Job 11-13
Dette er Biblen på dansk
11 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde: 2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret? 3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!" 5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig, 6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld! 7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse? 8 Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? 9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet. 10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham? 11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå, 12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske. 13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham, 14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt, 15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast, 16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort; 17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen. 18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle. 20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
12 Så tog Job til Orde og svarede: 2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud! 3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter. 5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer. 6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig, 8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det! 9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at Herrens Hånd har skabt det; 10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden? 12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt? 13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud; 15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden. 16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk. 17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber; 18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd; 19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter; 20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans; 21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte; 22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset, 23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort; 24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde; 25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
13 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det; 2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer. 3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette, 4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe. 5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise! 6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage! 7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig? 8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud? 9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske? 10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske. 11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder? 12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil! 14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd; 15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd. 16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham! 17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører! 18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min! 19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden! 20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig: 21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare! 23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd! 24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende? 25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå, 26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld, 27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Job 11-13
Bibelen på hverdagsdansk
Zofars første tale til Job
11 Så var det Zofars tur til at gå i rette med Job:
2 „Hold lige en pause, jeg har en kommentar.
Du snakker og snakker, men nu skal du få svar!
3 Vi kan ikke bare sidde og høre på den slags.
Når du håner Gud, må vi sætte dig på plads.
4 Du hævder, at din adfærd er fejlfri,
at du i Guds øjne er helt uden skyld.
5 Om Gud dog bare ville åbne sin mund,
give dig ren besked og sige, hvad han mener.
6 Hvis han åbner for sin visdoms gemmer,
vil du indse, hvor lidt du egentlig har forstået,
for han straffer dig mindre, end du faktisk fortjener.
7 Forstår du Guds skjulte tanker og planer?
Kender du omfanget af hans guddommelige magt?
8 Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget.
Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt.
9 Hans visdom går ud over jordens grænser,
er mere vidtstrakt end havets horisonter.
10 Når Gud nu har afsagt sin dom over dig,
er der så nogen, der kan standse straffen?
11 Han gennemskuer menneskers bedrag
og lægger mærke til alle deres synder.
12 Det er sværere for en tåbe at blive vis
end for et vildæsel at føde et menneske.
13 Gid du ville vende dig fra din synd
og trygle din Gud om nåde.
14 Tag afstand fra alle dine synder,
luk hjertets dør for al ondskab.
15 Så kan du løfte hovedet frit igen
og leve i sikkerhed uden at frygte.
16 Så kan du glemme dine tidligere trængsler,
som flodvand, der for længst er flydt videre.
17 Dit ansigt vil stråle som middagssolen,
dit tungsind forsvinde som morgentågen.
18 Du får nyt mod og fornyet håb,
du får lov til at leve i fred og sikkerhed.
19 Du kan lægge dig trygt til hvile.
Mange vil komme til dig for at få hjælp.
20 Men for de gudløse er der intet håb.
De har ingen steder at søge tilflugt
og kan kun se frem til at dø.”
Jobs fjerde tale: Et svar til Zofar
12 Hertil svarede Job:
2 „I er så kloge og har svar på alt!
Hvor trist, at visdommen skal uddø med jer!
3 Men jeg er nu heller ikke uden forstand,
jeg står ikke tilbage for jer i noget.
Der er jo intet nyt i det, I har sagt.
4 Jeg er en retskaffen og retsindig mand.
Når jeg beder til Gud, svarer han mig.
Alligevel håner mine venner mig.
5 Det er nemt nok at foragte dem, der har problemer,
når man ikke selv har nogen.
Hvorfor sparker I til en mand, der ligger ned?
6 Røvere lever i fred,
de, der trodser Gud, er i sikkerhed.
De tror kun på sig selv og deres egen styrke.
7 Du kan lære noget af dyrene!
Fuglene kan fortælle dig det,
8 krybdyrene på landjorden ved det,
fiskene i havet kan forklare det for dig.
9 De ved alle som en,
at Herren har skabt det hele.
10 Han holder enhver skabning i sin hule hånd,
et menneskes liv afhænger af ham.
