Ezekiel 46-48
Dette er Biblen på dansk
46 Så siger den Herre Herren: Den indre forgårds østport skal være lukket de seks hverdage, men på Sabbatsdagen skal den åbnes, ligeledes på Nymånedagen: 2 og Fyrsten skal udefra gå ind gennem Portens Forhal og stille sig ved Portens Dørstolpe. Præsterne skal ofre hans Brændoffer og Takofre, og han skal tilbede på Portens Tærskel og så gå ud igen; og Porten skal stå åben til Affen. 3 Men Folket i Landet skal på Sabbaterne og Nymånedagene tilbede for Herrens Åsyn ved denne Ports Indgang. 4 Det Brændoffer, Fyrsten bringer Herren på Sabbatsdagen, skal udgøre seks lydefri Lam og en lydefri Væder, 5 dertil et Afgrødeoffer på en Efa med Væderen og et Afgrødeoffer efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa. 6 På Nymånedagen skal det udgøre en ung, lydefri Tyr, seks Lam og en Væder, lydefri Dyr; 7 med Tyren skal han ofre et Afgrødeoffer på en Efa, med Væderen ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie med hver Efa.
8 Når Fyrsten går ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og samme Vej skal han gå ud; 9 men når Folket i Landet konmmer for Herrens Åsyn på Festerne, skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, gå ud gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, gå ud genmmem Nordporten; han må ikke vende tilbage gennem den Port, han kom ind ad, men skal gå ud på den modsatte Side.
10 Fyrsten skal være iblandt dem; når de går ind, skal han også gå ind, og når de går ud, skal han også gå ud. 11 På Festerne og Højtiderne skal Afgrødeofferet være en Efa med hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem Væder, men med Lammene efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.
12 Når Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Brændoffer eller Takofre som frivilligt ofer til Herren, skal man åbne Østporten for ham, og han skal ofre sit Brændoffer eller sine Takofre, som han gør på Sabbatsdagen; og når han er gået ud, skal man lukke Porten efter ham.
13 Et årgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Brændoffer for Herren; hver Morgen skal han ofre det; 14 og dertil skal han hver Morgen sonm Afgrødeoffer ofre en Sjettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin Olie; det er et Afgmødeoffer for Herren, en evigt gældende Ordning. 15 Således skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgrødeofferet og Olien som dagligt Brændoffer.
16 Så siger den Herre Herren: Når Fyrsten giver en af sine Sønner en Gave af sin Arvelod, skal den tilhøre hans Sønner; den skal være deres arvelige grundejendom; 17 men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal den kun tilhøre ham til Frigivningsåret; så skal den vende tilbage til Fyrsten. Kun hans Sønner skal varigt eje en sådan Arvelod. 18 Og Fyrsten må ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med Vold trænger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen Grundejendom skal han give sine Sønner Arvelod, at ingen i mit Folk skal jages bort fra sin Grundejendom.
19 Derpå førte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til de hellige Kamre, som var indrettet til Præsterne og vendte mod Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest. 20 Han sagde til mig: "Her er det Rum, hvor Præsterne skal koge Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgrødeofferet for ikke at tvinges til at bringe det ud i den ydre Forgård og således hellige Folket." 21 Så bragte han mig ud i den ydre Forgård og førte mig rundt til Forgårdens fire Hjørner, og se, i hvert Hjørne var der et Gårdsrum; 22 i Forgårdens fire Hjørner var der små Gårdsrum, fyrretyve Alen lange og tredive Alen brede, alle fire lige store; 23 der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet Køkkener rundt om langs Murene. 24 Og han sagde til mig: "Her er Køkkenerne, hvor de, der gør Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre."
