Første Krønikebog 21-23
Dette er Biblen på dansk
21 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel. 2 David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!" 3 Men Joab svarede: "Måtte Herren forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?" 4 Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. 5 Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000. 6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
7 Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel. 8 Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!" 9 Men Herren talede således til Gad, Davids Seer: 10 "Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" 11 Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger Herren: Vælg! 12 Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med Herrens Sværd og Pest i Landet, i hvilke Herrens Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" 13 David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i Herrens Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
14 Så sendte Herren Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" Herrens Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads. 16 Da David løftede sit Blik og så Herrens Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt; 17 og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"
18 Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse Herren et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads. 19 Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i Herrens Navn. 20 Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede. 21 Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham. 22 Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!" 23 Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!" 24 - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!" 25 Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen; 26 og David byggede Herren et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret, 27 Og på Herrens Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28 På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; 29 men Herrens Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon. 30 Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens Engels Sværd.
22 Da sagde David: "Her skal Gud Herrens Hus stå, her skal Israels Brændofferalter stå!" 2 David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus; 3 fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber 4 og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjælker i Mængde. 5 Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men Huset, som skal bygges Herren, skal være stort og mægtigt, for at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil træffe Forberedelser for ham." Og David traf store Forberedelser, før han døde.
6 Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge Herren, Israels Gud, et Hus. 7 Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at bygge Herren min Guds Navn et Hus; 8 men da kom Herrens Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn. 9 Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage. 10 Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid! 11 Så være da Herren med dig, min Søn, at du må få Lykke til at bygge Herren din Guds Hus, således som han har forjættet om dig. 12 Måtte Herren kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte dig over Israel og du kan holde Herren din Guds Lov! 13 Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og Lovbudene, som Herren bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet! 14 Se, med stor Møje har jeg til Herrens Hus tilvejebragt 100.000 Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere. 15 En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere, Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af enhver Art. 16 Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede - så tag da fat, og Herren være med dig!"
17 Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og sagde: 18 "Er Herren eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd, og Landet er underlagt Herren og hans Folk; 19 så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge Herren eders Gud og tag fat på at bygge Gud Herrens Helligdom, så at Herrens Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal bygges HerrenS Navn."
23 Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn Salomo til Konge over Israel. 2 Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne. 3 Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000. 4 "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved Herrens Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere, 5 4000 være Dørvogtere og 4000 love Herren med de instrumenter, jeg har ladet lave til Lovsangen."
6 Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat og Merari. 7 Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i; 8 Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre; 9 Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Overhoveder for Ladans Fædrenehuse. 10 Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var Sjim'is Sønoer. 11 Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj og Beri'a havde ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet Embedsskifte.
12 Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire; 13 Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde Offerild for Herrens Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid. 14 Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod til Levis Stamme. 15 Moses's Sønner: Gersom og Eliezer; 16 Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved; 17 Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige. 18 Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved. 19 Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. 20 Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.
21 Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El'azar og Kisj. 22 El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre, som deres Brødre, Kisj's Sønner, ægtede. 23 Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
24 Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene, Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i Herrens Hus, fra Tyveårsalderen og opefter. 25 Thi David tænkte: "Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt; 26 derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og alle de Ting, som hører til dens Tjeneste." 27 (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter). 28 Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre Tjenesten i Herrens Hus; de skal tage sig af Forgårdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udføres i Guds Hus; 29 de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål; 30 hver Morgen skal de stå og love og prise Herren, ligeså om Aftenen, 31 og hver Gang der ofres Brændofre til Herren på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gældende Forskrift skal de altid stå for Herrens Åsyn. 32 Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre, Arons Sønner, med Tjenesten i Herrens Hus.