Ordsprogene 1-3
Dette er Biblen på dansk
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge. 2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, 3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; 4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; 5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; 6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 Herrens Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt. 8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. 9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. 10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! 11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! 12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. 13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. 14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" 15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; 16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. 17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; 18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. 19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten; 21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene: 22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab? 23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord: 24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, 25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer, 26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, 27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer. 28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, 29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte Herrens Frygt; 30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse. 31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd; 32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang; 33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
2 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, 2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, 3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, 4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, 5 da nemmer du Herrens Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. 6 Thi Herren, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. 7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, 8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. 9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. 10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; 11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - 12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - 13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. 14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, 15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor - 16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, 17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; 18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; 19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier 20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; 21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, 22 men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
3 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! 2 Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig. 3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle! 4 Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne. 5 Stol på Herren af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand; 6 hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier. 7 Hold ikke dig selv for viis, frygt Herren og vig fra det onde; 8 så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod. 9 Ær med din Velstand Herren med Førstegrøden af al din Avl; 10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most. 11 Min Søn, lad ej hånt om Herrens Tugt, vær ikke ked af hans Revselse; 12 Herren revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
13 Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt; 14 thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld; 15 den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den; 16 en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære; 17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke; 18 den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast! 19 Herren grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt; 20 ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned. 21 Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne; 22 så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals. 23 Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; - 24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød; 25 du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse; 26 thi Herren skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.
27 Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe; 28 sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det. 29 Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed. 30 Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men. 31 Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje; 32 thi den falske er Herren en Gru; mod retsindig er han fortrolig; 33 i den gudløses Hus er Herrens Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han. 34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde. 35 De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.