1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge. ² Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, ³ tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; ⁴ de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; ⁵ den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; ⁶ de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

⁷ Herrens Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt. ⁸ Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. ⁹ thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. ¹⁰ Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! ¹¹ Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! ¹² Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. ¹³ Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. ¹⁴ Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" ¹⁵ - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; ¹⁶ thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. ¹⁷ Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; ¹⁸ de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. ¹⁹ Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

²⁰ Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten; ²¹ oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene: ²² Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab? ²³ Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord: ²⁴ Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, ²⁵ men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer, ²⁶ derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, ²⁷ når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer. ²⁸ Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, ²⁹ fordi de hadede Kundskab og ikke valgte Herrens Frygt; ³⁰ mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse. ³¹ Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd; ³² thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang; ³³ men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

2 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, ² idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, ³ ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, ⁴ søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, ⁵ da nemmer du Herrens Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. ⁶ Thi Herren, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. ⁷ Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, ⁸ idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. ⁹ Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. ¹⁰ Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; ¹¹ Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - ¹² idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - ¹³ som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. ¹⁴ som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, ¹⁵ de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor - ¹⁶ idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, ¹⁷ der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; ¹⁸ thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; ¹⁹ tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier ²⁰ at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; ²¹ thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, ²² men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.

3 Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! ² Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig. ³ Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle! ⁴ Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne. ⁵ Stol på Herren af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand; ⁶ hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier. ⁷ Hold ikke dig selv for viis, frygt Herren og vig fra det onde; ⁸ så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod. ⁹ Ær med din Velstand Herren med Førstegrøden af al din Avl; ¹⁰ da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most. ¹¹ Min Søn, lad ej hånt om Herrens Tugt, vær ikke ked af hans Revselse; ¹² Herren revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

¹³ Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt; ¹⁴ thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld; ¹⁵ den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den; ¹⁶ en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære; ¹⁷ dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke; ¹⁸ den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast! ¹⁹ Herren grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt; ²⁰ ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned. ²¹ Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne; ²² så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals. ²³ Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; - ²⁴ sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød; ²⁵ du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse; ²⁶ thi Herren skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

²⁷ Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe; ²⁸ sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det. ²⁹ Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed. ³⁰ Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men. ³¹ Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje; ³² thi den falske er Herren en Gru; mod retsindig er han fortrolig; ³³ i den gudløses Hus er Herrens Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han. ³⁴ Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde. ³⁵ De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.