Daniels syn ved Tigrisfloden

10 I perserkongen Kyros’ tredje regeringsår^[a] fik Daniel (som også blev kaldt Belteshazzar) et syn, der indvarslede fremtidige krige og hårde tider. Forklaringen fik han også gennem et syn.

² Synet kom på et tidspunkt, hvor jeg, Daniel, havde bedt og søgt Herren i tre uger. ³ Jeg havde kun spist det mest nødvendige, intet kød, ingen vin eller anden lækker mad, og jeg havde heller ikke plejet min krop.

⁴ Den 24. dag i den første måned stod jeg sammen med nogle andre ved Tigrisflodens bred. ⁵ Pludselig så jeg en mand i en lang, hvid klædning og med et bælte af det fineste guld bundet om livet. ⁶ Kroppen udstrålede et lys som fra en kostbar ædelsten, ansigtet glimtede som lyn, øjnene flammede som ild, armene og fødderne skinnede som poleret bronze, og hans stemme rungede som råbet fra en stor menneskemængde.

⁷ Jeg var den eneste, der så manden. Mine ledsagere kunne ikke se ham, men blev rædselsslagne på grund af lyset og løb deres vej for at komme i dækning, ⁸ så jeg stod alene tilbage. Jeg følte knæene vakle under mig, mit ansigt var ligblegt, og jeg kunne ikke røre mig ud af stedet.

⁹ Da jeg hørte hans stemme, svimlede det for mig, og jeg faldt ned med ansigtet mod jorden. ¹⁰ Men en hånd tog fat i mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder. ¹¹ „Daniel, Gud sætter stor pris på dig!” sagde han. „Rejs dig og lyt omhyggeligt til det, jeg har at sige, for Gud har sendt mig til dig!” Så rejste jeg mig op, stadig rystende af skræk.

¹² „Vær ikke bange, Daniel,” fortsatte han. „Allerede den første dag, du besluttede at bede om indsigt og at ydmyge dig for Gud, blev din bøn hørt, og derfor er jeg kommet. ¹³ Den mægtige åndsmagt, der styrer det persiske rige, blokerede imidlertid vejen for mig i 21 dage. Men så kom ærkeenglen Mikael mig til hjælp, og jeg efterlod ham dér i kamp med den persiske åndsfyrste.^{[b] 14} Jeg er kommet for at vise dig endnu et syn, så du kan forstå, hvad der skal ske med dit folk engang i fremtiden.”

¹⁵ Mens jeg lyttede til englens ord, stod jeg med bøjet hoved, ude af stand til at sige noget. ¹⁶ Men så rørte han ved mine læber, og jeg åbnede munden og sagde: „Herre, ved synet af dig blev jeg skrækslagen og ganske udmattet. ¹⁷ Hvordan skulle jeg, din ringe tjener, turde sige noget til dig, herre? Jeg kan dårligt få vejret af skræk og udmattelse.”

¹⁸ Englen, der lignede et menneske, rørte igen ved mig, og jeg følte mig styrket. ¹⁹ „Vær ikke bange,” sagde han. „Gud sætter stor pris på dig. Vær frimodig og stærk.” Hans ord styrkede mig, og jeg sagde: „Tal kun, herre, for du har styrket mig.”

²⁰ „Ved du, hvorfor jeg er kommet?” spurgte han. „Snart skal jeg vende tilbage og fortsætte kampen imod åndsfyrsten over Persien, og efter ham kommer Grækenlands åndsfyrste. Men inden jeg vender tilbage, vil jeg fortælle dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog. ²¹ (Den eneste, der hjælper mig i kampen imod disse åndsfyrster, er Mikael, jeres ærkeengel. Jeg har kæmpet sammen med Mikael siden mederen Dareios’ første regeringsår.)

Kongerigerne Egypten og Aram

11 ^1-2 Men lad mig nu fortælle dig, hvad der skal ske i fremtiden. Efter at endnu tre konger har regeret i Persien, skal en fjerde træde frem, som er meget rigere end nogen af de andre. Med sin rigdom og magt vil han sætte alt ind i kampen mod det græske rige. ³ Derefter kommer en mægtig konge til magten i Grækenland, og han får magt til at gøre fuldstændig, som han vil. ⁴ Men når hans magt er på sit højeste, sprænges hans rige og deles i fire svagere riger, som hverken tilfalder hans efterkommere eller bliver så stærke, som da han regerede. Han mister sin magt fuldstændigt, og hans storrige bliver delt. ⁵ Den ene af de fire nye konger, den egyptiske, vil opnå stor magt. Men så gør en af hans egne ledere oprør imod ham, tager magten i riget og gør det endnu stærkere.

