26 Da sotten var forbi, sa Herren til Moses og til Eleasar, sønn av Aron, presten:

² Ta op manntall over hele Israels barns menighet fra tyveårsalderen og opover, efter deres familier, over alle dem i Israel som kan dra ut i strid.

³ Og Moses og Eleasar, presten, talte med dem på Moabs ødemarker ved Jordan, midt imot Jeriko, og sa:

⁴ Fra tyveårsalderen og opover skal de mønstres - således som Herren hadde befalt Moses og Israels barn, dem som hadde draget ut av Egyptens land.

⁵ Ruben var Israels førstefødte; Rubens barn var: Fra Hanok hanokittenes ætt, fra Pallu pallu'ittenes ætt,

⁶ fra Hesron hesronittenes ætt, fra Karmi karmittenes ætt.

⁷ Dette var rubenittenes ætter, og de av dem som blev mønstret, var tre og firti tusen, syv hundre og tretti.

⁸ Pallus sønn var Eliab,

⁹ og Eliabs barn var Nemuel og Datan og Abiram. Det var den Datan og den Abiram som var utkåret av menigheten, og som yppet strid mot Moses og Aron dengang Korahs flokk satte sig op imot Herren,

¹⁰ og jorden oplot sin munn og slukte både dem og Korah, og hele flokken omkom idet ilden fortærte de to hundre og femti menn, og de blev til et tegn;

¹¹ men Korahs barn omkom ikke.

¹² Simeons barn var efter sine ætter: Fra Nemuel nemuelittenes ætt, fra Jamin jaminittenes ætt, fra Jakin jakinittenes ætt,

¹³ fra Serah serahittenes ætt, fra Sa'ul sa'ulittenes ætt.

¹⁴ Dette var simeonittenes ætter, to og tyve tusen og to hundre.

¹⁵ Gads barn var efter sine ætter: Fra Sefon sefonittenes ætt, fra Haggi haggittenes ætt, fra Suni sunittenes ætt,

¹⁶ fra Osni osnittenes ætt, fra Eri erittenes ætt,

¹⁷ fra Arod arodittenes ætt, fra Areli arelittenes ætt.

¹⁸ Dette var Gads barns ætter, så mange av dem som blev mønstret, firti tusen og fem hundre.

¹⁹ Judas barn var Er og Onan; men Er og Onan døde i Kana'ans land.

²⁰ Og Judas barn var efter sine ætter: Fra Sela selanittenes ætt, fra Peres peresittenes ætt, fra Serah serahittenes ætt.

²¹ Peres' barn var: Fra Hesron hesronittenes ætt, fra Hamul hamulittenes ætt.

²² Dette var Judas ætter, så mange av dem som blev mønstret, seks og sytti tusen og fem hundre.

²³ Issakars barn var efter sine ætter: Fra Tola tola'ittenes ætt, fra Puva punittenes ætt,

²⁴ fra Jasub jasubittenes ætt, fra Simron simronittenes ætt.

²⁵ Dette var Issakars ætter, så mange av dem som blev mønstret, fire og seksti tusen og tre hundre.

²⁶ Sebulons barn var efter sine ætter: Fra Sered sardittenes ætt, fra Elon elonittenes ætt, fra Jahle'el jahle'elittenes ætt.

²⁷ Dette var sebulonittenes ætter, så mange av dem som blev mønstret, seksti tusen og fem hundre.

²⁸ Josefs barn var efter sine ætter: Manasse og Efra'im.

²⁹ Manasses barn var: Fra Makir makirittenes ætt, og Makir var far til Gilead, fra Gilead gileadittenes ætt.

³⁰ Gileads barn det var: Fra Jeser jesrittenes ætt, fra Helek helkittenes ætt

³¹ og fra Asriel asrielittenes ætt og fra Sekem sikmittenes ætt

³² og fra Semida semida'ittenes ætt og fra Hefer hefrittenes ætt.

³³ Men Selofhad, Hefers sønn, hadde ingen sønner, bare døtre, og Selofhads døtre hette Mahla og Noa, Hogla, Milka og Tirsa.

³⁴ Dette var Manasses ætter, og de av dem som blev mønstret, var to og femti tusen og syv hundre.

