5 Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod! ² Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og Herren sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!" ³ Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for Herrens Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel. ⁴ David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede fyrretyve År. ⁵ I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og Juda.

⁶ Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!" Dermed vilde de sige: "David kommer ikke herind!" ⁷ Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. ⁸ På den Dag sagde David: "Enhver, som trænger frem til Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører". Derfor siger man: "En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!" ⁹ Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter. ¹⁰ Og David blev mægtigere og mægtigere; Herren, Hærskarers Gud, var med ham.

11 Derpå samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod!" ² Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og Herren din Gud sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit Folk Israel!" ³ Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David sluttede i Hebron Pagt med dem for HerrRNs Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.

⁴ Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus; der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere; ⁵ og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trænge ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. ⁶ Og David sagde: "Den, der først slår en Jebusit, skal være Øverste og Hærfører!" Og da Joab, Zentjas Søn, var den første, der steg derop, blev han Øverste. ⁷ Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den Davidsbyen; ⁸ og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af Byen genopførte Joab. ⁹ Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers Herre var med ham.

¹⁰ Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele Israel kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik ham valgt til Konge efter Herrens Ord til Israel. ¹¹ Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn, Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd over 300 faldne på een Gang. ¹² Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn; ¹³ han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor Filisterne; ¹⁴ men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og Herren gav dem en stor Sejr.

¹⁵ Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, til Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen. ¹⁶ David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i Betlehem. ¹⁷ Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?" ¹⁸ Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgød det for Herren ¹⁹ med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dåd udførte de tre Helte.

²⁰ Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive; ²¹ iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører; men de tre nåede han ikke.

²² Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fra Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag den var faldet Sne. ²³ Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden på ham og dræbte ham med hans eget Spyd. ²⁴ Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte; ²⁵ iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.

²⁶ De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn, fra Betlehem; ²⁷ Haroriten Sjammot; Peloniten Helez; ²⁸ Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; ²⁹ Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj; ³⁰ Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa; ³¹ Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra Pir'aton; ³² Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba; ³³ Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba; ³⁴ Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn; ³⁵ Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn; ³⁶ Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija; ³⁷ Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn; ³⁸ Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn; ³⁹ Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns, Våbendrager; ⁴⁰ Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; ⁴¹ Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn; ⁴² Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over tredive; ⁴³ Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat; ⁴⁴ Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner; ⁴⁵ Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha; ⁴⁶ Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten Jitma; ⁴⁷ Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.

12 Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen; ² de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne. ³ Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot, ⁴ Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, ⁵ El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif, ⁶ Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne, ⁷ Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.

⁸ Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene. ⁹ Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje, ¹⁰ Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte, ¹¹ Attaj den sjette, Eliel den syvende, ¹² Johanan den ottende, Elzabad den niende, ¹³ Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte. ¹⁴ De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind. ¹⁵ Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.

¹⁶ Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen; ¹⁷ David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!" ¹⁸ Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

¹⁹ Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!" ²⁰ Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse; ²¹ de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren. ²² Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.

²³ Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter Herrens Bud: ²⁴ Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere; ²⁵ af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte; ²⁶ af Leviterne 4600, ²⁷ dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700, ²⁸ og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere; ²⁹ af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus; ³⁰ af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse; ³¹ af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge; ³² af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem; ³³ af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp; ³⁴ af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd; ³⁵ af Daniterne 28.600, udrustede Mænd; ³⁶ af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp; ³⁷ fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

³⁸ Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge. ³⁹ De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem; ⁴⁰ også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.