121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? ² Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. ³ Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; ⁴ nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. ⁵ Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; ⁶ Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; ⁷ Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; ⁸ Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! ² Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. ³ Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, ⁴ overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!

124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - ² havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; ³ så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; ⁴ så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, ⁵ over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. ⁶ Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! ⁷ Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. ⁸ Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.

125 De der stoler På Herren, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. ² Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og Herren hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : ³ Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. ⁴ Herre, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; ⁵ men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive Herren tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! ² Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! ³ Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. ⁴ Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.

⁵ Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage ⁶ og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

129 Sang til Festrejserne.

² De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. ³ Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; ⁴ retfærdig er Herren, han overskar de gudløses Reb.

⁵ Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, ⁶ blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, ⁷ og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; ⁸ Folk, som går forbi, siger ikke: "Herrens Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i Herrens Navn!"

130 Fra det dybe råber jeg til ² o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! ³ Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? ⁴ Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. ⁵ Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, ⁶ på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

⁷ Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. ⁸ Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,