10 Dette er Noas Sønner, Sem, Kam og Jafets Slægtebog. Efter Vandfloden fødtes der dem Sønner.

² Jafets Sønner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras. ³ Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma. ⁴ Javans Sønner: Elisja, Tarsis. Kittæerne og Rodosboerne; ⁵ fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Sønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægter og i deres Folkeslag.

⁶ Kams Sønner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an. ⁷ Kusj's Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas Sønner: Saba og Dedan. ⁸ Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden. ⁹ Han var en vældig Jæger for Herrens Øjne; derfor siger man: "En vældig Jæget for Herrens Øjne som Nimrod." ¹⁰ Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i Sinear; ¹¹ fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot- Ir, Kela ¹² og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By. ¹³ Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne, ¹⁴ Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne. ¹⁵ Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, Het, ¹⁶ Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne, ¹⁷ Hivviterne, Arkiterne, Siniterne, ¹⁸ Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte Kana'anæernes Slægter sig, ¹⁹ så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja. ²⁰ Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.

²¹ Men også Sem, alle Ebersønnernes Fader, Jafets ældste Broder, fødtes der Sønner. ²² Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. ²³ Arams Sønner: Uz, Hul, Geter og Masj. ²⁴ Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber; ²⁵ Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. ²⁶ Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera, ²⁷ Hadoram, Uzal, Dikla, ²⁸ Obal, Abimael, Saba, ²⁹ 0fir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner, ³⁰ og deres Bosteder strækker sig fra Mesja i Retning af Sefar, Østens Bjerge. ³¹ Det var Sems Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deres Lande og Folk.

³² Det var Noas Sønners Slægter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig på Jorden.

11 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog. ² Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned. ³ Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk. ⁴ Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!" ⁵ Men Herren steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede, ⁶ og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem; ⁷ lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!" ⁸ Da spredte Herren dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen. ⁹ Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede Herren al Jordens Tungemål, og derfra spredte Herren dem ud over hele Jorden.

¹⁰ Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden; ¹¹ og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre. ¹² Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela; ¹³ og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre. ¹⁴ Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber; ¹⁵ og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre. ¹⁶ Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg; ¹⁷ og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre. ¹⁸ Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u; ¹⁹ og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre. ²⁰ Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug; ²¹ og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre. ²² Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor; ²³ og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre. ²⁴ Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara; ²⁵ og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre. ²⁶ Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

²⁷ Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot. ²⁸ Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim. ²⁹ Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader. ³⁰ Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn. ³¹ Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der. ³² Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.

12 Herren sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig; ² så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse! ³ Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!" ⁴ Og Abram gik,som Herren sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan; ⁵ og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen. ⁶ Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet. ⁷ Men Herren åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for Herren. som havde åbenbaret sig for ham. ⁸ Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede Herren et Alter der og påkaldte Herrens Navn. ⁹ Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

¹⁰ Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed. ¹¹ Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde; ¹² når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve; ¹³ sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!" ¹⁴ Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde; ¹⁵ og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus. ¹⁶ Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler. ¹⁷ Men Herren ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld. ¹⁸ Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru? ¹⁹ Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!" ²⁰ Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

4 Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen. ² Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig. ³ Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skulle blive Brød." ⁴ Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgår igennem Guds Mund." ⁵ Da. tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens Tinde og siger til ham: ⁶ "Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig på Hænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." ⁷ Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud." ⁸ Atter tager Djævelen ham med sig op på et såre højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham: ⁹ "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig." ¹⁰ Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." ¹¹ Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.

¹² Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa. ¹³ Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne, ¹⁴ for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: ¹⁵ "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galilæa, ¹⁶ det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgået et Lys."

¹⁷ Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær."

¹⁸ Men da han vandrede ved Galilæas Sø, så han to Brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. ¹⁹ Og han siger til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere." ²⁰ Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. ²¹ Og da han derfra gik videre, så han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte på dem. ²² Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.

²³ Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket. ²⁴ Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Hånde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, både besatte og månesyge og værkbrudne; og han helbredte dem. ²⁵ Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra Landet hinsides Jordan.