47 Derpå førte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand sprang ud under tempelets Tærskel i østlig Retning, thi Templets Forside vendte mod Øst; og Vandet løb ned under Templets Sydside sønden for Alteret. 2 Så førte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den ydre Østport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden. 3 Derpå gik Manden ud mod Øst med en Målesnor i Hånden, og da han havde målt 1000 Alen, lod han mig gå gennem Vandet, Vand til Anklerne. 4 Da han atter havde målt 1000 Alen, lod han mig på ny gå gennem Vandet, Vand til Knæene; og da han atter havde målt 1000 Alen, lod han mig på ny gå gennem Vandet, som der nåede til Hoften. 5 Da han atter havde målt 1000 Alen, var det en Strøm, som jeg ikke kunde vade over, thi Vandet gik så højt, at man måtte svømme over; det var en Strøm, man ikke kunde vade over, 6 Da sagde han til mig: "Har du set det, Menneskesøn?" Og han førte mig tilbage langs Strømmens Bred. 7 Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Strømmens Bred en stor Mængde Træer på begge Sider; 8 og han sagde til mig: "Dette Vand løber ud i Østerkredsen og ned i Araba, og når det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet der sundt; 9 alle de levende Væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt hvor Strømmen kommer hen, og der skal være en stor Mængde Fisk; thi når dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt skal leve, hvor Strømmen kommer hen. 10 Fiskere skal stå ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til at udspænde Fiskegarn skal det være; dels Fisk skal være som det store Havs Fisk, såre mange. 11 Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal udvindes Salt. 12 På begge Flodens Bredder skal der vokse alle Hånde Frugttræer, hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig får Ende; hver Måned bærer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i Helligdommen. Frugterne skal tjene til Føde og Bladene til Lægedom."
13 Så siger den Herre Herren: Dette er den Grænse, inden for hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv Stammer; Josef skal have to Lodder. 14 I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre; det skal nu tilfalde eder som Arvelod. 15 Således skal Landets Nordgrænse være: Fra det store Hav i Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen går til Zedad, 16 Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Områder, Hazar-Enon ved Haurans Grænse. 17 Grænsen går fra det store Hav til Hazar-Enon, således at Damaskuss Område ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er Nordgrænsen. 18 Østgrænsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner Jordan Grænse mellem Gilead og Israels Land til Havet i Øst, hen til Tamar. Det er Øsfgrænsen. 19 Sydgrænsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til Bækken, ud til det store Hav. Det er Sydgrænsen. 20 Vestgrænsen: Det store Hav danner Grænse til tværs over for det Sted, hvor Vejen går til Hamat. Det er Vestgrænsen.
21 Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer; 22 I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet Sønner og Døtre; de skal være eder som ind fødte Israeliter og kaste Lod med eder om Arvelod blandt Israels Stammer. 23 I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans Arvelod, lyder det fra den Herre Herren.
48 Følgende er navnene på stammerne: Yderst i nord fra havet i retning af Hetlon til det sted, hvor Vejen går til Hamat, og videre til Hazar-Enon, med Damaskuss Område mod Nord ved Siden af Hamat, fra Østsiden til Vestsiden: Dan, een Stammelod; 2 langs Dans Område fra Østsiden til Vestsiden: Aser, een Stammelod; 3 langs Asers Område fra Østsiden til Vestsiden: Naftali, een Stammelod; 4 langs Naftalis Område fra Østsiden til Vestsiden: Manasse, een Stammelod; 5 langs Manasses Område fra Østsiden til Vestsiden: Efraim, een Stammelod; 6 langs Efrainms Område fma Østsiden til Vestsiden: Ruben, een Stammelod; 7 langs Rubens Område fra Østsiden til Vestsiden: Juda, een Stammelod.
