Ezekiel 46-48

Bibelen på hverdagsdansk

46 Gud Herren siger: „Østporten i den indre forgård skal holdes lukket på ugens seks arbejdsdage, men på sabbatsdagen og under nymånefesterne skal den være åben. ² Regenten skal gå hen til portkompleksets forhal og stille sig i portåbningen. Mens præsten ofrer hans brændoffer og takoffer, skal han bøje sig ned og tilbede Herren i indgangspartiet. Derefter skal han vende om og gå samme vej tilbage. Porten skal holdes åben indtil aften. ³ På sabbatsdagen og under nymånefesterne skal de, der er kommet for at tilbede Herren, stille sig op ved østporten.

⁴ Det brændoffer, som regenten skal ofre til Herren på sabbatsdagen, skal bestå af seks lam og en vædder, alle uden fysiske defekter. ⁵ Sammen med vædderen skal han bringe et afgrødeoffer på 20 liter mel. Sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ⁶ På nymånedagen skal han ofre en ung tyr, seks lam og en vædder, alle uden fysiske skavanker. ⁷ Sammen med tyren skal han bringe 20 liter mel som afgrødeoffer. Det samme gælder for vædderen, men sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han vil. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ⁸ Når regenten kommer til templet, skal han gå hen til den indre forgårds østport og opholde sig i forhallen, og han skal gå ud samme vej. ⁹ Men når folket kommer i stort tal for at tilbede Herren under de store årlige fester, skal de, der går ind gennem nordporten til den ydre forgård, gå ud gennem sydporten, og de, der kommer ind gennem sydporten, skal gå ud gennem nordporten. De må ikke gå ud den samme vej, de kom ind, men de skal bruge den modsatte port. ¹⁰ Regenten skal gå ind og gå ud sammen med folket.

¹¹ Ved de store, årlige fester skal regenten ofre 20 liter mel sammen med hver tyr og hver vædder. For lammenes vedkommende kan han ofre så meget, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ¹² Når regenten bringer særlige, frivillige brændofre og takofre til Herren, skal østporten ind til den indre forgård åbnes, og dyrene skal ofres på samme måde som på sabbatsdagen. Derpå skal han vende om og gå tilbage ad samme vej, han kom ind, og porten skal lukkes, lige så snart hans ofring er forbi.

¹³ Hver morgen skal der ofres et etårs lam uden defekter som brændoffer til Herren. ^14-15 Der skal også bringes et afgrødeoffer på 4 liter fint mel og en liter^[a] olivenolie til at blande i melet. Denne ordning skal gælde i al fremtid: Hver morgen skal der ofres et lam og et afgrødeoffer med olivenolie.”

¹⁶ Gud Herren siger: „Hvis regenten forærer et stykke af sin jord til en af sine sønner, skal jordstykket for altid tilhøre sønnen og hans efterkommere. ¹⁷ Men hvis han forærer et stykke jord til en af sine tjenere, må tjeneren kun råde over jorden indtil frigivelsesåret. Derefter skal jorden atter tilhøre regenten. Kun de gaver, som regenten giver sine egne sønner, skal forblive i sønnernes eje. ¹⁸ En regent må aldrig tiltvinge sig andres ejendom. Hvis han vil forære sine sønner noget jord, skal det tages af hans egen jord. Ingen i mit folk må tvinges bort fra deres ejendom.”

¹⁹ Derefter førte manden mig hen til indgangen til præsternes værelser i den nordlige del af den ydre forgård. Indgangen lå vest for den nordlige port ind til den indre forgård. Han viste mig det område, som lå mellem vestmuren og bygningen med værelserne ²⁰ og sagde til mig: „Her kan præsterne koge kødet fra skyldofrene og syndofrene og bage brød af melet fra afgrødeofrene, så de ikke skal bære de hellige offergaver tværs over den ydre forgård og risikere, at folket kommer i nærheden af det hellige.”

^21-22 Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store. ²³ Hele vejen rundt langs muren var der ligesom en hylde af sten med ildsteder foran på jorden. ²⁴ Han forklarede mig, at disse køkkenrum skulle tempeltjenerne bruge, når de kogte kødet fra folkets slagtofre.

