Gud indvarsler en ny tid

54 Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn. Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer. Den tilsidesatte hustru får masser af børn, langt flere end hende, der har manden.

² Gør dine telte større, spar ikke på pladsen. Udspænd flere teltduge, gør bardunerne længere, og slå pløkkerne godt fast. ³ For dine efterkommere skal brede sig til højre og venstre. De skal bosætte sig i de forladte byer og herske over fremmede folkeslag.

⁴ Vær ved godt mod, for du vil ikke blive skuffet. Din ungdoms skam skal du glemme, dine sørgeår som bortvist hustru er forbi. ⁵ Din Skaber vil hjemføre dig som sin brud. Herren, den Almægtige, er hans navn. Han er din Befrier, Israels Hellige, hele jordens Gud. ⁶ Israels folk, du er som en gift kvinde, der sidder forladt og sørgende tilbage, som en ungdomshustru, der blev forkastet af sin mand.

Men din Gud siger: „Jeg kalder dig hjem nu. ⁷ Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i min store kærlighed tager jeg dig nu til nåde. ⁸ I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier.

⁹ På Noas tid svor jeg, at jeg ikke igen ville lade en flodbølge oversvømme jorden og udrydde alt liv. Nu sværger jeg, at jeg ikke igen vil blive vred og true med at sende dig væk. ¹⁰ Bjerge kan brydes ned og høje kan vakle, men min kærlighed til dig brydes ikke ned, og min fredspagt kan ikke vakle, siger Herren, som viser dig barmhjertighed.

¹¹ Mit stakkels hærgede og trøstesløse folk, jeg genopbygger jeres by med smaragder på et fundament af safirer. ¹² Jeg bygger dens tårne af rubiner, giver den porte af juveler og laver dens ringmur af ædelsten. ¹³ Alle dens indbyggere vil blive undervist af Gud, og det vil gå dem godt. ¹⁴ I skal få retfærdige ledere, og I skal ikke frygte for nye rædsler, for jeres fjender vil holde sig langt borte. ¹⁵ Hvis nogen angriber jer, er det imod min vilje, og de vil ikke kunne stå sig i kampen mod jer. ¹⁶ Det er mig, som har skabt smeden, der puster til gløderne på essen og laver stærke våben. Det er også mig, der har skabt de hære, som bringer ødelæggelse. ¹⁷ Men de våben, som anvendes imod jer, vil ikke fungere, og de, der anklager jer, bliver selv dømt. Jeg vil selv forsvare mine tjenere og give dem oprejsning.

55 Kom til mig, alle I, som tørster, her er vand. Kom og få mad og drikke, selvom I ingen penge har. Kom og tag for jer af retterne. I kan købe vin og mælk uden at betale. ² Hvorfor bruger I jeres penge på noget, der hverken mætter eller nærer? Lyt til mig, så får I, hvad der er godt, udsøgte retter, som mætter jeres sjæle.

³ Ja, kom til mig og læg mærke til, hvad jeg siger—lyt til mig, så skal I leve! Jeg vil slutte en evig pagt med jer og opfylde de troværdige løfter, jeg i min nåde gav til David. ⁴ Jeg gjorde ham til en stor leder og hærfører for at vise min magt over for folkeslagene. ⁵ Engang vil I blive opsøgt af folkeslag, I ikke kender. Folk, som ikke kender jer, vil søge hjælp hos jer, fordi Herren jeres Gud, Israels Hellige, vil vise sin herlighed iblandt jer.”

⁶ Søg Herren, mens han er til at finde. Kald på ham, mens han er nær. ⁷ De gudløse skal holde op med deres oprørske handlinger og ændre deres onde tanker. De skal vende sig til Herren, så han kan vise dem barmhjertighed. Ja, vend tilbage til jeres Gud—for han er mere end villig til at tilgive.

⁸ Herren siger: „Jeg tænker ikke, som I gør, og jeg handler ikke, som I gør. ⁹ Der er himmelvid forskel på mine tanker og jeres, og på min handlemåde og jeres. ¹⁰ Ligesom regnen og sneen, der falder fra himlen, har til opgave at trænge ned i jorden og gøre den frugtbar, så kornet spirer og frembringer såsæd og brød til at spise, ¹¹ sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det.