8 Langs Judas Område fra Østsiden til Vestsiden skal Offerydelsen, som I yder, være 25000 Alen bred og lige så lang som hver Stammelod fra Østsiden til Vestsiden; og Helligdommen skal ligge i Midten. 9 Offerydelsen, som I skal yde Herren, skal være 25 000 Alen lang og 20800 Alen bred; 10 og den hellige Offerydelse skal tilhøre følgende: Præsterne skal have et Stykke, som mod Nord er 25 000 Alen langt, mod Vest 10.000 Alen bredt, mod Øst 10000 Alen bredt og mod Syd 25.000 Alen langt; og Herrens Helligdom skal ligge i Midten. 11 De helligede Præster, Zadoks Efterkommere, som tog Vare på, hvad jeg vilde have varetaget, og ikke som Leviterne for vild, da Israeliterne gjorde det, 12 skal det tilhøre som en Offerydelse af Landets Offerydelse, et højhelligt Område langs Leviternes. 13 Og Leviterne skal have et lige så stort Område som Præsterne, 25000 Alen langt og 10000 Alen bredt; den samlede Længde bliver således 25000 Alen, Bredden 20000. 14 De må ikke sælge eller bortbytte noget deraf eller overdrage denne førstegrøde af Landet til andre, thi den er helliget Herren. 15 Det Stykke på 5000 Alens Bredde, som er tilovers af Offerydelsens Bredde langs de 25000 Alen, skal være uindviet Land og tilfalde Byen til Boliger og Græsgang, og Byen skal ligge i Midten; 16 dens Mål skal være følgende: Nordsiden 4500 Alen, Sydsiden 4500, Østsiden 4500 og Vestsiden 4500. 17 Byens Græsgang skal være 250 Alen mod Nord, 250 mod Syd, 250 mod Øst og 250 mod Vest. 18 Af det Stykke, som endnu er tilovers langs med den hellige Offerydelse, 10000 Alen mod Øst og 10000 mod Vest, skal Afgrøden tjene Byens indbyggere til Mad. 19 Byens Befolkning skal sammensættes således, at Folk fra alle israels Stammer bor der: 20 I alt skal I som Offerydelse yde en Firkant på 25000 Alen, den hellige Offerydelse foruden Byens Grundejendom. 21 Men Resten skal tilfalde Fyrsten; hvad der ligger på begge Sider af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom, østen for de 25000 Alen hen til Østgrænsen og vesten for de 25000 Alen hen til Vestgrænsen, langs Stammelodderne, skal tilhøre Fyrsten; den hellige Offerydelse, Templets Helligdomn i Midten 22 og Leviternes og Byens Grundejendom skal ligge midt imellem de Stykker, som tilfalder Fyrsten mellem Judas og Benjamins Område.
23 Så følger de sidste Stammer: Fra Østsiden til Vestsiden Benjammmin, een Stammelod; 24 langs Benjamins Område fra Østsiden til Vestsiden: Simeon, een Stammelod; 25 langs Simeons Område fra Østsiden til Vestsiden: Issakar, een Stammelod; 26 langs Issakars Område fra Østsiden til Vestsiden: Zebulon, een Stammelod; 27 langs Zebulons Område fra Østsiden til Vestsiden: Gad, een Stammelod; 28 og langs Gads Område på Sydsiden skal Grænsen gå fra Tamar over Meribas Vandved Kadesj til Bækken ud til det store Hav. 29 Det er det Land, I ved Lodkastning skal udskifte som Arvelod til Israels Stammer, og det er deres Stammelodder, lyder det fra den Herre Herren.
30 Følgende er Byens udgange; Byens Porte skal opkaldes efter Israels Stammer: 31 På Nordsiden, der måler 4500 Alen, er der tre Porte, den første Rubens, den anden Judas og den tredje Levis; 32 på Østsiden, der måler 4500 Alen, er der tre Porte, den første Josefs, den anden Benjamins og den tredje Dans; 33 på Sydsiden, der måler 4500 Alen, er der tre Porte, den første Simeons, den anden Issakars og den tredje Zebulons; 34 på Vestsiden, der måler 4500 Alen, er der tre Porte, den første Gads, den anden Asers og den tredje Naftalis. 35 Omkredsen er 18000 Alen. Og Byens Navn skal herefter være: Herren er der.
