6 Ved den Lejlighed sang Salomo: "Herren har sagt, han vil bo i Mulmet!" ² Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.

³ Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op; ⁴ og han sagde: "Lovet være Herren, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde: ⁵ Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel; ⁶ men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel. ⁷ Og min Fader David fik i Sinde at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Hus; ⁸ men Herren sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig; ⁹ dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus. ¹⁰ Nu har Herren opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som Herren sagde, og jeg har bygget Herrens, Israels Guds, Navn Huset; ¹¹ og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, Herren sluttede med Israeliterne."

¹² Derpå trådte Salomo frem foran Herrens Alfer lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne. ¹³ Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen ¹⁴ og sagde: "Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn, ¹⁵ du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund. ¹⁶ Så hold da nu, Herre, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Åsyn! ¹⁷ Så lad nu, Herre, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!

¹⁸ Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget! ¹⁹ Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, Herre min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn; ²⁰ lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted! ²¹ Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

²² Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus, ²³ så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.

²⁴ Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus, ²⁵ så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.

²⁶ Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem, ²⁷ så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.

²⁸ Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer ²⁹ enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus, ³⁰ den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter, ³¹ for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.

³² Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod dette Hus, ³³ da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

³⁴ Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn, ³⁵ så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret. ³⁶ Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær, ³⁷ og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige! ³⁸ når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn - ³⁹ så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig! ⁴⁰ Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted, ⁴¹ bryd op da, Gud Herre, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud Herre, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder! ⁴² Gud Herre, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener David i Hu!"

7 Da Salomo havde endt sin Bøn, for Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og Herrens Herlighed fyldte Templet, ² og Præsterne kunde ikke gå ind i Herrens Hus, fordi Herrens Herlighed fyldte det. ³ Og da alle Israeliterne så Ilden og Herrens Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig på Knæ på Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og filbad og lovede Herren med Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!"

⁴ Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs Åsyn. ⁵ Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkvæg og 120.000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og alt Folket Guds Hus. ⁶ Og Præsterne stod på deres Pladser, og Leviterne stød med Herrens Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love Herren med Davids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed varer evindelig!" og Præsterne stod lige over for dem og blæste i trompeter, og hele Israel stod op: ⁷ Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgården foran Herrens Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Brændofferet, Afgrødeoffret og Fedtstykkerne.

⁸ Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden sammen med hele Israel, en vældig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk. ⁹ Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv. ¹⁰ Og på den tre og tyvende Dag i den syvende Måned lod han Folket gå hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, Herren havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.

¹¹ Salomo var nu færdig med at opføre Herrens Hus og Kongens Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved Herrens Hus og sit Palads, havde han lykkeligt ført igennem. ¹² Da lod Herren sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: "Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til Offersted. ¹³ Dersom jeg tillukker Himmelen, så Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk, ¹⁴ og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Åsyn og vender om fra deres onde Veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land, ¹⁵ Nu skal mine Øjne være åbne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted. ¹⁶ Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage. ¹⁷ Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David, så du gør alt, hvad.jeg har pålagt dig, og, holder mine Anordninger og Lovbud, ¹⁸ så vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel. ¹⁹ Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og går hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem, ²⁰ så vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk, ²¹ og dette Hus, som var så ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slået af Rædsel. Og når man siger: Hvorfor har Herren handlet således mod dette Land og dette Hus? ²² skal der svares: Fordi de forlod Herren, deres Fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne Elendighed over dem!"

136 Halleluja! Tak Herren, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! ² Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! ³ Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁴ Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁵ Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁶ Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁷ Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁸ Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁹ Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! ¹⁰ Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹¹ Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹² Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹³ Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁴ Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁵ Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁶ Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁷ Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁸ Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁹ Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁰ Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig! ²¹ Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²² I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²³ Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁴ Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁵ Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁶ Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!