24 Men HerrenS vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: "Gå hen og hold Mandtal over Israel og Juda!" ² Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: "Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan få Tallet på det at vide!" ³ Men Joab svarede Kongen: "Måtte Herren din Gud forøge Folket hundredfold, og måtte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"

⁴ Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk. ⁵ De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer; ⁶ så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon; ⁷ så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland. ⁸ Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem. ⁹ Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved Folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre Mænd, Juda 500000 Mænd.

¹⁰ Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til Herren: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, Herre, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!" ¹¹ Da David stod op om Morgenen kom Herrens Ord til Profeten Gad, Davids Seer, således: ¹² "Gå hen og sig til David: Så siger Herren; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" ¹³ Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der komme tre Hungersnødsår over dig i dit Land, eller vil du i tre Måneder jages på Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" ¹⁴ David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i Herrens Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!" ¹⁵ Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba. ¹⁶ Da Engelen udrakte sin Hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede Herren det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" Herrens Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads. ¹⁷ Men da David så Engelen, som slog Folket, sagde han til Herren: "Det er mig, der har syndet, mig, der har begået Brøden; men Fårene der, hvad har de gjort? Lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus!"

¹⁸ Samme Dag kom Gad til David og sagde: "Gå op og rejs Herren et Alter på Jebusiten Aravnas Tærskeplads!" ¹⁹ Og David gik derop efter Gads Ord, således som Herren havde påbudt. ²⁰ Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham; ²¹ og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?" David svarede: "For at købe Tærskepladsen af dig og bygge Herren et Alter, at Folket må blive friet fra Plagen!" ²² Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel! ²³ Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde til Kongen: "Måtte Herren din Gud have Behag i dig!" ²⁴ Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe Herren min Gud Brændofre, som intet koster mig!" Så købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel; ²⁵ og David byggede Herren et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede Herren sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

21 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel. ² David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!" ³ Men Joab svarede: "Måtte Herren forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?" ⁴ Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. ⁵ Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000. ⁶ Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.

⁷ Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel. ⁸ Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!" ⁹ Men Herren talede således til Gad, Davids Seer: ¹⁰ "Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" ¹¹ Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger Herren: Vælg! ¹² Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med Herrens Sværd og Pest i Landet, i hvilke Herrens Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" ¹³ David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i Herrens Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

¹⁴ Så sendte Herren Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. ¹⁵ Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" Herrens Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads. ¹⁶ Da David løftede sit Blik og så Herrens Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt; ¹⁷ og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"

¹⁸ Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse Herren et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads. ¹⁹ Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i Herrens Navn. ²⁰ Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede. ²¹ Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham. ²² Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!" ²³ Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!" ²⁴ - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!" ²⁵ Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen; ²⁶ og David byggede Herren et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret, ²⁷ Og på Herrens Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.

²⁸ På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; ²⁹ men Herrens Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon. ³⁰ Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens Engels Sværd.

22 Da sagde David: "Her skal Gud Herrens Hus stå, her skal Israels Brændofferalter stå!" ² David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus; ³ fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber ⁴ og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjælker i Mængde. ⁵ Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men Huset, som skal bygges Herren, skal være stort og mægtigt, for at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil træffe Forberedelser for ham." Og David traf store Forberedelser, før han døde.

⁶ Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge Herren, Israels Gud, et Hus. ⁷ Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at bygge Herren min Guds Navn et Hus; ⁸ men da kom Herrens Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn. ⁹ Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage. ¹⁰ Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid! ¹¹ Så være da Herren med dig, min Søn, at du må få Lykke til at bygge Herren din Guds Hus, således som han har forjættet om dig. ¹² Måtte Herren kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte dig over Israel og du kan holde Herren din Guds Lov! ¹³ Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og Lovbudene, som Herren bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet! ¹⁴ Se, med stor Møje har jeg til Herrens Hus tilvejebragt 100.000 Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere. ¹⁵ En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere, Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af enhver Art. ¹⁶ Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede - så tag da fat, og Herren være med dig!"

¹⁷ Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og sagde: ¹⁸ "Er Herren eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd, og Landet er underlagt Herren og hans Folk; ¹⁹ så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge Herren eders Gud og tag fat på at bygge Gud Herrens Helligdom, så at Herrens Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal bygges HerrenS Navn."

30 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.

² Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; ³ Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. ⁴ Fra Dødsriget, Herre, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. ⁵ Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige Navn! ⁶ Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

⁷ Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" ⁸ Herre, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. ⁹ Jeg råbte, Herre, til dig, og tryglende bad jeg til Herren: ¹⁰ "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? ¹¹ Herre, hør og vær nådig, Herre, kom mig til Hjælp!" ¹² Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, ¹³ at min Ære skal prise dig uden Ophør. Herre min Gud, jeg vil takke dig evigt!