Ordsprogene 25-26
Dette er Biblen på dansk
25 Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede. 2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag. 3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske. 4 Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret; 5 når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd. 6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads; 7 det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set, 8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme? 9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed 10 thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen. 11 Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid. 12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre. 13 Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl. 14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed. 15 Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben. 16 Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud. 17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes. 18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste. 19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag. 20 Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand. 21 Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke; 22 da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og Herren lønner dig for det. 23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner. 24 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde. 25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne. 26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn. 27 Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord. 28 Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
26 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe. 2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand. 3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg. 4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han. 5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. 6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe. 7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund. 8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe. 9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund. 10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken. 11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab. 12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham. 13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!" 14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje. 15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden. 16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar. 17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid. 18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død, 19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun." 20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte. 21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv. 22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre. 23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber. 24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig; 25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru. 26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling. 27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv. 28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
Ordsprogene 25-26
Bibelen på hverdagsdansk
Flere af Salomons ordsprog
25 Her følger nogle flere af Salomons ordsprog, samlet af embedsmænd ved kong Hizkija af Judas hof.
2 Gud har ret til at holde ting skjult,
og kongen har ret til at afsløre ting.
3 Ingen kender himlens og jordens mysterier,
eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
4 Sølv skal renses for urenheder,
før sølvsmeden kan bruge det.
5 Hoffet skal renses for onde rådgivere,
før kongen kan regere med retfærdighed.
6 Når du er indbudt til fest hos kongen,
så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
7 Det er bedre at få tildelt en bedre plads
end at blive vist ned på en ringere.
Tal kun om det, du selv har set,[a]
8 vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
hvis din anklage viser sig at være falsk.
9 Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
10 Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
og du har mistet din troværdighed for altid.
11 Et ord i rette tid og på rette sted
er som et dejligt æble,[b] serveret på et sølvfad.
12 Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.
13 En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
14 Den, der giver tomme løfter,
er som en drivende sky uden regn.
15 Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
med venlighed kan man klare mange problemer.
16 For meget af det gode giver væmmelse.
Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.
17 Rend ikke dine venner på dørene,
ellers bliver de trætte af dig.
18 At blive anklaget på falsk grundlag
er som at få en dolk stukket i ryggen.
19 At stole på en upålidelig person i en nødsituation
er som at tygge med en løs tand
eller støtte på en forstuvet fod.
20 At synge muntre viser for en, som sørger,
er som at tage tøjet af ham på en kold dag
eller gnide salt i såret.[c]
21 Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
22 På den måde gør du ham skamfuld,
og Herren vil belønne dig.
23 Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
bringer sladder vrede i sindet.
24 Hellere bo i et hummer på loftet
end i hus med en kone, der skælder ud.
25 At høre godt nyt fra et fjernt land
er som et glas koldt vand for en, som tørster.
26 En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.
27 Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
man skal ikke forvente altid at blive rost.
28 Den, der ikke kan beherske sig,
er sårbar som en by uden mur omkring.
26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
som regn i tørtiden eller sne om sommeren.
2 En svale sætter sig ikke på din skulder,
og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.
3 En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
4 Giver du en tåbe igen med samme mønt,
kommer du selv til at ligne en tåbe.
5 Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
kan han måske indse sin tåbelighed.
6 Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
det er værre end ingenting, det giver bagslag.
7 Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
er det som en lam, der prøver at gå.
8 At hædre en tåbe er lige så tosset
som at binde stenen fast til slyngen.
9 En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
10 Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
er som en skytte, der skyder på må og få.
11 En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
12 En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
end den, der fejlagtigt tror, han er klog.
13 Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
14 Den dovne vender og drejer sig i sengen,
som døren drejer sig på sine hængsler.
15 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
16 Den dovne er klogere i sine egne øjne
end syv vise og fornuftige mennesker.
17 En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
er som en, der rykker en vild hund i øret.
18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.
20 Uden brændsel går ilden ud,
uden bagtalelse dør striden ud.
21 En kværulant får en strid til at blusse op,
som når man bærer brænde til bålet.
22 Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
23 Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
er smukke ord, der dækker over falske motiver.
24 En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
men er fyldt med had indvendigt.
25 Tro ikke på de venlige ord,
for hans hjerte er fuldt af onde planer.
26 Skønt han snedigt skjuler sit had,
bliver det før eller senere klart for enhver.
27 Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
28 Den, der lyver, viser sit had,
ondsindet smiger gør megen fortræd.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.