Ezekiel 46-48
Bibelen på hverdagsdansk
46 Gud Herren siger: „Østporten i den indre forgård skal holdes lukket på ugens seks arbejdsdage, men på sabbatsdagen og under nymånefesterne skal den være åben. 2 Regenten skal gå hen til portkompleksets forhal og stille sig i portåbningen. Mens præsten ofrer hans brændoffer og takoffer, skal han bøje sig ned og tilbede Herren i indgangspartiet. Derefter skal han vende om og gå samme vej tilbage. Porten skal holdes åben indtil aften. 3 På sabbatsdagen og under nymånefesterne skal de, der er kommet for at tilbede Herren, stille sig op ved østporten.
4 Det brændoffer, som regenten skal ofre til Herren på sabbatsdagen, skal bestå af seks lam og en vædder, alle uden fysiske defekter. 5 Sammen med vædderen skal han bringe et afgrødeoffer på 20 liter mel. Sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. 6 På nymånedagen skal han ofre en ung tyr, seks lam og en vædder, alle uden fysiske skavanker. 7 Sammen med tyren skal han bringe 20 liter mel som afgrødeoffer. Det samme gælder for vædderen, men sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han vil. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. 8 Når regenten kommer til templet, skal han gå hen til den indre forgårds østport og opholde sig i forhallen, og han skal gå ud samme vej. 9 Men når folket kommer i stort tal for at tilbede Herren under de store årlige fester, skal de, der går ind gennem nordporten til den ydre forgård, gå ud gennem sydporten, og de, der kommer ind gennem sydporten, skal gå ud gennem nordporten. De må ikke gå ud den samme vej, de kom ind, men de skal bruge den modsatte port. 10 Regenten skal gå ind og gå ud sammen med folket.
11 Ved de store, årlige fester skal regenten ofre 20 liter mel sammen med hver tyr og hver vædder. For lammenes vedkommende kan han ofre så meget, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. 12 Når regenten bringer særlige, frivillige brændofre og takofre til Herren, skal østporten ind til den indre forgård åbnes, og dyrene skal ofres på samme måde som på sabbatsdagen. Derpå skal han vende om og gå tilbage ad samme vej, han kom ind, og porten skal lukkes, lige så snart hans ofring er forbi.
13 Hver morgen skal der ofres et etårs lam uden defekter som brændoffer til Herren. 14-15 Der skal også bringes et afgrødeoffer på 4 liter fint mel og en liter[a] olivenolie til at blande i melet. Denne ordning skal gælde i al fremtid: Hver morgen skal der ofres et lam og et afgrødeoffer med olivenolie.”
16 Gud Herren siger: „Hvis regenten forærer et stykke af sin jord til en af sine sønner, skal jordstykket for altid tilhøre sønnen og hans efterkommere. 17 Men hvis han forærer et stykke jord til en af sine tjenere, må tjeneren kun råde over jorden indtil frigivelsesåret. Derefter skal jorden atter tilhøre regenten. Kun de gaver, som regenten giver sine egne sønner, skal forblive i sønnernes eje. 18 En regent må aldrig tiltvinge sig andres ejendom. Hvis han vil forære sine sønner noget jord, skal det tages af hans egen jord. Ingen i mit folk må tvinges bort fra deres ejendom.”
19 Derefter førte manden mig hen til indgangen til præsternes værelser i den nordlige del af den ydre forgård. Indgangen lå vest for den nordlige port ind til den indre forgård. Han viste mig det område, som lå mellem vestmuren og bygningen med værelserne 20 og sagde til mig: „Her kan præsterne koge kødet fra skyldofrene og syndofrene og bage brød af melet fra afgrødeofrene, så de ikke skal bære de hellige offergaver tværs over den ydre forgård og risikere, at folket kommer i nærheden af det hellige.”
21-22 Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store. 23 Hele vejen rundt langs muren var der ligesom en hylde af sten med ildsteder foran på jorden. 24 Han forklarede mig, at disse køkkenrum skulle tempeltjenerne bruge, når de kogte kødet fra folkets slagtofre.
