Add parallel Print Page Options

27 I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette Ord til Jeremias fra Herren: Således sagde Herren til mig: Gør dig Reb og Ågstænger og læg dem på din Hals og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Bud ved deres Sendemænd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i Jerusalem; byd dem at sige til deres Herrer: Så siger Hærskarers Herre. Israels Gud: Sig til eders Herrer: Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kvæget på Jorden ved min vældige Styrke og min udrakte Hånd, og jeg giver den, til hvem jeg finder for godt. Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezar af Babels Hånd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at trælle for ham. Alle Folk skal trælle for ham, hans Søn og Sønnesøn, indtil også hans Lands Time slår og mange Folkeslag og store Konger gør ham til deres Træl. Og det Folk og det Rige, som ikke vil trælle for ham, Kong Nebukadnezar af Babel, og bøje Hals under Babels Konges Åg, det vil jeg hjemsøge med Sværd, Hunger og Pest, lyder det fra Herren, til det er tilintetgjort ved hans Hånd.

I skal ikke høre på eders Profeter og Spåmænd, eders Drømmere, Sandsigere og Troldmænd, som siger til eder: "I skal ikke komme til at trælle for Babels Konge; 10 thi det er Løgn, de profeterer for eder for at få eder bort fra eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I går til Grunde. 11 Men det Folk, der bøjer Hals under Babels Konges Åg og træller for ham, vil jeg lade blive på sin Jord, lyder det fra Herren, så det kan dyrke den og bo der.

12 Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse med alle disse Ord: Bøj Hals under Babels Konges Åg og træl for ham og hans Folk, så skal I leve. 13 Hvorfor vil du og dit Folk dø ved Sværd, Hunger og Pest, således som Herren truede det Folk, der ikke vil trælle for Babels Konge? 14 Hør ikke på Profeternes Ord, når de siger til eder: "I skal ikke komme til at trælle for Babels Konge"; thi Løgn profeterer de eder. 15 Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren, og de profeterer Løgn i mit Navn, for at jeg skal bortstøde eder, så I går til Grunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.

16 Og til Præsterne og alt dette Folk talte jeg således: Så siger Herren: Hør ikke på eders Profeters Ord, når de profeterer for eder og siger: "Se, Herrens Huss Kar skal nu snart føres hjem fra Babel." Thi Løgn profeterer de eder. 17 Hør dem ikke, men træl for Babels Konge, så skal I leve. Hvorfor skal denne By lægges øde? 18 Er de Profeter og har Herrens Ord, så lad dem gå i forbøn hos Hærskarers Herre, at de Kar, der er tilbage i Herrens Hus og Judas konges Palads, ikke også skal komme til Babel. 19 Thi så siger Hærskarers Herre om Søjlerne, Havet og Stellene og om de sidste Kar, der er tilbage i denne By, 20 dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han bortførte Jojakims søn, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til Babel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem, 21 ja, så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om de kar, der er tilbage i Herrens Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem: 22 De skal føres til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg tager mig af dem og fører dem op og bringer dem tilbage hertil, lyder det fra Herren.

28 Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsår i den femte måned sagde Profeten Hananja, Azzurs Søn, fra Gibeon til mig i Herrens Hus i Præsternes og alt Folkets Nærværelse: "Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg har sønderbrudt Babels Konges Åg. Om to År fører jeg tilbage hertil alle Herrens Huss Kar, som Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og førte til Babel; og Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige fra Juda, som kom til Babel, fører jeg tilbage hertil, lyder det fra Herren; thi jeg sønderbryder Babels Konges Åg." Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nærværelse af Præsterne og alt Folket, som stod i Herrens Hus, således: "Amen! Måtte Herren gøre således og stadfæste, hvad du har profeteret, og føre Herrens Huss Kar og alle de landflygtige fra Babel tilbage hertil! Men hør dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket: De Profeter, som levede før mig og dig fra Fortids Dage, profeterede mod mange Lande og mægtige Riger om krig, Hunger og Pest; men når en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, Herren virkelig har sendt, på at hans Ord går i Opfyldelse." 10 Så rev Profeten Hananja Ågstængerne af Profeten Jeremiass Hals og sønderbrød dem; 11 og Hananja sagde i alt Folkets Nærværelse: "Så siger Herren: Således sønderbryder jeg om to År Kong Nebukadnezar af Babels Åg og tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik sin Vej.