³⁵ Efra'ims barn det var efter deres ætter: Fra Sutelah sutelahittenes ætt, fra Beker bakrittenes ætt, fra Tahan tahanittenes ætt.

³⁶ Sutelahs barn det var: Fra Eran eranittenes ætt.

³⁷ Dette var Efra'ims barns ætter, så mange av dem som blev mønstret, to og tretti tusen og fem hundre. Dette var Josefs barn efter deres ætter.

³⁸ Benjamins barn var efter sine ætter: Fra Bela balittenes ætt, fra Asbel asbelittenes ætt, fra Akiram akiramittenes ætt,

³⁹ fra Sefufam sufamittenes ætt, fra Hufam hufamittenes ætt.

⁴⁰ Belas barn var: Ard og Na'aman, fra Ard ardittenes ætt, fra Na'aman na'amittenes ætt.

⁴¹ Dette var Benjamins barn efter deres ætter, og de av dem som blev mønstret, var fem og firti tusen og seks hundre.

⁴² Dans barn var efter sine ætter: Fra Suham suhamittenes ætt. Dette var Dans ætter efter deres ættetavle.

⁴³ Alle suhamittenes ætter, så mange av dem som blev mønstret, var fire og seksti tusen og fire hundre.

⁴⁴ Asers barn var efter sine ætter: Fra Jimna jimna'ittenes ætt, fra Jisvi jisvittenes ætt, fra Beria beriittenes ætt;

⁴⁵ av Berias barn: Fra Heber hebrittenes ætt, fra Malkiel malkielittenes ætt.

⁴⁶ Asers datter hette Serah.

⁴⁷ Dette var Asers barns ætter, så mange av dem som blev mønstret, tre og femti tusen og fire hundre.

⁴⁸ Naftalis barn var efter sine ætter: Fra Jahse'el jahse'elittenes ætt, fra Guni gunittenes ætt,

⁴⁹ fra Jeser jisrittenes ætt, fra Sillem sillemittenes ætt.

⁵⁰ Dette var Naftalis ætter efter deres ættetavle, og de av dem som blev mønstret, var fem og firti tusen og fire hundre.

⁵¹ Dette var de av Israels barn som blev mønstret, seks hundre og ett tusen, syv hundre og tretti.

⁵² Og Herren talte til Moses og sa:

⁵³ Mellem disse skal landet skiftes ut til arv efter folketallet.

⁵⁴ Den stamme som er stor, skal du gi en stor arv, og den som er liten, skal du gi en liten arv; hver stamme skal få sin arv efter tallet på dem som blev mønstret der.

⁵⁵ Men ved loddkasting skal landet skiftes ut; efter navnene på sine fedrenestammer skal de ta arv.

⁵⁶ Efter som loddet faller, skal hver stamme, stor eller liten, få sin arv.

⁵⁷ Dette var de av levittene som blev mønstret, efter sine ætter: Fra Gerson gersonittenes ætt, fra Kahat kahatittenes ætt, fra Merari merarittenes ætt.

⁵⁸ Dette var levittenes ætter: libnittenes ætt, hebronittenes ætt, mahlittenes ætt, musittenes ætt, korahittenes ætt. Kahat var far til Amram,

⁵⁹ og Amrams hustru hette Jokebed; hun var datter av Levi og født i Egypten; og Amram fikk med henne Aron og Moses og deres søster Mirjam.

⁶⁰ Og Aron fikk sønnene Nadab og Abihu, Eleasar og Itamar;

⁶¹ men Nadab og Abihu døde dengang de bar fremmed ild inn for Herrens åsyn.

⁶² Og de av levittene som blev mønstret, var tre og tyve tusen, alt mannkjønn blandt dem fra den som var en måned gammel og opover; de blev ikke mønstret sammen med de andre Israels barn, fordi det ikke var gitt dem arv blandt Israels barn.

⁶³ Disse var det som blev mønstret av Moses og Eleasar, presten, da de mønstret Israels barn på Moabs ødemarker ved Jordan midt imot Jeriko,

⁶⁴ og blandt disse var det ikke nogen av dem som blev mønstret av Moses og Aron, presten, dengang de mønstret Israels barn i Sinai ørken.

