Esajas 45-48

Bibelen på hverdagsdansk

Kyros—Guds redskab

45 Hør, hvad Herren siger til sin udvalgte tjener, Kyros: „Det er mig, som giver dig magt til at erobre mange nationer og knuse mægtige konger. Det er mig, som åbner porte og døre på vid gab for dig. ² Jeg går foran dig og jævner vejen. Jeg sprænger porte af bronze og hugger gennem slåer af jern. ³ Jeg giver dig skjulte skatte og rigdomme, som ligger gemt i mørket. For du skal vide, at det er mig, Israels Gud, som står bag din succes, at jeg, Herren, har udvalgt dig.

⁴ Jeg gør det for Israels skyld, mit udvalgte folk, som tjener mig. Derfor har jeg udpeget dig til at udføre min vilje. Jeg har givet dig den ære til trods for, at du ikke kender mig.

⁵ Jeg er Herren! Der findes ingen anden Gud end mig! Jeg giver dig magt, skønt du ikke kender mig, ⁶ så hele verden fra øst til vest kan indse, at der ikke findes nogen anden Gud end mig. Jeg er Herren, den eneste sande Gud. ⁷ Jeg sender lys, og jeg skaber mørke, jeg velsigner, og jeg straffer. Det kommer alt sammen fra mig. ⁸ Jeg åbner himlens sluser og lader min godheds regn strømme ned fra skyerne. Jorden skal opsuge den, så frelsen spirer frem og retfærdigheden gror.”

⁹ Ve det menneske, som gør oprør imod sin Skaber. Det er jo kun som en lerkrukke blandt andre lerkrukker. Siger leret måske til pottemageren: „Hvad er det, du laver?” eller: „Du har jo ingen hænder!” ¹⁰ Ve den, der siger til sine forældre: „Hvem har givet jer lov til at sætte mig i verden?”

¹¹ Hør hvad Herren, Israels hellige Gud og Skaber, siger: „Skal jeg stå til regnskab for, hvad jeg gør med mine skabninger? Vil I fortælle mig, hvad jeg skal gøre med det, jeg har skabt? ¹² Det var mig, der skabte jorden og satte menneskene på den. Med mine egne hænder udspændte jeg himlen og befalede stjernerne at indtage deres pladser. ¹³ Jeg tilkalder Kyros og baner vejen for ham, for han skal udføre min vilje. Han skal sætte mit bortførte folk fri og være med til at genopbygge min by uden betaling eller løn.” Herren, den Almægtige, har talt.

Den eneste sande Gud

¹⁴ Herren siger også: „Du vil få Egyptens rigdom, de bedste varer fra Kush og de fornemme mænd fra Seba som slaver. De vil komme som fanger, bøje sig til jorden og udbryde: ‚Jeres Gud er den eneste sande Gud!’ ”

¹⁵ Israels Gud, du er den Gud, man ikke kan se, du er vores Frelser. ¹⁶ Alle, som laver afguder, vil blive til spot, de går skamfulde bort. ¹⁷ Men Israels folk bliver ikke til spot, for Herren vil befri dem, og de skal aldrig mere være slaver.

¹⁸ Herren, som skabte himlen, som formede jorden og satte den på sin plads, som ikke lod den være øde, men gjorde den beboelig, siger: „Der findes ingen anden Gud end mig. ¹⁹ Jeg har ikke talt i det skjulte, i en mørk afkrog af verden. Jeg har ikke sagt til Israel, at de skulle søge efter mig der, hvor jeg ikke findes. Nej, jeg er Herren, jeg taler sandt og siger, hvad der er rigtigt.

²⁰ Kom til mig, I, som undslap med livet i behold. Kan I se, hvor tåbeligt det er at bære rundt på træguder og bede til billeder, der ikke kan redde jer? ²¹ Indkald til rådslagning, kom og lad os tale sammen om det. Hvem var det, der forudsagde det? Var det ikke mig, Herren? For der er ingen anden Gud end mig—ingen anden retfærdig og frelsende Gud. ²² Vend jer til mig og bliv frelst, alle folk på jorden. For jeg er den eneste sande Gud. ²³ Jeg sværger ved mig selv, min mund taler sandt, mit ord kan ikke ændres: Alle skal engang bøje knæ for mig, og alle skal erklære, at jeg er Gud. ²⁴ Alle folkeslag skal erkende, at jeg er retfærdig og har al magt.”

Alle Herrens modstandere skal til sidst træde skamfulde frem for ham. ²⁵ Men Israels folk skal fryde sig over Herren, som frelser dem.

De falske guder og den sande Gud

46 Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr. ² Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.

³ Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer. ⁴ Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.

⁵ Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand? ⁶ Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den. ⁷ De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.

⁸ Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om. ⁹ Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg. ¹⁰ Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet. ¹¹ Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan. ¹² Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard. ¹³ Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”

Domsprofeti over Babylon

47 Herren siger: „Babylon, du ubesejrede, stig ned fra magtens trone og sæt dig i jordens støv. Din storhedstid er forbi, Kaldæas datter. Du skal ikke længere leve som en fornem og forvænt prinsesse. ² Nu må du knæle ved kværnen og male korn. Af med sløret og slæbet! Løft op i skørterne, så benene blottes, og flygt over floden. ³ Tøjet vil blive flået af dig, så din nøgenhed kan ses. Nu er hævnens time kommet, og jeg lægger ikke fingrene imellem.”