12 Men efter at Profeten Hananja havde sønderbrudt Ågstængerne og revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom Herrens Ord til Jeremias således: 13 "Gå hen og sig til Hananja: Så siger Herren: Du har sønderbrudt Ågstænger af Træ, men jeg vil lave Ågstænger af Jern i Stedet. 14 Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Et Jernåg lægger jeg på alle disse Folks Hals, at de må trælle for Kong Nebukadnezar af Babel; de skal trælle for ham, selv Markens Vildt har jeg givet ham." 15 Så sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hør, Hananja! Herren har ikke sendt dig, og du har fået dette Folk til at slå Lid til Løgn. 16 Derfor, så siger Herren: Se, jeg slænger dig bort fra Jordens Flade; du skal dø i År, thi du har prædiket Frafald fra Herren." 17 Og Profeten Hananja døde samme År i den syvende Måned.

29 Følgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra Jerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, og til Præsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde ført fra Jerusalem til Babel, efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmændene, Judas og Jerusalems Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene havde forladt Jerusalem, ved Elasa, Sjafans Søn, og Gemarja, Hilkijas Søn, som kong Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af Babel. Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg førte fra Jerusalem til Babel: Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt, tag eder Hustruer og avl Sønner og Døtre, tag Hustruer til eders Sønner og bortgift eders Døtre, at de kan føde Sønner og Døtre, bliv mange der og ikke færre; og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge eder på Sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også eder godt. Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad ikke de Profeter, som er iblandt eder, eller eders Spåmænd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Drømme, I drømmer; thi Løgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren. 10 Thi så siger Herren: Når halvfjerdsindstyve År er gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min Forjættelse om at føre eder tilbage hertil. 11 Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give eder Fremtid og Håb. 12 Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg høre eder; 13 leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders Hjerte, 14 vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra Herren, og vende eders Skæbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra Herren, og føre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg førte eder bort. 15 Men når I siger: "Herren har opvakt os Profeter i Babel 16 Thi så siger Herren om Kongen der sidder på Davids Trone, og om alt Folket, der bor i denne By, eders Brødre, som ikke drog. i Landflygtighed med eder, 17 så siger Hærskarers Herre: Se, jeg sender Sværd, Hunger og Pest over dem og gør dem som de usle Figener, der er for dårlige at spise; 18 jeg forfølger dem med Sværd, Hunger og Pest og gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru, Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstøder dem til, 19 til Straf fordi de ikke hørte mine Ord, lyder det fra Herren, når jeg årle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem, men de vilde ikke høre, lyder det fra Herren. 20 Men hør dog Herrens Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra Jerusalem til Babel! 21 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om Aab, Kolajas Søn, og Zidkija, Maasejas Søn, som profeterer eder Løgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal lade dem hugge ned for eders Øjne, 22 og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til at forbande ved, idet man skal sige: "Herren gøre med dig som med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!" 23 Thi de øvede dårskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsmænds Kvinder og talte i mit Navn løgnagtige Ord, som jeg ikke havde bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra Herren.

24 Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige: 25 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn har sendt alt Folket i Jerusalem og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, og alle Præsterne et så lydende Brev: 26 "Herren har gjort dig til Præst i Præsten Jojadas Sted til i Herrens Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk Henrykkelse, hvilke du skal lægge i Blok og Halsjern. 27 Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder? 28 Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det trækker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt!" 29 Dette Brev læste Præsten Zefanja for Profeten Jeremias. 30 Da kom Herrens Ord til Jeremias således: 31 Send Bud til alle de landflygtige og sig: Så siger Herren om Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har sendt ham, og får eder til at slå Lid til Løgn, 32 derfor, så siger Herren: Se, jeg hjemsøger Nehelamiten Sjemaja og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra Herren, fordi han har prædiket Frafald fra Herren.

Påmind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning. ikke at forhåne nogen, ikke være stridslystne, men milde, og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed åbenbaredes, frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligånd, som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde Arvinger til evigt Liv. Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro på Gud, skulle lægge Vind på at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.

Men hold dig fra tåbelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse. 10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Påmindelse, 11 da du ved, at en sådan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.

12 Når jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at overvintre. 13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe på Vej, for at intet skal fattes dem. 14 Men lad også vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt. 15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Nåden være med eder alle!