⁶⁵ For Herren hadde sagt at de skulde dø i ørkenen. Og det var ingen tilbake av dem uten Kaleb, Jefunnes sønn, og Josva, Nuns sønn.

27 Men Selofhads døtre - han var sønn av Hefer, Gileads sønn, som igjen var sønn av Makir, Manasses sønn, av Manasses, Josefs sønns ætt, og hans døtre hette Mahla, Noa og Hogla og Milka og Tirsa -

² de gikk frem for Moses og Eleasar, presten, og høvdingene og hele menigheten ved inngangen til sammenkomstens telt og sa:

³ Vår far døde i ørkenen, og han var ikke med i den flokk som satte sig op mot Herren - i Korahs flokk - men han døde for sin egen synds skyld^[a], og han hadde ingen sønner.

⁴ Hvorfor skal vår fars navn gå ut av hans ætt, fordi om han ingen sønn hadde? Gi oss eiendom blandt vår fars brødre!

⁵ Og Moses førte deres sak frem for Herrens åsyn.

⁶ Da sa Herren til Moses:

⁷ Selofhads døtre har rett i det de sier; du skal gi dem eiendom til arv blandt deres fars brødre og la deres fars arv gå over til dem.

⁸ Og til Israels barn skal du tale således: Når en mann dør, og han ingen sønn har, da skal I la hans arv gå over til hans datter.

⁹ Og dersom han ingen datter har, så skal I gi hans brødre hans arv.

¹⁰ Og dersom han ingen brødre har, så skal I gi hans fars brødre hans arv.

¹¹ Men dersom hans far ingen brødre har, så skal I gi hans arv til den nærmeste frende i ætten; han skal arve den. Dette skal være gjeldende rett blandt Israels barn, således som Herren har befalt Moses.

¹² Siden sa Herren til Moses: Stig op på Abarim-fjellet her og se utover landet som jeg har gitt Israels barn!

¹³ Og når du har sett det, da skal du og samles til dine fedre likesom din bror Aron blev samlet til sine fedre,

¹⁴ fordi I var. gjenstridige mot mitt ord i ørkenen Sin, dengang menigheten kivedes med mig, og I skulde helliget mig ved å la vann strømme frem for deres øine. Det er Meribas vann ved Kades i ørkenen Sin.

¹⁵ Da talte Moses til Herren og sa:

¹⁶ Herre, du Gud som råder over livsens ånde i alt kjød, vil du ikke sette en mann over menigheten,

¹⁷ som kan gå ut og inn foran dem, og som kan føre dem ut og føre dem inn, så Herrens menighet ikke skal være som får uten hyrde!

¹⁸ Og Herren sa til Moses: Ta Josva, Nuns sønn. Han er en mann som det er ånd i. Legg din hånd på ham,

¹⁹ og still ham frem for Eleasar, presten, og for hele menigheten og innsett ham i hans tjeneste for deres øine,

²⁰ og legg noget av din verdighet på ham, så hele Israels barns menighet må lyde ham!

²¹ Og han skal stå frem for Eleasar, presten, og Eleasar skal for Herrens åsyn søke urims dom for ham; efter hans ord skal de gå ut, og efter hans ord skal de gå inn, han selv med alle Israels barn og hele menigheten.

²² Så gjorde Moses som Herren hadde befalt ham; han tok Josva og stilte ham frem for Eleasar, presten, og for hele menigheten,

²³ og han la sine hender på ham og innsatte ham i hans tjeneste, således som Herren hadde talt ved Moses.

28 Og Herren talte til Moses og sa:

² Byd Israels barn og si til dem: Mitt offer, min mat, mine ildoffer, som er til velbehagelig duft for mig, skal I akte på å bære frem for mig til fastsatt tid.

³ Og du skal si til dem: Dette er det ildoffer som I skal bære frem for Herren: hver dag to årsgamle lam uten lyte til et stadig brennoffer.

⁴ Det ene lam skal du ofre om morgenen, og det andre skal du ofre mellem de to aftenstunder,

⁵ og som matoffer tiendedelen av en efa fint mel blandet med fjerdedelen av en hin olje av støtte oliven.

⁶ Dette er det stadige brennoffer, det samme som blev ofret ved Sinai berg til en velbehagelig duft, et ildoffer for Herren.

