Jeremias 49-50

Dette er Biblen på dansk

49 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer? ² Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra Herren, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger Herren. ³ Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe. ⁴ Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?" ⁵ Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers Herre. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende. ⁶ Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra Herren.

⁷ Om Edom. Så siger Hærskarers Herre: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden? ⁸ Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid. ⁹ Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster. ¹⁰ Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte. ¹¹ Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig. ¹² Thi så siger Herren: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

¹³ Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra Herren: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter. ¹⁴ Fra Herren har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid! ¹⁵ Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker. ¹⁶ Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra Herren. ¹⁷ Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår. ¹⁸ Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger Herren, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der. ¹⁹ Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig? ²⁰ Hør derfor det Råd, Herren har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem. ²¹ Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav. ²² Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

²³ Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro. ²⁴ Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde. ²⁵ Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad. ²⁶ Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre. ²⁷ Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

²⁸ Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger Herren: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner! ²⁹ Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er Rædsel!" ³⁰ Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra Herren. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod eder og undfanget en Tanke imod eder. ³¹ Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HerrREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv. ³² Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra Herren. ³³ Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

³⁴ Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid: ³⁵ Så siger Hærskarers Herre: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft; ³⁶ og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til. ³⁷ Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra Herren. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet. ³⁸ Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra Herren. ³⁹ Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra Herren.

50 Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias. ² Forrkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder. ³ Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, så ingen bor der; både Mennesker og Dyr er flygtet.

⁴ I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal israeliterne, sammen med Judæerne, komme: de skal vandre under Gråd og søge Herren deres Gud; ⁵ de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig Pagt, der aldrig glemmes. ⁶ En Flok bortkomne Får var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, på Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested. ⁷ Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod Herren, Retfærds græsgangen og deres fædres Håb, Herren.

⁸ Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord! ⁹ Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem. ¹⁰ Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra Herren. ¹¹ Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste ¹² eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark! ¹³ For Herrens Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår. ¹⁴ Rust eder mod Babel på alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd på det, spar ikke på Pile, thi mod Herren har det syndet. ¹⁵ Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hånd, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er Herrens Hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort! ¹⁶ Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.

¹⁷ En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler. ¹⁸ Derfor, så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen; ¹⁹ og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse på Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead. ²⁰ I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest, ²¹ Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band på dem, så lyder det fra Herren, gør nøje, som jeg har budt dig! ²² Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen. ²³ Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene! ²⁴ Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod Herren. ²⁵ Herren lukked op for sit Forråd og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers Herre, for i Kaldæernes Land. ²⁶ Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpå, lad intet levnes. ²⁷ ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid. ²⁸ Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra Herren vor Gud, Hævn for hans Helligdom. ²⁹ Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slå Ring omkring det, lad ingen få Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod Herren, Israels Hellige. ³⁰ Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Herren. ³¹ Se, jeg kommer over dig, "Frækhed", lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, thi din Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid. ³² Da falder "Frækhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild på dets Byer, og den fortærer alt deromkring. ³³ Så siger Hærskarers Herre: Både med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri. ³⁴ Deres Genløser er stærk, Hærskarers Herre er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

³⁵ Sværd over Kaldæerne, lyder det fra Herren, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd! ³⁶ Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets Belte, så de taber Modet! ³⁷ Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, så de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, så de plyndres! ³⁸ Tørke over dets Vande, så de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter. ³⁹ Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, også Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt. ⁴⁰ Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra Herren, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der. ⁴¹ Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden. ⁴² De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter! ⁴³ Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes. ⁴⁴ Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig? ⁴⁵ Hør derfor det Råd, Herren har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem. ⁴⁶ Ved Råbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.