Ordsprogene 25-26
Dette er Biblen på dansk
25 Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede. 2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag. 3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske. 4 Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret; 5 når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd. 6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads; 7 det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set, 8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme? 9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed 10 thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen. 11 Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid. 12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre. 13 Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl. 14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed. 15 Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben. 16 Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud. 17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes. 18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste. 19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag. 20 Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand. 21 Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke; 22 da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og Herren lønner dig for det. 23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner. 24 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde. 25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne. 26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn. 27 Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord. 28 Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
26 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe. 2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand. 3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg. 4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han. 5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. 6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe. 7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund. 8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe. 9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund. 10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken. 11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab. 12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham. 13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!" 14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje. 15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden. 16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar. 17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid. 18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død, 19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun." 20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte. 21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv. 22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre. 23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber. 24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig; 25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru. 26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling. 27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv. 28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.