Add parallel Print Page Options

121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!

124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.

125 De der stoler På Herren, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og Herren hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. Herre, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive Herren tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.

Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

129 Sang til Festrejserne.

De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; retfærdig er Herren, han overskar de gudløses Reb.

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; Folk, som går forbi, siger ikke: "Herrens Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i Herrens Navn!"

130 Fra det dybe råber jeg til o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,