Den livgivende kilde fra templet

47 Så førte manden mig tilbage til indgangen til tempelhallen. Og se, der sivede vand ud under den sydlige mur af templets indgangsparti, der jo vendte mod øst. Det løb videre i østlig retning syd om alteret. ² Han førte mig så ud gennem den indre og ydre nordport og rundt til den ydre østport, hvor jeg så en tynd strøm af vand komme ud på sydsiden af østporten. ³ Han fulgte derefter strømmen mod øst med sin målestok i hånden, og jeg gik med ham. Da han havde målt 500 m, bad han mig gå ud midt i strømmen. På det sted gik vandet mig til anklerne. ⁴ Så gik vi videre. Efter 500 m mere bad han mig igen gå ud midt i strømmen. Denne gang nåede vandet mig til knæene. 500 m længere fremme bad han mig igen gå ud i strømmen, og vandet nåede mig til hofterne. ⁵ Efter endnu 500 m var strømmen blevet til en rivende flod så dyb, at jeg ikke kunne vade igennem den. Man var nødt til at svømme.

⁶ „Du menneske, hvordan tror du, det skal forstås?” spurgte han. Derpå bad han mig komme op på bredden igen. ⁷ Da jeg var kommet tilbage til bredden, så jeg, at der voksede en mængde træer på begge sider af floden. ⁸ „Floden flyder østpå gennem ødemarken og Jordandalen til Det Døde Hav,” forklarede han. „Når den kommer derned, kommer der liv i Det Døde Hav. ⁹ Overalt, hvor floden kommer hen, kan levende væsener trives. Det skal vrimle med fisk i Det Døde Hav, for når floden strømmer ud i det, bliver vandet forandret. Hvor som helst floden vælder frem, bliver der liv. ¹⁰ Langs bredden af Det Døde Hav vil der stå fiskere, lige fra En-Gedi til En-Eglajim, og dér vil de lægge deres net til tørre. Det skal vrimle med alle slags fisk i Det Døde Hav ligesom fiskene i Middelhavet. ¹¹ Men sumpene og vandhullerne bliver ikke forandret, de er stadig fulde af salt. ¹² Langs flodbredden skal der vokse alle slags frugttræer. Deres blade falder ikke af, og de holder ikke op med at bære frugt. Hver måned bærer de nye frugter, for floden får sit vand direkte fra templet. Frugterne skal tjene til føde, og bladene til lægedom.”

Landets grænser

¹³ Gud Herren siger: „Det følgende er retningslinierne for, hvordan I skal opdele landet mellem Israels 12 stammer: Josefs stamme (dvs. Efraim og Manasse) skal have to jordlodder. ¹⁴ Resten af stammerne skal have lige store jordlodder. Jeg lovede højt og helligt at give jeres forfædre landet, og derfor tilhører det jer.

¹⁵ Landets nordlige grænse skal gå fra Middelhavet mod Hetlon, derpå videre gennem Lebo-Hamat til Zedad; ¹⁶ fra Zedad videre mod Berota og Sibrajim, som ligger på grænsen mellem Damaskus og Hamat, til den når grænsen til Haurans slette ved Hatzar-Enon.^{[b] 17} Den nordlige grænse går altså fra Middelhavet til Hatzar-Enon med Damaskus inden for landets grænse og Hamat uden for.

¹⁸ Den østlige grænse løber fra Hatzar-Enon i det nordøstlige hjørne til Haurans bjerg, hvorefter den slår en bue mod vest hen til Jordanfloden og videre sydpå til Galilæasøen. Derefter følger den Jordanfloden mod syd, hvor den adskiller Israel fra Gilead, og videre gennem Det Døde Hav til Tamar.

¹⁹ Den sydlige grænse løber fra Tamar i sydøst til kilderne ved Meribat-Kadesh og følger så bækken, der udgør grænsen til Egypten, helt ud til Middelhavet.

²⁰ Mod vest giver grænsen sig selv: Fra landets sydvestlige hjørne følger den Middelhavet mod nord op til et sted, der er på højde med Lebo-Hamat, hvor nordgrænsen begynder.

