Add parallel Print Page Options

Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus. til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader!

Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder, da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord, der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed, således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder, han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.

Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt 10 til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, 11 idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde 12 og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, 13 han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

14 i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse, 15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; 16 thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; 17 og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham. 18 Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; 19 thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, 20 og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. 21 Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, 22 har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Åsyn, 23 så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

24 Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden, 25 hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, 26 den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven åbenbaret for hans hellige, 27 hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb, 28 hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; 29 hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.

Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Åsyn i Kødet, for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale. Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro på Kristus. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så vandrer i ham, idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med Taksigelse. Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, 10 og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed; 11 i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse, 12 idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også bleve medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde. 13 Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser 14 og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset; 15 efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi. 18 Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind, 19 og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser Guds Vækst. 20 Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden: 21 "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!" 22 (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme? 23 thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.

Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. I dem vandrede også I fordum, da I levede deri. Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger 10 og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; 11 hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12 Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13 så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I! 14 Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd. 15 Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. 17 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18 I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. 19 I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! 20 I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. 21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. 22 I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. 23 Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, 24 da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. 25 Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at også I have en Herre i Himmelen.

Værer vedholdendene i; Bønnen, idet I ere årvågne i den med Taksigelse. idet I tillige bede også for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg også er bunden, for at jeg kan åbenbare den således, som jeg bør tale.

Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, så I købe den belejlige Tid. Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, så I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

Hvorledes det går mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen; ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter, tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt står til her.

10 Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have fået Befalinger - dersom han kommer til eder, da tager imod ham - 11 og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst. 12 Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I må stå fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie. 13 Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis, 14 Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas. 15 Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus. 16 Og når dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det også bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I også læse Brevet fra Laodikea. 17 Og siger til Arkippus: Giv Agt på den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

18 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd. Kommer mine Lænker i Hu Nåde være med eder!

Indledende hilsen

1-2 Kære trofaste medkristne i Kolossæ. Dette brev er fra Paulus, der ved Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus, og fra Timoteus, min medarbejder. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far.

Taksigelse og bøn for menigheden

Når vi beder for jer, takker vi altid Gud, vores Herres Jesu Kristi Far. Vi har jo hørt om jeres tro på Jesus som Messias og om jeres kærlighed til alle, der tror på ham, en kærlighed, som næres af forventningen om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. 6-7 Fra den dag Epafras, vores elskede medarbejder, bragte jer budskabet, og I oplevede Guds nåde, har det båret frugt i jeres liv, ligesom det gør i resten af verden. Epafras er en Kristi tjener og beder trofast for jer. Det er ham, der har fortalt os om jeres kærlighed, som er en frugt af Guds Ånd. Derfor er vi også blevet ved med at bede for jer, lige siden vi først hørte om jer, for vi ønsker, at I må få visdom og åndelig indsigt, så I fuldt ud kan forstå, hvad der er Guds vilje, 10 så I kan leve sådan, at det ærer og glæder Herren. Det gør I ved at udføre alle slags gode gerninger og stadig vokse i jeres forståelse af Gud. 11 Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang og med glæde 12 være taknemmelige over, at vores himmelske Far har givet jer adgang til alt det, han har til sine børn, dem, der lever i lyset. 13 Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige. 14 På grund af Jesu død blev alle vores synder tilgivet, og vi blev erklæret skyldfri.

Lovprisning af Guds frelsesplan og Guds Søn

15 Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. 16 Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. 17 Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. 18 Han er leder[a] for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. 19 Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, 20 og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen.

Hold fast ved troen uden vaklen

21 I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger, 22 er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, 23 hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt.

Gennem lidelser til herlighed

24 Jeg har måttet lide meget, fordi jeg har forkyndt budskabet om Kristus for jer ikke-jøder. Men jeg glæder mig midt i det hele. Kristus måtte jo også lide meget, og jeg fortsætter blot, hvor han slap, til gavn for menigheden, som er hans legeme. 25-26 Jeg blev tjener for Guds menighed for at udføre den opgave, som Gud har givet mig med henblik på jer. Jeg er med til at gøre den plan til virkelighed, som har været et mysterium gennem tiderne og ikke blev forstået af de tidligere generationer, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige tjenere. 27 Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. 28 Når vi fortæller jer om Kristus, gør vi det med al den visdom, vi har fået fra Gud. Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver enkelt af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus. 29 Det er det mål, jeg arbejder og kæmper for med Guds kraft, som virker mægtigt i mig.

