Add parallel Print Page Options

Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål. Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver." Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne. 10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. 11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, 12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, 13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,

Read full chapter

Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling

Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan. Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”[a] Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.[b] 10 Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.

11 Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. 12 Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, 13 indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.

Read full chapter

Footnotes

  1. 4,8 Fra Sl. 68,19a, muligvis i Paulus’ egen oversættelse. Teksten er uklar.
  2. 4,9 Betydningen er omstridt, men der tænkes nok på dødsriget, jf. Sl. 63,10 og 1.Pet. 3,19.