¹² I skal tage af sted med glæde og føres frem med fred. Bjerge og bakker vil råbe af fryd foran jer, og alle markens træer vil klappe i hænderne. ¹³ Hvor der før var tjørnekrat, vil enebær skyde op, og tidsler vil vige pladsen for myrtebuske. Det skal være et eviggyldigt tegn på Herrens nåde, et varigt tegn, som bringer Herren ære.”

Frelse for alle, som gør Guds vilje

56 „Gør det rette og udfør min vilje,” siger Herren, „for jeg kommer snart for at redde og befri jer. ² Velsignede er de, som holder fast ved min vilje, holder sabbatten hellig og afstår fra at handle ondt.

³ Den fremmede, som ønsker at tjene mig, må ikke sige: ‚Herren regner mig ikke med til sit folk.’ Den kastrerede må ikke sige: ‚Jeg er som et udtørret træ.’ ⁴ For jeg, Herren, siger til den kastrerede, som holder sabbatten, gør min vilje og ikke bryder min pagt: ⁵ Jeg vil give dig en anerkendelse og ære inden for murene af mit tempel, som overgår det at have sønner og døtre. Det bliver en anerkendelse, som skal vare evigt. ⁶ Og til de fremmede, som ønsker at tjene og elske mig, og som holder sabbatsdagen hellig og ikke bryder min pagt, siger jeg: ⁷ Jeg vil føre jer til mit hellige bjerg, så I oplever glæden ved at tilbede mig i mit tempel. Jeg vil tage imod jeres brændofre og slagtofre, for mit tempel skal være et bønnens hus for alle folkeslag. ⁸ Når jeg samler Israels fordrevne folk, vil jeg lægge flere til dem, som allerede er samlet.”

Israels korrupte ledere

⁹ Kom her, I vilde dyr fra skoven, kom og æd, tag for jer af retterne. ¹⁰ Folkets ledere er som blinde vagtposter, der intet sanser. De er som vagthunde, der ikke kan gø, men ligger og daser og drømmer. ¹¹ Men samtidig er de grådige, altid på udkig efter rov. Som hyrder er de uduelige. De aner ikke, hvad der foregår. De gør, som de vil, og tænker kun på at mele deres egen kage.

¹² „Kom venner,” siger de, „lad os feste. Jeg henter vin og øl, så vi kan drikke os fulde. Sådan vil vi have det hver dag. Hvor er det skønt!”

Israels umoral og afgudsdyrkelse

57 Gode mennesker går til grunde, uden at nogen griber ind. Retskafne rives bort før tiden, og ingen lægger mærke til det. Det er på grund af ondskaben, at de lider den skæbne. ² Men de hviler i fred i deres grave, for de levede i lydighed mod Gud.

³ Herren siger: „Hør engang, I horeunger og hekseyngel! ⁴ Hvor tør I gøre nar af mig? I rækker tunge og laver grimasser. I er fulde af løgn og synd. ⁵ I kommer i ekstase ved jeres orgier i offerlundene. I slagter jeres egne børn, ofrer mennesker i dalene og i kløfter mellem klipperne. ⁶ I har valgt at dyrke guder af sten i stedet for mig, og I bringer dem drikofre og afgrødeofre. Skal jeg finde mig i det? ^7-8 I udstiller åbenlyst jeres utroskab imod mig ved at ofre til afguderne på højene. Men også bag hjemmets vægge har I opstillet jeres afguder. I har vendt mig ryggen og overgivet jer til dem med hud og hår. I har prostitueret jer selv. I betaler til afguderne for at tilfredsstille jeres lyst med dem. ⁹ I ofrer parfume og vellugtende olier til Molok, mens I søger med lys og lygte efter nye afguder overalt—ja, selv blandt de døde. ¹⁰ I er udmattede af at søge, men I giver alligevel ikke op. Tanken om nye afguder giver jer styrke til at fortsætte. ¹¹ Hvorfor er I mere bange for dem end for mig? Hvorfor er I utro mod mig og lever på en løgn? Hvorfor har I glemt mig? Er det, fordi jeg stiltiende har båret over med jer så længe?

¹² Lad mig sige jer en ting: Jeres afgudsdyrkelse vil ikke gavne jer. ¹³ Når I råber om hjælp, så lad jeres guder redde jer! De er selv så hjælpeløse, at et vindstød kan vælte dem omkuld. Men den, der søger hjælp hos mig, skal få landet og mit hellige bjerg i eje.