Paulus kæmper i bøn for menighederne

Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor svær en åndelig kamp jeg kæmper både for jer, for menigheden i Laodikea og for alle de andre, som jeg aldrig har mødt personligt. Jeg beder om, at I må blive knyttet sammen i kærlighed og styrkes i jeres tro med en åndelig rigdom af indsigt og overbevisning. Derved vil I bedre kunne fatte det mysterium fra Gud, som Kristus nu har åbenbaret. Det er jo hos ham, at alle visdommens og kundskabens kostelige skatte ligger gemt. Det siger jeg for at advare jer imod dem, der vil prøve at bedrage jer med veltalenhed og falske argumenter. Selvom jeg opholder mig langt borte fra jer, tænker jeg meget på jer, og jeg glæder mig over at høre, at I står sammen i jeres fællesskab og har en stærk tro på Kristus.

Lev jeres liv i lydighed mod Kristus i stedet for religiøse regler

Nu, hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.

Pas på, at I ikke bliver fanget ind af forførende filosofier og indholdsløse ideologier, der ikke er baseret på Kristus, men på menneskelige traditioner og religiøse regler. For i Kristus er hele Guds væsen åbenbaret i menneskelig skikkelse, 10 og alt, hvad I har brug for, kan I få fra ham. Han er den højeste hersker, og alle andre magter og myndigheder i universet er underlagt ham.[b]

11 I behøver ikke at blive omskåret for at blive regnet med til Guds folk. Nej, ved jeres tro på Kristus er I åndeligt talt blevet omskåret. I tog afsked med det gamle liv, 12 da I blev begravet i dåbens vand, ligesom Kristus blev begravet, og I stod op fra dåben til et nyt liv sammen med Kristus, fordi I tror på den Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. 13 Engang var I åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, 14 og anklageskriftet imod os, som byggede på lovens krav, tilintetgjorde han ved at fastgøre det til korset. 15 Han besejrede ondskabens magter og myndigheder og fratog dem grundlaget for at anklage os, da han offentligt ydmygede dem ved sin sejr på korset.

16 I skal derfor ikke føle fordømmelse, hvis nogen kritiserer jer for, hvad I spiser og drikker, eller hvis nogen anklager jer for ikke at overholde de ugentlige, månedlige eller sæsonbestemte jødiske højtider. 17 Disse lovbud og højtider var påbudt, fordi de pegede hen på noget, som senere skulle ske. De var som skyggen af en fremtidig virkelighed, og den virkelighed er kommet med Kristus. 18 Lad ikke nogen tage den sejr fra jer, som Kristus har vundet. Følg ikke de folk, som insisterer på ydre religiøs fromhed, som tilbeder englene, som fordyber sig i deres egne drømme og syner, og som praler med deres menneskelige visdom. 19 De underordner sig ikke Kristus, som dog er menighedens hoved, hvorfra hele legemet styres og vokser, mens alle dele og forbindelsesled udfører hver deres opgave.

20 Da I nu ligesom Kristus er løst fra jeres gamle liv og dermed ikke længere er underlagt denne verdens religiøse regler, hvorfor så blive ved med at gå op i lovbud som f.eks: 21 „Det må du ikke bruge”, eller: „Den slags er det forbudt at spise” eller: „Det må du ikke røre.” 22 Alle de ting, I ikke må røre, er jo bare almindelige ting, som har en kort levetid og er beregnet til at blive brugt. En sådan lære med bud og regler bygger på mennesketanker. 23 Det kan lyde vældig fromt, og man kan fristes til at tro, at den slags ydre religiøsitet, påtaget ydmyghed og asketiske påbud er udtryk for sand visdom, men i virkeligheden er de uden værdi og effekt over for hjertets ondskab.