Den livgivende kilde fra templet
47 Så førte manden mig tilbage til indgangen til tempelhallen. Og se, der sivede vand ud under den sydlige mur af templets indgangsparti, der jo vendte mod øst. Det løb videre i østlig retning syd om alteret. 2 Han førte mig så ud gennem den indre og ydre nordport og rundt til den ydre østport, hvor jeg så en tynd strøm af vand komme ud på sydsiden af østporten. 3 Han fulgte derefter strømmen mod øst med sin målestok i hånden, og jeg gik med ham. Da han havde målt 500 m, bad han mig gå ud midt i strømmen. På det sted gik vandet mig til anklerne. 4 Så gik vi videre. Efter 500 m mere bad han mig igen gå ud midt i strømmen. Denne gang nåede vandet mig til knæene. 500 m længere fremme bad han mig igen gå ud i strømmen, og vandet nåede mig til hofterne. 5 Efter endnu 500 m var strømmen blevet til en rivende flod så dyb, at jeg ikke kunne vade igennem den. Man var nødt til at svømme.
6 „Du menneske, hvordan tror du, det skal forstås?” spurgte han. Derpå bad han mig komme op på bredden igen. 7 Da jeg var kommet tilbage til bredden, så jeg, at der voksede en mængde træer på begge sider af floden. 8 „Floden flyder østpå gennem ødemarken og Jordandalen til Det Døde Hav,” forklarede han. „Når den kommer derned, kommer der liv i Det Døde Hav. 9 Overalt, hvor floden kommer hen, kan levende væsener trives. Det skal vrimle med fisk i Det Døde Hav, for når floden strømmer ud i det, bliver vandet forandret. Hvor som helst floden vælder frem, bliver der liv. 10 Langs bredden af Det Døde Hav vil der stå fiskere, lige fra En-Gedi til En-Eglajim, og dér vil de lægge deres net til tørre. Det skal vrimle med alle slags fisk i Det Døde Hav ligesom fiskene i Middelhavet. 11 Men sumpene og vandhullerne bliver ikke forandret, de er stadig fulde af salt. 12 Langs flodbredden skal der vokse alle slags frugttræer. Deres blade falder ikke af, og de holder ikke op med at bære frugt. Hver måned bærer de nye frugter, for floden får sit vand direkte fra templet. Frugterne skal tjene til føde, og bladene til lægedom.”
Landets grænser
13 Gud Herren siger: „Det følgende er retningslinierne for, hvordan I skal opdele landet mellem Israels 12 stammer: Josefs stamme (dvs. Efraim og Manasse) skal have to jordlodder. 14 Resten af stammerne skal have lige store jordlodder. Jeg lovede højt og helligt at give jeres forfædre landet, og derfor tilhører det jer.
15 Landets nordlige grænse skal gå fra Middelhavet mod Hetlon, derpå videre gennem Lebo-Hamat til Zedad; 16 fra Zedad videre mod Berota og Sibrajim, som ligger på grænsen mellem Damaskus og Hamat, til den når grænsen til Haurans slette ved Hatzar-Enon.[b] 17 Den nordlige grænse går altså fra Middelhavet til Hatzar-Enon med Damaskus inden for landets grænse og Hamat uden for.
18 Den østlige grænse løber fra Hatzar-Enon i det nordøstlige hjørne til Haurans bjerg, hvorefter den slår en bue mod vest hen til Jordanfloden og videre sydpå til Galilæasøen. Derefter følger den Jordanfloden mod syd, hvor den adskiller Israel fra Gilead, og videre gennem Det Døde Hav til Tamar.
19 Den sydlige grænse løber fra Tamar i sydøst til kilderne ved Meribat-Kadesh og følger så bækken, der udgør grænsen til Egypten, helt ud til Middelhavet.
20 Mod vest giver grænsen sig selv: Fra landets sydvestlige hjørne følger den Middelhavet mod nord op til et sted, der er på højde med Lebo-Hamat, hvor nordgrænsen begynder.
21 Dette område skal I fordele mellem Israels stammer. 22 Det er jeres arvelod, som I skal dele med de fremmede, der bor iblandt jer. Hvis de fremmede har boet sammen med jer længe og har stiftet familie, skal de regnes for borgere i landet på lige fod med jer selv. 23 Alle disse immigranter skal have krav på jord inden for den stammes område, hvor de nu engang bor.
