Jesus helbreder en spedalsk mand^(A)

8 Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, da han gik videre. ² Inden længe kom der en spedalsk^[a] mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”

³ Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed.

⁴ Derpå sagde Jesus til ham: „Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.”

En romersk officers tro^(B)

⁵ Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: ⁶ „Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.” ⁷ Jesus sagde til ham: „Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?”^[b]

⁸ Officeren svarede: „Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan gå ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. ⁹ Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”

¹⁰ Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: „Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. ¹¹ Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. ¹² Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.”

¹³ Derefter sagde Jesus til den romerske officer: „Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.” I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme^(C)

¹⁴ Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. ¹⁵ Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.

¹⁶ Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. ¹⁷ Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:

En discipel af Jesus skal være parat til at lide afsavn^(D)

¹⁸ En gang var der så mange mennesker, der stimlede sammen omkring Jesus, at han bad disciplene om at gøre en båd klar, så de kunne sejle over til den anden side af søen. ¹⁹ I mellemtiden kom en af de skriftlærde hen til Jesus og sagde: „Mester, jeg vil gerne være din discipel og følge med dig—uanset hvor du går hen!”

²⁰ Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”

²¹ En anden af dem, der fulgte ham, sagde: „Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”

²² Til ham sagde Jesus: „Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”

Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig^(E)

²³ Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted. ²⁴ Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov. ²⁵ Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: „Herre, red os! Vi drukner!”

²⁶ „Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. „I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille. ²⁷ Disciplene blev overvældet af forundring. „Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. „Selv stormen og søen adlyder ham!”

Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt^(F)

²⁸ Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.^[d] To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. ²⁹ Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”

³⁰ Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. ³¹ Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”

³² „Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.

³³ Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. ³⁴ Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.

Jesus viser sin magt til at tilgive synder^(G)

9 Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum. ² Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: „Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.”

³ „Hvad bilder han sig ind?” tænkte nogle af de skriftlærde. „Det er da en hån imod Gud.”

⁴ Men Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I ondt? ⁵ Hvad er lettest at sige: ‚dine synder er tilgivet’ eller: ‚rejs dig op og gå på dine ben’? ⁶ Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen^[e] har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’ ” ⁷ Manden rejste sig da og gik sin vej.

⁸ Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt.

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster^(H)

⁹ Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple.

¹⁰ Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæus’ hjem. Også en del skatteopkrævere og andre „syndere” var inviteret med. ¹¹ Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

¹² Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. ¹³ Tænk over, hvad det skriftord betyder: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.’^[f] Det er syndere, jeg er kommet for at invitere til at vende om fra deres synd. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Jesus kommer med en ny lære^(I)

¹⁴ En dag kom Johannes Døbers disciple til Jesus og spurgte: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både vi og farisæerne gør det?”

¹⁵ Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke sørge og faste, så længe de er sammen med ham. Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

¹⁶ Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at hvis man gjorde det, ville lappen krympe og rive det gamle tøj i stykker. ¹⁷ Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges, og vinen går til spilde. Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. På den måde bevares begge dele.”

Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde^(J)

¹⁸ Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: „Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.”

¹⁹ Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.

²⁰ Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, ²¹ og hun tænkte: „Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.”

²² Jesus vendte sig om og sagde til hende: „Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet^[g] dig.” Fra det øjeblik var kvinden rask.

²³ Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, ²⁴ sagde han: „Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.” De lo ad ham alle sammen. ²⁵ Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt.

²⁶ Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.

To blinde mænds tro

²⁷ Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde mænd efter ham. De råbte: „Du Davids Søn,^[h] hav barmhjertighed med os!” ²⁸ De fulgte med helt ind i huset, hvor Jesus boede. „Tror I, at jeg kan gøre det mirakel for jer?” spurgte Jesus.

„Ja, Herre!” svarede de.

²⁹ Så rørte han ved deres øjne og sagde: „Som I tror, skal det ske.” ³⁰ Derefter kunne de begge se.

Jesus forbød dem at sige det til nogen, ³¹ men de gik alligevel ud og fortalte om ham i hele den egn.

Jesus helbreder en dæmonbesat mand, som ikke kunne tale

³² Da de var gået, kom der nogen med en mand, som ikke kunne tale, fordi han havde en dæmon i sig. ³³ Jesus uddrev dæmonen, og straks kunne manden tale. Folk var slået af forundring. „Noget sådant har man aldrig før set i Israel!” sagde de. ³⁴ Men farisæerne sagde: „Det er ikke ved Guds hjælp, men ved de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.”

Høsten er stor

³⁵ Jesus gik nu omkring til alle byer og landsbyer i hele den egn. Hvor han end kom frem, underviste han i synagogerne og forkyndte de gode nyheder om Guds rige. Overalt helbredte han mennesker for alle slags sygdomme og lidelser. ³⁶ Når han så på skarerne, blev han fyldt af medlidenhed, for de var mishandlede og nedbrudte. De var som får uden hyrde. ³⁷ Og han sagde til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. ³⁸ Bed derfor ham, der har ansvaret for høsten, om at sende flere arbejdere ud for at få høsten ind.”