Ordsprogene 19-21
Bibelen på hverdagsdansk
19 Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være en uhæderlig tåbe.
2 Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3 En tåbe er selv årsag til sine problemer,
selvom han giver Gud skylden.
4 Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
6 Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
den, der giver gaver, har mange venner.
7 Den fattiges slægtninge undgår ham,
og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
men han får dem ikke overtalt.
8 Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner går til grunde.
10 Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11 Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12 En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13 En tåbelig søn er sin fars ulykke,
en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14 Man kan arve sig til hus og rigdom,
men en forstående kone er en gave fra Herren.
15 Den sløve og slappe sover tiden væk,
den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16 Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17 At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
18 Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19 En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
skåner man ham, bliver han bare værre.
20 Tag imod råd og vejledning,
gør du det, opnår du visdom til sidst.
21 Mennesker lægger et utal af planer,
men det er Herrens planer, der lykkes.
22 Det er en fordel at være ærlig og trofast,
hellere være en fattig mand end en bedrager.
23 Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
25 En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
men for den kloge er en irettesættelse nok.
26 Den, der jager sin far og mor på porten,
er en skændsel og vanære for sin slægt.
27 Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28 Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
onde mennesker trives med ondskab.
29 Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
tåber lærer kun, når de får bank.
20 Vin kan føre til overmod og øl til slagsmål,
den, der drikker sig fuld, mangler visdom.
2 En konges vrede er som løvens brøl,
den er livsfarlig, når den bliver vakt.
3 At undgå klammeri er prisværdigt,
kun tåber insisterer på at skændes.
4 Den dovne gider ikke pløje i såtiden
og kigger forgæves efter korn i høsttiden.
5 Et menneskes motiver er som vandet i en dyb brønd,
men den kloge formår at få dem op til overfladen.
6 Mange siger, at man kan regne med dem,
men hvor finder man en virkelig trofast ven?
7 Retskafne mennesker er ærlige og oprigtige,
og deres børn oplever velsignelsen deraf.
8 Før kongen afsiger sin dom,
vurderer han omhyggeligt alle vidnesbyrd.
9 Hvem tør sige: „Mit liv er pletfrit,
jeg har aldrig gjort noget forkert.”?
10 Herren afskyr uhæderlig handel
og uærlige forretningsmetoder.
11 Et barns karakter afsløres i dets handlinger,
man kan se dets gode eller dårlige motiver.
12 Herren har givet os ører og øjne,
så lad os bruge dem til at tjene ham.
13 Bruger du tiden på at sove, bliver du fattig,
men står du op og arbejder, vil du få din løn.
14 „Elendigt bras!” siger køberen, mens han tinger om prisen,
men bagefter praler han af det røverkøb, han har gjort.
15 Guld og juveler kan man altid få,
men et visdomsord er en sjælden perle.
16 Den, der stiller kaution for ukendte personer,
bør tage imod pant fra dem.[a]
17 Et stjålet brød smager godt i begyndelsen,
men bagefter er det som grus i munden.
18 God rådgivning giver et godt resultat,
en god plan kan afgøre krigens udfald.
19 En sladrehank kan ikke holde sin mund,
så pas på med dem, der snakker for meget.
20 Den, der forbander sin far eller mor,
vil ende sit liv i det dybeste mørke.
21 En arv man får, mens man er ung,
holder næppe, til man bliver gammel.
22 Sig ikke: „Det skal du få betalt!”
Overgiv hellere sagen til Herren.
23 Herren afskyr dem,
der snyder i en handel.
24 Intet menneske kender sin fremtid,
for det er Herren, der lægger alting til rette.
25 Når du aflægger et løfte til Herren,
så tænk først over, hvad du lover.
26 En klog konge finder de skyldige
og giver dem den straf, de fortjener.
27 Herrens lys afslører et menneskes sjæl,[b]
dets inderste tanker og motiver.
28 Godhed og sandhed beskytter en konge,
handler han ret, bevarer han magten.
29 Man beundrer de unges styrke
og respekterer de gamles livserfaring.
30 Fysisk afstraffelse kan fjerne ondskab
og få et menneske på bedre tanker.
21 En konges tanker er under Herrens kontrol,
han styrer dem som vandet i en kanal.
2 Vi kan mene, at vi gør det rigtige,
men Herren kender motiverne.
3 At vi gør det rigtige og handler ret,
glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham.
4 Nedladenhed og en hoven holdning
resulterer kun i onde handlinger.
5 Flid og fornuftige planer giver fremgang,
men ubetænksomt hastværk fører til fattigdom.
6 Rigdom, man svindler sig til, forsvinder som en tåge,
og de, der søger den, ender i dødens gab.
7 Fordi de onde nægter at gøre det rette,
går deres ugerninger ud over dem selv.
8 Den skyldige går krogveje,
den uskyldige har intet at skjule.
9 Hellere bo i et hummer på loftet
end dele hus med en irriterende kone.
10 Onde mennesker er ude på at skade andre,
de har intet tilovers for deres medmennesker.
11 Den vise kan lære ved at lytte til vejledning,
tåben lærer kun ved at se en skyldig blive straffet.
12 Gud lægger mærke til de ondes færden,
og han straffer dem, for han er retfærdig.
13 De, der lukker ørerne for andres nødråb,
vil råbe forgæves, når de selv har brug for hjælp.
14 Vrede kan formildes med en gave i smug,
raseri kan afdæmpes med lidt bestikkelse.
15 Når retfærdigheden sker fyldest, glæder de retskafne sig,
men forbryderne ryster af angst.
16 Den, der ikke tager imod fornuft,
ender i de dødes selskab.
17 Den, der lever for at more sig, ender i gæld,
et liv i sus og dus fører ikke til velstand.
18 De onde og troløse bliver straffet,
så de gode og trofaste kan gå fri.
19 Hellere bo alene i en ørken
end i hus med en sur og arrig kone.
20 Den kloge sparer op og bliver velstående,
tåben bruger straks alt, hvad han tjener.
21 Den, der stræber efter at være retfærdig og kærlig,
bliver respekteret og får et godt liv.
22 Den vise kan besejre et utal af krigere
og nedbryde fjendens fæstningsværker.
23 Den, der formår at holde sin mund,
kan undgå en masse problemer.
24 Den hovmodige kendes på sit overmod,
sin stolte og arrogante optræden.
25 Den dovnes ønsker ender med at ødelægge ham,
for han nægter at bestille noget.
26 Han tænker kun på at skrabe til sig,
mens den retskafne elsker at give til andre.
27 Den ondes offergave er en afskyelighed,
især når den bringes med bagtanke.
28 Det falske vidne bliver afsløret til sidst,
men den, der taler sandt, kan holde stand.
29 Den onde tromler fremad,
den retskafne overvejer sine skridt.
30 Visdom, tanker og planer er intet værd
for dem, der prøver at stå Herren imod.
31 Hesten kan gøres klar til kamp,
men det er dog Herren, der giver sejr.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.