⁷ Og drikkofferet som hører til det første lam, skal være fjerdedelen av en hin; i helligdommen skal du ofre drikkoffer av sterk drikk til Herren.

⁸ Det andre lam skal du ofre mellem de to aftenstunder; med det samme matoffer som om morgenen og med det samme drikkoffer skal du ofre det; det er et ildoffer til en velbehagelig duft for Herren.

⁹ På sabbatsdagen skal du ofre to årsgamle lam uten lyte og som matoffer to tiendedeler av en efa fint mel blandet med olje, og drikkofferet som hører til.

¹⁰ Dette er sabbats-brennofferet, som skal bæres frem hver sabbat, foruten det stadige brennoffer med tilhørende drikkoffer.

¹¹ Den første dag i hver måned skal I ofre Herren et brennoffer: to unge okser og en vær og syv årsgamle lam uten lyte,

¹² og til matoffer tre tiendedeler av en efa fint mel blandet med olje for hver okse, og til væren to tiendedeler fint mel blandet med olje

¹³ og en tiendedel fint mel blandet med olje for hvert lam; da er det et brennoffer til en velbehagelig duft, et ildoffer for Herren;

¹⁴ og drikkofferne som hører til, skal være en halv hin vin for hver okse og tredjedelen av en hin til væren og fjerdedelen av en hin for hvert lam. Dette er måneds-brennofferet, som skal bæres frem hver nymånedag i året.

¹⁵ Der skal også ofres en gjetebukk som syndoffer til Herren, foruten det stadige brennoffer med tilhørende drikkoffer.

¹⁶ I den første måned, på den fjortende dag i måneden, er det påske for Herren.

¹⁷ Og på den femtende dag i samme måned er det høitid; i syv dager skal der etes usyret brød.

¹⁸ På den første dag skal det være en hellig sammenkomst; I skal ikke gjøre nogen arbeidsgjerning.

¹⁹ Og I skal ofre et ildoffer, et brennoffer for Herren: to unge okser og en vær og syv årsgamle lam - uten lyte skal de være -

²⁰ og som tilhørende matoffer fint mel blandet med olje; tre tiendedeler av en efa skal I ofre for hver okse og til væren to tiendedeler,

²¹ og en tiendedel for hvert av de syv lam,

²² og en gjetebukk som syndoffer, til å gjøre soning for eder.

²³ Dette skal I ofre foruten morgen-brennofferet, som hører til det stadige brennoffer^[b].

²⁴ Sådanne offer skal I ofre hver dag i syv dager; det er ildoffermat til en velbehagelig duft for Herren; foruten det stadige brennoffer med tilhørende drikkoffer skal det ofres.

²⁵ Og på den syvende dag skal I holde en hellig sammenkomst; I skal ikke gjøre nogen arbeidsgjerning.

²⁶ På førstegrødens dag, når I bærer frem for Herren et offer av den nye grøde, på ukenes høitid, skal I holde en hellig sammenkomst; I skal ikke gjøre nogen arbeidsgjerning.

²⁷ Og I skal ofre et brennoffer til en velbehagelig duft for Herren: to unge okser og en vær og syv årsgamle lam,

²⁸ og som tilhørende matoffer fint mel blandet med olje, tre tiendedeler av en efa for hver okse og til væren to tiendedeler,

²⁹ og en tiendedel for hvert av de syv lam,

³⁰ og en gjetebukk til å gjøre soning for eder.

³¹ Foruten det stadige brennoffer med tilhørende matoffer skal I ofre disse offer - uten lyte skal de være - med tilhørende drikkoffer.

8 I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

² Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

³ og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

⁴ Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

⁵ Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

⁶ Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

⁷ Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

⁸ Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

⁹ Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

¹⁰ Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

¹¹ Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

¹² Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

¹³ Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

¹⁴ Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

¹⁵ Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

¹⁶ Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

¹⁷ Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

¹⁸ Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

¹⁹ da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

²⁰ Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

²¹ Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

²² Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

²³ Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

²⁴ Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

²⁵ Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

²⁶ Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

²⁷ Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

²⁸ De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

²⁹ Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

³⁰ Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

³¹ Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

³² Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

³³ Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

³⁴ Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

³⁵ For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

³⁶ For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

³⁷ For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

³⁸ For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.