⁶ Nogle år senere slutter kongen af Aram forbund med kongen af Egypten.^[c] Den egyptiske kongedatter bliver gift med den aramæiske konge for at besegle samarbejdet. Men hun vil blive forstødt, og hun selv, hendes mand, hendes barn^[d] og deres egyptiske tjenere mister livet. ⁷ Kort efter overtager en af hendes slægtninge magten i Egypten, og han drager med sin hær mod den aramæiske konge, stormer hans fæstning, og vinder over hans hær. ⁸ Egyptens konge hjemfører endog deres afgudsbilleder som krigsbytte tillige med deres kostbare sølv- og guldkar. Derefter lader han i lang tid den aramæiske konge være i fred.

⁹ Senere gør den aramæiske konge et fremstød imod Egypten, men må hurtigt trække sig tilbage til sit eget territorium. ¹⁰ Hans sønner tager derefter kampen op og samler en stor hær, der skyller ind over Egypten som en flodbølge, der når helt frem til kongens fæstning. ¹¹ Det gør kongen rasende, så han rykker ud mod den aramæiske konge, der trods sin store hær bliver slået. ¹² Efter sejren nedslagter den egyptiske konge tusindvis af sine fjender. Men sejrsrusen varer ikke ved, ¹³ for nogle år efter samler den aramæiske konge en større og bedre udrustet hær end den første, ¹⁴ og andre nationer slutter sig til ham i kampen imod Egyptens konge. Krigere fra dit eget folk vil søge at opfylde det profetiske syn ved at gøre oprør mod Egyptens overherredømme, men de bliver slået. ¹⁵ Den aramæiske konge vil belejre en stærkt befæstet by^[e] og indtage den. Selv Egyptens bedste krigere kan ikke stå sig i kampen.

¹⁶ Den aramæiske konge marcherer derefter frem uden at møde modstand, ingen kan standse ham. Han overtager kontrollen med Israels herlige land. ¹⁷ Hans plan er at angribe Egypten med hele sin hærstyrke. Derfor indgår han en fredsaftale med den egyptiske konge og giver ham sin datter til ægte med det formål at ødelægge ham, men hans planer mislykkes.

¹⁸ Så vender han opmærksomheden mod landene langs Middelhavets kyst og erobrer en del af dem. Men en hærfører standser ham og gør ende på hans overmod ved at besejre ham i et knusende nederlag. ¹⁹ Derefter trækker han sig tilbage til sit eget lands fæstninger, men han bliver besejret og forsvinder ud af billedet.

²⁰ Hans efterfølger vil opkræve skatter i de besatte områder, men efter en kort regeringsperiode dør han, dog ikke i krig eller åben kamp.

²¹ Den næste, der kommer til magten, er en ondsindet person, som ikke er den retmæssige tronfølger. Han tilraner sig pludselig magten ved hjælp af intriger og løgn. ²² Enhver, der modsætter sig ham, ryddes af vejen, også en af ypperstepræsterne. ²³ Han indgår alliancer, men føler sig ikke selv bundet af dem. Ved hjælp af nogle få lydige håndlangere får han mere og mere magt.

²⁴ Han gør noget, som ingen af hans forfædre kunne finde på: Uden varsel plyndrer han sit eget lands rigeste områder og deler byttet ud til sine håndlangere. Selv de stærkeste fæstninger har han planer om at indtage, dog kun for en tid.

²⁵ Han samler sine styrker og sit mod og rykker ud mod Egypten med en mægtig hær. Egyptens konge går imod ham, også med en mægtig hær, men kan ikke slå ham, for han bliver offer for intriger. ²⁶ Hans egne rådgivere modarbejder ham, en del af hæren deserterer, og mange bliver dræbt under flugten. ²⁷ De to konger har begge ondt i sinde. De mødes og forhandler, men lyver for hinanden. De får intet ud af det, for det er Gud, der har fastsat, hvad der skal ske.

²⁸ Da den aramæiske konge er på vej hjem med store rigdomme, lader han sine frustrationer gå ud over Israels folk, som Gud har indgået en pagt med.

²⁹ Senere, når tiden er inde, drager han igen mod Egypten, men denne gang går det ikke som sidst. ³⁰ Krigsskibe der kommer ned fra Kittim,^[f] angriber ham, og han bliver bange og vender om. Han lader så igen sin frustration gå ud over Israels folk og belønner dem, der frasiger sig pagten med Gud. ³¹ Han sætter sin hær til at vanhellige templet, standse de daglige ofre og opstille et afskyeligt afgudsbillede på tempelområdet. ³² Med smiger lokker han de frafaldne over på sin side. Men de, som kender deres Gud, står fast og handler på deres overbevisning.