Nu, hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til et nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. Jeres gamle liv er forbi, og jeres kommende liv ligger gemt hos Gud, hvor Kristus er. Når Kristus bliver åbenbaret i sin herlighed, vil jeres kommende liv blive synligt, og I vil opnå den samme herlighed, som Kristus har.

Alt det i jeres gamle liv, som hører denne verden til, skal I derfor overgive til døden: seksuel synd, urene tanker, skammelige lidenskaber og ondt begær, samt pengegriskhed, som er en form for afgudsdyrkelse. Gud vil straffe de ulydige mennesker, der lever sådan. I levede også engang i ulydighed mod Gud, men nu skal I lægge al den slags fra jer. Undgå vredesudbrud, hidsighed, sjofelheder, samt ondskabsfulde og hånlige ord. Lyv ikke for hinanden. I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, 10 og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. 11 Det har ikke noget at sige, om man er græker eller jøde, omskåret eller uomskåret, fremmed eller udlænding, slave eller fri. Nu er det Kristus, det drejer sig om. Han er grundlaget for alle ting, og han virker i og gennem os alle.

12 Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. 13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. 14 Frem for alt skal jeres liv være præget af kærlighed, som er det bedste middel til at knytte os sammen.

15 Lad den fred, som kommer fra Kristus, kontrollere jeres tanker. I blev jo kaldet til at leve i fred som lemmer på samme legeme. Vær altid taknemmelige. 16 Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. 17 Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus.

De indbyrdes relationer i hjem og samfund(A)

18 En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til. 19 Manden skal elske sin kone og må ikke blive bitter på hende.

20 Børn skal adlyde deres forældre i alle ting, for det glæder Herren. 21 Forældre må ikke være hårdhændede over for deres børn, så de mister modet.

22 I, som er slaver, skal i alle forhold være lydige mod jeres jordiske herrer og ikke kun arbejde, når der bliver holdt øje med jer. Gør jeres arbejde helhjertet og til ære for Herren. 23 Hvad I end gør, så læg hele jeres sjæl i det, som om det var Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. 24 I ved jo, at I vil modtage jeres løn fra Herren engang. Kristus er jeres sande Herre. 25 Men de, der gør andre uret, skal få deres straf, og så er det lige meget, hvilken status de har haft.

De af jer, som ejer slaver, skal behandle dem anstændigt og retfærdigt. Sørg for, at de får, hvad de har brug for. I ved jo, at I også selv har en Herre i Himlen, som en dag vil gøre regnskabet op med jer.

Bliv ved med at bede og fortælle andre om Jesus

Bed med udholdenhed, åndsnærværelse og taksigelse. Bed også for os, at Gud må give os gode muligheder for at forkynde hans ord og fortælle dem, som ikke er jøder, at Guds plan om frelsen i Kristus også gælder dem. Det er jo på grund af det budskab, jeg sidder i fængsel her. Bed om, at jeg må kunne forklare det på den rette måde.

Vær betænksomme i jeres relationer med dem, der ikke hører Herren til, og brug de muligheder, I får. Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom.[c] Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål.

Nyheder og hilsener

Brevet her bliver bragt til jer af Tykikos, min elskede og trofaste medarbejder i Herrens tjeneste. Han kan fortælle jer mere nyt herfra. Jeg sender ham til jer, for at I kan høre, hvordan det står til hos os, og for at han kan være til opmuntring for jer. Sammen med ham sender jeg Onesimos, som også er en trofast og elsket kristen, en af jeres egne. Han og Tykikos kan fortælle jer om alt, hvad der sker her.

10 Aristark, som sidder fængslet sammen med mig, hilser jer hjerteligt. Det samme gør Markus, Barnabas’ fætter. I har hørt, at han tænker på at besøge jer. Tag godt imod ham, når han kommer. 11 Også Justus sender hilsen. De tre er de eneste jødekristne, der arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været til stor opmuntring for mig.

12 Epafras, som jo er en af jeres egne og en Jesu Kristi tjener, sender hilsener. Han kæmper altid for jer i bøn om, at I må stå fast som modne kristne, der fuldt ud kender Guds vilje. 13 Jeg kan godt fortælle jer, at han har bedt meget både for jer og de kristne i Laodikea og Hierapolis.