²¹ Dette område skal I fordele mellem Israels stammer. ²² Det er jeres arvelod, som I skal dele med de fremmede, der bor iblandt jer. Hvis de fremmede har boet sammen med jer længe og har stiftet familie, skal de regnes for borgere i landet på lige fod med jer selv. ²³ Alle disse immigranter skal have krav på jord inden for den stammes område, hvor de nu engang bor.

Landet fordeles mellem stammerne

48 Det følgende er en fortegnelse over alle stammerne og det område, de hver især får tildelt:

Dans stamme: Fra det nordvestlige hjørne ved Middelhavet ind til Hetlon; derfra til Lebo-Hamat og videre til Hatzar-Enon på grænsen mellem Damaskus i syd og Hamat i nord. Det er en strimmel tværs over landet fra øst til vest. ² Ashers område ligger syd for Dans med de samme grænser mod øst og vest. ³ Naftalis område ligger syd for Ashers med de samme grænser mod øst og vest. ⁴ Manasses område ligger syd for Naftalis med de samme grænser mod øst og vest. ^5-7 Syd for Manasses område ligger Efraims, og derefter følger Rubens og Judas områder, alle med de samme grænser mod øst og vest.

⁸ Syd for Judas område ligger det landområde, som er til Herren, kongen og præsterne. Det har samme grænser mod øst og vest som stammeområderne, og er 12,5 km bredt. Templet skal placeres midt i præsternes jordstykke, ⁹ der er 12,5 km langt og 5 km bredt.

¹⁰ Rundt omkring templet får præsterne tildelt et jordstykke, der er 12,5 km langt på den nordlige og sydlige side af templet og 5 km bredt på den østlige og vestlige side. ¹¹ De præster, der her er tale om, er Zadoks efterkommere, der ikke lod sig lokke til synd sådan som Israels folk og resten af Levis stamme. ^12-13 Det skal være deres særlige arvelod af den hellige jord, når landet fordeles mellem stammerne. Ved siden af præsternes jord skal der være et jordstykke til de øvrige levitter. Det skal være 12,5 km langt og 5 km bredt. ¹⁴ Intet af den hellige jord må udstykkes til andre ved salg eller bytte, for den tilhører Herren.

¹⁵ Et jordstykke 12,5 km langt og 2,5 km bredt syd for den hellige jord skal tilhøre byen og bruges til boliger og græsgange, og byen skal ligge i midten. ¹⁶ Byen skal være 2,25 km på alle fire sider. ¹⁷ Uden om byen skal der afsættes en strimmel på 125 m til græsgang. ¹⁸ Den øvrige jord, de 5 km, som ligger vest for byen, og de 5 km, som ligger øst for byen langs den hellige jord, skal opdyrkes og brødføde byens befolkning. ¹⁹ Folk fra alle Israels stammer skal bo i byen og opdyrke jorden.

²⁰ Den hellige jord og jorden til byen med tilstødende marker udgør tilsammen et kvadrat, der måler 12,5 km på hver led. ^21-22 Jorden på vestsiden og østsiden af dette kvadrat, helt ud til landets grænser mod vest og øst, tilhører regenten, således at den hellige jord og byzonen ligger i midten. Det grænser til Judas område mod nord og til Benjamins område mod syd.

²³ Syd for Herrens område ligger altså Benjamins område, og det strækker sig tværs over hele landet fra øst til vest. ²⁴ Syd for Benjamins område ligger Simeons, som også strækker sig tværs over landet. ^25-28 Derefter følger Issakars, Zebulons og Gads områder, der også strækker sig tværs over landet. Gads sydgrænse går fra Tamar i øst ned mod kilderne ved Meribat-Kadesh og følger derefter bækken, der danner grænse til Egypten, ud til Middelhavet. ²⁹ Det er de jordlodder, som stammerne får i arv og eje, siger Gud Herren.

^30-31 Hver af byens porte skal opkaldes efter en af Israels stammer. I den 2,25 km lange nordmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Ruben, Juda og Levi. ³² I den 2,25 km lange østmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Josef, Benjamin og Dan. ³³ I den 2,25 km lange sydmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Simeon, Issakar og Zebulon. ³⁴ Og i den 2,25 km lange vestmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Gad, Asher og Naftali.

³⁵ Byens omkreds er 9 km, og byens navn skal herefter være ‚Herren er der’.”