Gud vil genoprette sit folk

¹⁴ Jeg, Herren, siger: Ban vej! Ban vej for mit folk! Ryd sten og forhindringer af vejen, hvor mit folk skal gå.”

¹⁵ Den evige og højhellige Gud siger: „Jeg er hellig, jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter. ¹⁶ Jeg vil ikke blive ved at være vred på mit folk og anklage dem, for så ville de miste livsmodet og give op. ¹⁷ Jeg blev vred over deres grådighed og skjulte mig for dem, men de fremturede bare i deres synd og fortsatte med at gøre, som de ville. ¹⁸ Jeg har set deres elendighed og frafald, men nu vil jeg genoprette dem. Jeg vil trøste dem, der sørger over deres synd. ¹⁹ Jeg tilbyder fred til alle, både fjern og nær, for jeg vil føre mit folk hjem. ²⁰ Men de gudløse, som forkaster mig, er som et oprørt hav, der ikke kan falde til ro, men skyller mudder og snavs op på stranden.”

²¹ De gudløse har ingen fred, siger min Gud.

Sand og falsk tilbedelse af Gud

58 Herren siger: „Råb højt, skån ikke din stemme! Giv signal som med en trompet! Sig til mit folk: I har syndet og gjort oprør imod mig. ² Dag efter dag kommer I til mig og siger, at I ønsker at kende min vilje. Som om I virkelig var et folk, der ønskede at leve ret og adlyde mine bud, spørger I mig til råds om lov og ret og siger, at I ønsker at være Gud nær.

³ ‚Har du ikke set, at vi faster for at ære dig?’ spørger I mig. ‚Kan du ikke se, at vi ydmyger os selv for din skyld?’ Jo, tak! I faster nok, men I tænker kun på, hvad der gavner jer selv, og I tvinger jeres folk til at arbejde for jer. ⁴ Hvad hjælper faste, hvis I skændes og går løs på hinanden med knytnæver? Når det er på den måde, I faster, vil jeg slet ikke høre på jeres bønner. ⁵ Tror I virkelig, det er den form for faste, jeg er ude efter: at I sulter jer selv, hænger med hovedet, klæder jer i sæk og dækker jer med aske? Er det, hvad I forstår ved faste? Tror I, jeg kan acceptere den slags?

⁶ Nej, den slags faste jeg ønsker, er, at I sætter de uretfærdigt anklagede fri, at I fjerner slavernes tunge byrder, at I løser de undertrykte fra deres lænker, ⁷ at I deler jeres mad med de sultne, at I giver husly til de hjemløse, at I sørger for tøj til dem, som intet har, og i det hele taget gør, hvad I kan for at afhjælpe de behov, der findes lige omkring jer.

⁸ Hvis I gør det, vil det lysne for jer, som når morgenrøden bryder igennem, og jeres redning vil komme i hast. Jeres godhed vil gå foran jer og min herlighed slutte op om jer bagfra. ⁹ Så vil jeg høre jer, når I kalder på mig. Så snart I råber om hjælp, griber jeg ind.

Hvis I holder op med at undertrykke de svage, standser jeres falske anklager og lader være med at sprede onde rygter, ¹⁰ hvis I giver de sultne mad og hjælper dem, der er i vanskeligheder, så skal jeres lys skinne i mørket, og mørket omkring jer skal vige som ved højlys dag. ¹¹ Og jeg vil altid lede jer og mætte jer med gode gaver. Jeg vil styrke jeres helbred, så I bliver som en frugtbar have, som en kilde, der aldrig tørrer ud. ¹² Så vil jeres efterkommere genopbygge de byer, som nu ligger i ruiner, og I vil blive kendt som dem, der genrejser nedrevne bymure og gør ruiner til beboelige huse.

¹³ Hvis I holder sabbatsdagen hellig og undgår at bruge den til selviske formål, men glæder jer over min hellige dag og gør den til en festdag, hvor I ikke plejer jeres egne interesser, ¹⁴ så vil I opleve den glæde, jeg giver, få del i velsignelsen og nyde det skønne land, jeg lovede jeres forfar Jakob.” Herren har talt!