11 Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
12 Visdom søger man hos de ældre,
for livserfaring kommer med årene.
13 Gud er kilden til al visdom og magt,
hos ham får man indsigt og gode råd.
14 Hvad han bryder ned, kan ikke bygges op.
Hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
15 Holder han regnen tilbage, bliver jorden til ørken.
Slipper han uvejret løs, bliver der oversvømmelse.
16 Visdom og styrke finder du hos ham.
Både bedrageren og den bedragne er i hans magt.
17 Han kan sætte samfundets ledere fra magten
og fratage dommere deres ret til at dømme.
18 Han kan fjerne konger fra tronen
og gøre dem til slaver i stedet.
19 Han kan fratage præster deres tjeneste
og sætte mægtige mænd fra magten.
20 Han kan gøre de bedste rådgivere målløse
og fratage de kloge deres tænkeevne.
21 Han kan ydmyge de stolte fyrster
og afvæbne de stærke krigere.
22 Han kan bringe lys ind i de mørkeste afkroge
og afsløre de dybeste hemmeligheder.
23 Han kan gøre nationer stærke,
men også opløse dem igen.
Han kan udvide et lands grænser,
men også sprede befolkningen for alle vinde.
24 Han kan berøve regenter deres sunde fornuft
og lade dem vakle rundt i en vejløs ørken,
25 så de famler sig frem i mørket uden lys,
raver omkring som berusede.
13 Jeg kender det alt sammen,
jeg har hørt det før og forstår det udmærket.
2 Jeg ved det samme, som I ved,
jeg står ikke tilbage for jer i visdom.
3 Men det er den Almægtige, jeg vil tale med!
Det er ham, jeg ønsker at høre fra.
4 I er kvaksalvere og bruger tomme ord
som salve til mine sår i sjælen.
5 Bare I dog ville holde mund,
det er det klogeste, I kan gøre.
6 Hør dog, hvad det er, jeg siger,
så I kan forstå, hvorfor jeg klager.
7 Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham?
Så burde I i det mindste sige sandheden.
8 Hvorfor vil I føre sagen for ham?
Tror I, han har brug for jeres hjælp?
9 Mon ikke han kender jeres motiver?
Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset?
10 Gud selv vil gå i rette med jer,
fordi I bevidst fordrejer hele sagen.
11 Har I slet ingen ærefrygt for ham?
Skælver I ikke for hans majestætiske storhed?
12 Jeres hule fraser er blot tomme ord,
jeres forsvar falder som et korthus.
13 Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud,
og så må jeg selv tage følgerne.
14 Jeg er parat til at vove skindet
og sætte livet på spil.
15 Jeg vil lægge min sag frem for ham.
Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb.
16 Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig,
for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham.
17 Hør nu efter, hvad jeg siger.
Læg godt mærke til mine ord.
18 Jeg er parat til at fremlægge min sag for Gud,
for jeg ved, at jeg har retten på min side.
19 Hvis nogen kan bevise det modsatte,
tier jeg stille og tager imod min straf.
Job taler til Gud
20 Jeg beder dig om at gøre to ting for mig, Gud,
derefter vil jeg ikke mere løbe fra dig.
21 Først må du fjerne mine lidelser
og derefter holde op med at skræmme mig.
22 Hvis du vil være den første til at fremføre anklage,
så vil jeg forsvare mig.
Hvis du lader mig tale først,
så forventer jeg, at du svarer mig.
23 Hvad er det egentlig, jeg har gjort forkert?
Forklar mig min overtrædelse og min synd.
24 Hvorfor har du vendt mig ryggen?
Hvorfor ser du på mig som en fjende?
25 Hvorfor sparker du til et nedfaldent blad?
Hvorfor jagter du et udtørret halmstrå?
26 Du dømmer mig alt for hårdt, Gud,
min ungdoms dumheder trækker du frem.
27 Du har lagt mine fødder i lænker,
du følger alle mine bevægelser
og undersøger mine fodspor.
28 Mennesker smuldrer som råddent træ,
som et stykke tøj, der ædes op af møl.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.