³³ De ledere, som har åndelig indsigt, vil undervise mange, men må i en periode lide under forfølgelse, blive udplyndret og fængslet eller dræbt med sværd eller ild. ³⁴ Nogle få blandt befolkningen vil oprigtigt prøve at hjælpe dem, men mange andre vil slutte sig til dem for at udspionere dem. ³⁵ Nogle af lederne vil blive fristet til at give op. Men modgangen vil resultere i, at de bliver renset og lutret inden afslutningen. Men den fastsatte tid for afslutningen kommer først senere.

Den store spotter i endetiden

³⁶ Nordens konge^[g] gør præcis, som han vil. Han udnævner hovmodigt sig selv til at være den højeste gud og taler hånligt imod den almægtige Gud. En tid har han lykken med sig, men kun indtil Guds straf over Israels folk har nået sit mål, for det Gud har fastsat, må nødvendigvis ske. ³⁷ Kongen forkaster både sine forfædres guder, kvindernes foretrukne gud og alle andre guder, og han hævder, at han er større end dem alle. ³⁸ I stedet dyrker han fæstningsværkernes gud, som hans forfædre ikke kendte til, og han ofrer guld, sølv, juveler og andre kostbare gaver til den. ³⁹ Ved hjælp af denne fremmede gud vil han angribe og nedbryde sine fjenders største fæstninger. Dem, der støtter ham, giver han ære og høje positioner, og han giver dem land som belønning.

^40-41 I verdenshistoriens afsluttende fase prøver sydens konge kræfter med ham. Men nordens konge stormer imod ham med mængder af vogne, ryttere og krigsskibe. Han besætter mange lande og løber dem aldeles over ende—det gælder også Israel, det herlige land—mens Edom, Moab og Ammons ledere undslipper. ⁴² Egypten og mange andre nationer bukker under for ham. ⁴³ Han tilraner sig alle Egyptens kostbarheder, guld- og sølvskatte, og folk fra Libyen og Kush^[h] bliver hans tjenere.

⁴⁴ Men da kommer der meldinger fra øst og nord, som gør ham bange, og i stor vrede drager han af sted for at ødelægge mange af disse lande. ⁴⁵ Så gør han holdt og slår lejr mellem havene^[i] tæt ved tempelbjerget i Jerusalem. Men han går sin undergang i møde, og da er der ingen, som vil hjælpe ham.

Verdenshistoriens afsluttende begivenheder

12 Derefter skal Mikael, den store englefyrste, som våger over dit folk, træde til, og der kommer en krisetid med større lidelser end nogen sinde tidligere i verdenshistorien. Men til den tid skal alle af dit folk, hvis navne står skrevet i Bogen, blive reddet.

² Mange af dem, som er begravet og lagt i jorden, skal stå op, nogle til evigt liv, andre til skam og evig afsky. ³ De, som har åndelig indsigt, vil stråle om kap med solen, og de, der førte mange ind i et ret forhold til Gud, vil for altid lyse som stjerner.

⁴ Når du er færdig med at nedskrive denne beretning, Daniel, skal du forsegle bogen, indtil tiden er inde. Mange vil rejse rundt i verden, og kundskaben vil blive stor.”

⁵ Derefter så jeg, Daniel, to andre mænd stå på hver sin side af floden. ⁶ Den ene af dem spurgte manden i den hvide dragt, der nu svævede over floden: „Hvor længe varer det, før alle disse frygtelige begivenheder er slut?”

⁷ Manden i den hvide dragt løftede hænderne mod himlen og svor ved den levende Gud. „Der vil gå én tid, to tider og en halv tid,” sagde han. „Når forfølgelsen af Guds folk er forbi, vil alt dette være sket.”^[j]

⁸ Jeg hørte, hvad han sagde, men forstod ikke, hvad han mente. Så spurgte jeg igen: „Herre, hvad skal der så ske bagefter?” ⁹ Men han svarede: „Gå nu, Daniel, for de her ting skal ligge skjult indtil tidernes afslutning. ¹⁰ Mange vil blive renset og helliggjort gennem lidelser, men de gudløse vil blive ved at være gudløse og ikke fatte noget som helst. Kun de, der har åndelig indsigt, vil kunne forstå betydningen af det. ¹¹ Fra det tidspunkt, hvor de daglige ofre ophører, og templet vanæres med afgudsdyrkelse, vil der gå 1290 dage. ¹² Velsignede er de, som klarer at holde ud i 1335 dage. ¹³ Gå nu din vej og fortsæt med dit liv. En dag vil du dø, men du vil genopstå og få din løn ved tidernes afslutning.”