13 På hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Urenhed. ² Og på hin bag, lyder det fra Hærskarers Herre, udrydder jeg Afgudernes Navne af Landet, så de ikke mer skal ihukommes; også Profeterne og Urenhedens Ånd driver jeg ud af Landet. ³ Når nogen da atter profeterer, skal hans egne Forældre, hans Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du har talt Løgn i Herrens Navn." Og hans egne Forældre, hans Fader og Moder, skal gennembore ham, når han profeterer. ⁴ På hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, når han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden Kappe for at føre Folk bag Lyset, ⁵ men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord fra min Ungdom." ⁶ Og spørger man ham: "Hvad er det for Sår på dit Bryst?" skal han sige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus."

⁷ Frem, Sværd, imod min Hyrde, mod Manden, som står mig nær, så lyder det fra Hærskarers Herre. Hyrden vil jeg slå, så Fårehjorden spredes; mod Drengene løfter jeg Hånden.

⁸ Og i hele Landet lyder det fra Herren, skal to Tredjedele udryddes og udånde, men een Tredjedel skal levnes. ⁹ Og denne Tredjedel fører jeg i Ild og renser den, som man renser Sølv, prøver den, som man prøver Guld. Den skal påkalde mit Navn,og jeg svarer; jeg siger: "Den er mit Folk." Og den skal sige: "Herren er min Gud."

14 Se, en Dag kommer, Herrens Dag, da dit Bytte skal deles i dig. ² Da samler jeg alle Folkene til Angreb på Jerusalem; Byen indtages, Husene plyndres, Kvinderne skændes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryddes af Byen. ³ Og Herren drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum stred på Kampens bag. ⁴ På hin Dag står hans Fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra Øst til Vest og danne en vældig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden mod Syd. ⁵ I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen når til Azal. I skal fly, som l flyede for Jordskælvet i Kong Uzzija af Judas Dage. Og Herren min Gud kommer og alle de Hellige med ham.

⁶ På hin Dag skal der ikke være Hede eller Kulde og Frost. ⁷ Det skal være een eneste Dag - Herren kender den - ikke Dag og Nat; det skal være lyst ved Aftentide. ⁸ På hin Dag skal rindende Vand vælde frem fra Jerusalem; det halve løber ud i Havet mod Øst, det halve i Havet mod Vest, og det både Sommer og Vinter. ⁹ Og Herren skal være Konge over hele Jorden. På hin Dag skal Herren være een og hans Navn eet. ¹⁰ Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet; men Jerusalem skal ligge højt på sit gamle Sted. Fra Benjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hjørneporten, og fra Hanan'eltårnet til de kongelige Vinperser skal det være beboet. ¹¹ Der skal ikke mere lægges Band derpå, og Jerusalem skal ligge trygt.

¹² Men dette skal være den Plage, Herren lader ramme alle de Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kødet rådne på dem i levende Live, Øjnene rådner i deres Øjenhuler og Tungen i deres Mund. ¹³ På hin Dag skal en vældig Herrens Rædsel opstå iblandt dem, så de griber fat i og løfter Hånd mod hverandre. ¹⁴ Også Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal samles trindt om fra, Guld, Sølv og Klæder i såre store Måder. ¹⁵ Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, Æsler og alt Kvæg i Lejrene der.

¹⁶ Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imod Jerusalem, skal År efter År drage derop for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, og fejre Løvhyttefest. ¹⁷ Og dersom nogen af Jordens Slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, Hærskarers Herre, skal der ikke falde Regn hos dem. ¹⁸ Og dersom Ægyptens Slægt ikke drager derop og kommer derhen, så skal de rammes af den Plage, Herren lader ramme Folkene. ¹⁹ Det er Straffen over Ægypterne og alle de Folk, som ikke drager op for at fejre Løvhyttefest.

²⁰ På hin Dag skal der stå på Hestenes Bjælder "Helliget Herren". Og Gryderne i Herrens Hus skal være som Offerskålene for Alteret; ²¹ hver Gryde i Jerusalem og Juda skal være helliget Hærskarers Herre, så alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge deri. Og på hin Dag skal der ikke mere være nogen Kana'anæer i Hærskarers Herres Hus.

21 Og jeg så en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere. ² Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin Brudgom. ³ Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. ⁴ Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort. ⁵ Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande. ⁶ Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt. ⁷ Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans God, og han skal være min Søn. ⁸ Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.

⁹ Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru. ¹⁰ Og han førte mig i Ånden hen på et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud ¹¹ med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten. ¹² Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og påskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers; ¹³ mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte. ¹⁴ Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og på dem Lammets tolv Apostles tolv Navne. ¹⁵ Og han, som talte med mig, havde en Målestok, et Guldrør, for at han skulde måle Staden og dens Porte og dens Mur. ¹⁶ Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige så stor som Bredden. Og han målte Staden med Røret: tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige. ¹⁷ Og han målte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemål, hvilket er Englemål. ¹⁸ Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar. ¹⁹ Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd, ²⁰ den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst. ²¹ Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. ²² Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet. ²³ Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys. ²⁴ Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den, ²⁵ og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der, ²⁶ og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den. ²⁷ Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.