⁴ Sådan taler vores Befrier, Herren, den Almægtige, Israels hellige Gud.

⁵ Herren siger: „Nu sidder du tavs i glemslens mørke, Kaldæas datter. Du er ikke længere kongerigernes øverste dronning. ⁶ Jeg blev vred på mit folk, mit ejendomsfolk, og straffede dem ved at udlevere dem til dig. Men du var for ubarmhjertig. Selv gamle folk skånede du ikke, men lod dem bære tunge byrder. ⁷ Du troede, du var uovervindelig, at du for evigt skulle være verdens dronning. Du tænkte ikke over, hvad du gjorde, eller hvilke konsekvenser det ville få.

⁸ Men hør nu her, min fine dame! Du sidder så trygt på tronen og siger: ‚Jeg alene er verdens hersker. Jeg ender aldrig som enke. Jeg mister aldrig mine børn.’ ⁹ Jo, det er netop lige, hvad der vil ske. På en og samme dag bliver du enke og mister dine børn på trods af din trolddomskraft og magi.

¹⁰ Du sagde selvsikkert midt i din ondskab: ‚Ingen ser mig!’ Din såkaldte visdom og lærdom førte dig ud i selvbedrag, så du troede, du var urørlig som verdens hersker. ¹¹ Derfor skal du rammes af en katastrofe, du ikke kan afværge. Pludselig er undergangen over dig.

¹² Prøv bare den trolddomskraft, som du har dyrket fra din ungdom af. Kan den hjælpe dig? Kan den skræmme fjenden væk? ¹³ Søg endelig hjælp hos de astrologer og spåmænd, du omgiver dig med, og som måned for måned lader dig vide, hvad dit horoskop siger. ¹⁴ Som vissent græs går de op i røg, de kan ikke engang redde sig selv ud af ilden. De brænder op så hurtigt, at der ikke bliver gløder til at varme sig ved. ¹⁵ Alle de astrologer og troldmænd, du har dyrket så ihærdigt siden din ungdom, flygter i hver sin retning. Ingen kan redde dig.”

Israels stædighed og stolthed

48 Hør, Israels folk, Jakobs slægt, Judas efterkommere, I har højtideligt lovet at adlyde Israels Gud, men I gør det ikke. ² Det er ikke nok, at I kalder Jerusalem for Guds hellige by og hævder, at I støtter jer til Israels Gud, Herren, den Almægtige.

³ Herren siger: „Det, som er sket med jer, forudsagde jeg for længe siden gennem profeterne. Pludselig skete det. Jeg gennemførte det, som jeg havde sagt ville ske. ⁴ Jeg ved udmærket, hvor stædige I er. Jeres nakker er ubøjelige som jern, jeres pander hårde som bronze. ⁵ Derfor sagde jeg på forhånd, hvad der ville ske, så I ikke senere skulle sige: ‚Det var mit gudebillede, som befalede, at det skulle ske.’ ⁶ I hørte mine forudsigelser og så dem gå i opfyldelse. I kan lige så godt se det i øjnene.

Guds storhed og løfte om frelse

Men nu vil jeg fortælle jer noget nyt, som hidtil har været skjult for jer, noget, som I ikke før har forstået. ⁷ Det er noget helt nyt, jeg gør nu, så I skal ikke komme og sige, at det vidste I godt i forvejen. ⁸ Jeg har ikke kunnet fortælle det før nu, og I har ikke kunnet fatte det, for jeg ved jo, hvor troløse I er, oprørske fra fødslen.

⁹ For min egen skyld dæmper jeg min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig selv og udrydder jer ikke helt. ¹⁰ Jeg har renset jer i lidelsens ild, som man renser sølv. ¹¹ Jeg redder jer for min egen skyld, og for at mit navn ikke skal vanæres. Jeg vil ikke dele min ære med nogen.

¹² Hør efter, Israel, mit udvalgte folk. Jeg er den eneste sande Gud, den første og den sidste. ¹³ Det var mig, der lagde jordens fundament og udspændte himmelhvælvingen. På mit ord blev de til, og de adlyder mig. ¹⁴ Kom og hør, hvad jeg siger. Hvem af jeres afguder har nogen sinde fortalt jer, at Kyros er min forbundsfælle, mit redskab til at udslette Babylon og udrydde kaldæernes slægt? ¹⁵ Jeg tilkaldte ham, og jeg giver ham sejr, hvor han rykker frem. ¹⁶ Kom og hør godt efter! Fra begyndelsen har jeg talt åbenlyst til jer, altid parat til at gennemføre mine planer.”^[a]

Og nu har Gud Herren og hans Ånd sendt mig til jer med følgende budskab: ¹⁷ Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger: „Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der er til dit eget bedste, og leder dig frem ad den vej, du skal gå. ¹⁸ Hvis du bare havde adlydt mine befalinger, ville du have oplevet fred og fremgang i overflod. ¹⁹ Da ville dine efterkommere være blevet talløse som sandet på stranden, og I ville have undgået min hårde straf.”

²⁰ Men nu skal I forlade Babylonien og skynde jer væk fra kaldæerne. Råb af glæde og bring bud til jordens ende: „Herren har befriet sit folk, sin tjener Israel!” ²¹ Da Herren førte sit folk gennem ørkenen, led de ikke af tørst, for han kløvede klippen og lod vand vælde frem. ²² Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren.