaja til Jerusalem. „Og når jeg har været dér, må jeg videre til Rom,” sagde han. 22 Han sendte sine to hjælpere, Timoteus og Erastos, i forvejen til Makedonien, mens han selv blev endnu en tid i provinsen Asien.

23 På den tid opstod der en del røre i Efesos omkring dem, der blev kaldt „Vejen”. 24 En velstående forretningsmand ved navn Demetrios havde mange folk i arbejde med fremstilling af små sølvkopier af Artemistemplet. 25 Han sammenkaldte til et møde med alle byens øvrige sølvsmede og sagde til dem: „Mine herrer! I ved alle, at vi tjener godt ved at lave vores sølvting. 26 I har også hørt om den mand, der hedder Paulus. Han har fået en masse mennesker både her i Efesos og i hele Asien til at tro på, at de guder, vi fremstiller, ikke er sande guder. 27 Ikke alene giver det vores erhverv et dårligt ry, men der er fare for, at vores store gudinde Artemis’ tempel vil miste sin betydning, og at den gudinde, som hele Asien, ja hele verden, dyrker, vil blive vanæret!” 28 Den tale satte blodet i kog hos folk, og de begyndte at råbe: „Stor er efesernes Artemis!” 29 Ophidselsen bredte sig, og snart var hele byen i oprør. Alle stormede mod friluftsteatret. De greb fat i Paulus’ to rejsekammerater, Aristark og Gajus fra Makedonien, og slæbte dem med for at anklage dem. 30 Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage. 31 Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.

32 Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for. 33 Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar. 34 Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: „Stor er efesernes Artemis!” 35 Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. „Borgere i Efesos!” råbte han. „Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen. 36 Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger. 37 I har ført de mænd herhen, skønt de hverken har stjålet noget i templet eller har hånet vores gudinde. 38 Hvis Demetrios og hans sølvsmede har en klage imod dem, er der domstole og fastlagte dage for retsmøder, og dommerne kan straks tage sig af sagen. Lad os derfor bruge de lovlige instanser. 39 Og hvis I har andre ting at klage over, så kan det ordnes ved et lovligt indkaldt folkemøde, 40 for vi risikerer at blive anklaget for oprør efter det, der er sket i dag. Der er ingen fornuftig grund til at lave sådan et spektakel.” Med disse ord fik han forsamlingen opløst.