Landet fordeles mellem stammerne
48 Det følgende er en fortegnelse over alle stammerne og det område, de hver især får tildelt:
Dans stamme: Fra det nordvestlige hjørne ved Middelhavet ind til Hetlon; derfra til Lebo-Hamat og videre til Hatzar-Enon på grænsen mellem Damaskus i syd og Hamat i nord. Det er en strimmel tværs over landet fra øst til vest. 2 Ashers område ligger syd for Dans med de samme grænser mod øst og vest. 3 Naftalis område ligger syd for Ashers med de samme grænser mod øst og vest. 4 Manasses område ligger syd for Naftalis med de samme grænser mod øst og vest. 5-7 Syd for Manasses område ligger Efraims, og derefter følger Rubens og Judas områder, alle med de samme grænser mod øst og vest.
8 Syd for Judas område ligger det landområde, som er til Herren, kongen og præsterne. Det har samme grænser mod øst og vest som stammeområderne, og er 12,5 km bredt. Templet skal placeres midt i præsternes jordstykke, 9 der er 12,5 km langt og 5 km bredt.
10 Rundt omkring templet får præsterne tildelt et jordstykke, der er 12,5 km langt på den nordlige og sydlige side af templet og 5 km bredt på den østlige og vestlige side. 11 De præster, der her er tale om, er Zadoks efterkommere, der ikke lod sig lokke til synd sådan som Israels folk og resten af Levis stamme. 12-13 Det skal være deres særlige arvelod af den hellige jord, når landet fordeles mellem stammerne. Ved siden af præsternes jord skal der være et jordstykke til de øvrige levitter. Det skal være 12,5 km langt og 5 km bredt. 14 Intet af den hellige jord må udstykkes til andre ved salg eller bytte, for den tilhører Herren.
15 Et jordstykke 12,5 km langt og 2,5 km bredt syd for den hellige jord skal tilhøre byen og bruges til boliger og græsgange, og byen skal ligge i midten. 16 Byen skal være 2,25 km på alle fire sider. 17 Uden om byen skal der afsættes en strimmel på 125 m til græsgang. 18 Den øvrige jord, de 5 km, som ligger vest for byen, og de 5 km, som ligger øst for byen langs den hellige jord, skal opdyrkes og brødføde byens befolkning. 19 Folk fra alle Israels stammer skal bo i byen og opdyrke jorden.
20 Den hellige jord og jorden til byen med tilstødende marker udgør tilsammen et kvadrat, der måler 12,5 km på hver led. 21-22 Jorden på vestsiden og østsiden af dette kvadrat, helt ud til landets grænser mod vest og øst, tilhører regenten, således at den hellige jord og byzonen ligger i midten. Det grænser til Judas område mod nord og til Benjamins område mod syd.
23 Syd for Herrens område ligger altså Benjamins område, og det strækker sig tværs over hele landet fra øst til vest. 24 Syd for Benjamins område ligger Simeons, som også strækker sig tværs over landet. 25-28 Derefter følger Issakars, Zebulons og Gads områder, der også strækker sig tværs over landet. Gads sydgrænse går fra Tamar i øst ned mod kilderne ved Meribat-Kadesh og følger derefter bækken, der danner grænse til Egypten, ud til Middelhavet. 29 Det er de jordlodder, som stammerne får i arv og eje, siger Gud Herren.
30-31 Hver af byens porte skal opkaldes efter en af Israels stammer. I den 2,25 km lange nordmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Ruben, Juda og Levi. 32 I den 2,25 km lange østmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Josef, Benjamin og Dan. 33 I den 2,25 km lange sydmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Simeon, Issakar og Zebulon. 34 Og i den 2,25 km lange vestmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Gad, Asher og Naftali.
35 Byens omkreds er 9 km, og byens navn skal herefter være ‚Herren er der’.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.