24 Herren lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stod foran Herrens Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar af Babel havde bortført Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og Judas Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene fra Jerusalem til Babel. ² Den ene kurv indeholdt såre gode Figener, så gode som tidligmodne, den anden såre slette Figener, så slette, at de ikke kunde spises. ³ Og Herren sagde til mig: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg svarede: "Figener! De gode er såre gode og de slette såre slette, så slette, at de ikke kan spises."

⁴ Da kom Herrens Ord til mig således: ⁵ Så siger Herren, Israels Gud: Som man ser på disse gode Figener, vil jeg se på de bortførte Judæere, som jeg drev bort fra dette Sted til Kaldæernes Land. ⁶ Jeg vil fæste mine Øjne på dem med Velbehag og føre dem hjem til dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem. ⁷ Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er Herren; de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, når de omvender sig til mig af hele deres Hjerte. ⁸ Men som man, gør med de slette Figener, for slette til at spises, vil jeg, så siger Herren, gøre med Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette Land, og dem, der bor i Ægypten; ⁹ jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Spot og Mundheld, til Hån og til et Forbandelsens Tegn på alle de Steder, hvorhen jeg bortstøder dem; ¹⁰ jeg sender Sværd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddet af det Land, jeg gav dem og deres Fædre.

25 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezar af Babels første År, ² og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere: ³ Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve År er Herrens Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke; ⁴ og Herren sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre, ⁵ når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre; ⁶ og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke." ⁷ Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra Herren, og så krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke. ⁸ Derfor, så siger Hærskarers Herre: Fordi I ikke vilde høre mine Ord, ⁹ vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra Herren, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til Rædsel, Latter og Spot for evigt. ¹⁰ Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Kværnens Lyd og Lampens Skin, ¹¹ og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År. ¹² Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra Herren, også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener, ¹³ og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene. ¹⁴ Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.

¹⁵ Thi således sagde Herren, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf; ¹⁶ de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!" ¹⁷ Og jeg tog Bægeret af Herrens Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf: ¹⁸ Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag; ¹⁹ Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk, ²⁰ alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest; ²¹ Edom, Moab og Ammoniterne; ²² alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet; ²³ Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår; ²⁴ alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i Ørkenen; ²⁵ alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger; ²⁶ alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle Riger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem. ²⁷ Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder! ²⁸ Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers Herre: Drikke skal I! ²⁹ Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som bor på Jorden, lyder det fra Hærskarers Herre.

³⁰ Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: Herren brøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som bor på Jorden. ³¹ Drønet når til Jordens Ende, thi Herren går i Rette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra Herren. ³² Thi så siger Hærskarers Herre: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand. ³³ Herrens slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken. ³⁴ Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skål skal I splintres. ³⁵ Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning. ³⁶ Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi Herren hærger deres Græsgange, ³⁷ og Fredens Vange lægges øde for Herrens glødende Vrede; ³⁸ Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for Herrens glødende Vrede.

26 I Joasiasses søns, kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette ord fra Herrn: ² Så siger Herren: Stå frem i Forgården til Herrens Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i Herrens Hus, alle de Ord, jeg har pålagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord! ³ Måske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, så jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres onde Gerningers Skyld. ⁴ Sig til dem: Så siger Herren: Hvis I ikke hører mig og følger den Lov, jeg har forelagt eder, ⁵ så I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg årle og silde sendte eder, skønt I ikke vilde høre, ⁶ så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.

⁷ Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disse Ord i Herrens Hus; ⁸ og da Jeremias havde sagt alt, hvad Herren havde pålagt ham at sige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: "Du skal dø ! ⁹ Hvor tør du profetere i Herrens Navn og sige: Det skal gå dette Hus som Silo, og denne By skal ødelægges, så ingen bor der!" Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i Herrens Hus. ¹⁰ Da Judas Fyrster hørte det, gik de fra Kongens Palads op til Herrens Hus og tog Sæde ved Indgangen til Herrens nye Port. ¹¹ Så sagde Præsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket: "Denne Mand har gjort halsløs Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv hørte." ¹² Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "Herren sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte. ¹³ Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på Herren eders Guds Røst, at Herren må angre det onde, han har talet imod eder. ¹⁴ Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne! ¹⁵ Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte Herren mig for at tale alle disse ord til eder." ¹⁶ Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: "Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i Herren vor Guds Navn." ¹⁷ Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele Folkets Forsamling: ¹⁸ "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers Herre: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj. ¹⁹ Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke Herren og bad ham om Nåde, så Herren angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle."

²⁰ Der var også en anden Mand, som profeterede i Herrens Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias. ²¹ Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten. ²² Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten, ²³ og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave. ²⁴ Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikke blev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.

2 Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære: ² at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde i Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden; ³ at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men være Lærere i, hvad godt er, ⁴ for at de må få de unge Kvinder til at besinde sig på at elske deres Mænd og at elske deres Børn, ⁵ at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes. ⁶ Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige, ⁷ idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på gode Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed, ⁸ sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme, når han intet ondt har at sige om os. ⁹ Forman Trælle til at underordne sig under deres egne Herrer, at være dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod, ¹⁰ ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Måder kunne være en Pryd for Guds, vor Frelsers Lære.

¹¹ Thi Guds Nåde er bleven åbenbaret til Frelse for alle Mennesker ¹² og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den nærværende Verden; ¹³ forventende det salige Håb og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi Herligheds Åbenbarelse, ¹⁴ han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode Gerninger. ¹⁵ Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad ingen ringeagte dig!