14 Vores elskede medarbejder, lægen Lukas, sender hilsener, og det samme gør Demas. 15 Hils menigheden i Laodikea. Hils også Nymfa og menigheden, der samles i hendes hjem.

16 Når brevet er blevet læst op hos jer, så sørg for at give det videre til menigheden i Laodikea, så de også kan læse det op. Samtidig kan I få fat i mit brev til dem og læse det op i jeres menighed. 17 Til Arkippos siger jeg: Tag din tjeneste alvorligt, så du fungerer i den og fuldfører den opgave, Herren har givet dig.

18 Her skriver jeg min hilsen med min egen håndskrift. Husk på, at jeg sidder i fængsel. Guds nåde være med jer.

Footnotes

  1. 1,18 Ordret: „hoved”.
  2. 2,10 Ordret: „hovedet for alle magter og myndigheder”.
  3. 4,6 Mere ordret: „krydret med salt”. Salt er i jødisk sprogbrug symbol på visdom og fuld overgivelse til Gud.

Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder, og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus; Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner, efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige, for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder. Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!

Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt, så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange; 10 jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus, 11 ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage, 12 ham, det er mit eget Hjerte. 13 Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker. 14 Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie. 15 Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, 16 ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren. 17 Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig! 18 Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning! 19 Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale,for ikke at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv. 20 Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!

21 I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger. 22 Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder. 23 Epafras, min medfangne i Kristus Jesus, 24 Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig. 25 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Dette brev er fra Paulus, som sidder fængslet for Jesu Kristi skyld, og fra Timoteus, min medarbejder.

Kære Filemon, min ven og partner i tjenesten, hils Apfia[a] og hils Arkippos, der kæmper for Herrens sag, ligesom vi gør. Hils også hele den menighed, der samles i dit hus. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig, kære Filemon. Jeg har jo hørt om din levende tro på Jesus, vores Herre, og om din kærlighed til ham og alle kristne. Det er min bøn, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive endnu mere effektivt i tjenesten for Kristus gennem en fuld forståelse af alt det gode, han har givet os del i.[b] Jeg har hørt, hvordan du har været til stor hjælp og opmuntring for de kristne der, og det har opmuntret mig meget at høre om din kærlighed til dem. Det har virkelig givet mig en stor glæde.

8-9 Fordi jeg kender din kærlighed, kommer jeg med en bøn til dig. Egentlig kunne jeg vel frimodigt i Kristi navn befale dig at gøre det, som bør gøres. Du ville utvivlsomt være lydig over for en gammel mand som mig, der oven i købet er fængslet for Kristi skyld. Men jeg vil hellere appellere til dit gode hjerte. 10 Min bøn til dig angår Onesimos, som jeg har vundet for Herren, mens jeg har siddet i fangenskab her. Han er blevet som en søn for mig.

11 Før i tiden var Onesimos[c] ikke ligefrem til gavn for dig, men nu er han blevet til gavn for os begge to. 12 Når jeg nu sender ham tilbage til dig, er det, som om jeg sender mit eget hjerte. 13 Jeg ville gerne have beholdt ham her, for han har været mig til stor hjælp, mens jeg har siddet i fængsel på grund af mit budskab om Jesus. Du ville sikkert gerne selv have hjulpet mig, men det gjorde din slave så i stedet for. 14 Alligevel vil jeg ikke beholde ham uden dit samtykke, for han er trods alt din slave. Jeg ønsker heller ikke at tvinge dig til at gøre en god gerning. Den slags skal være frivilligt. 15 Måske var det nødvendigt, at du skulle undvære ham for en tid for netop at få ham tilbage for evigt, 16 ikke kun som slave, men som noget langt bedre, en medkristen som er højt elsket, ikke mindst af mig. Men du vil også selv elske ham højere nu, da I ud over det daglige arbejdsfællesskab også har fællesskab i Herren.

17 Hvis du virkelig betragter mig som partner i tjenesten, så tag imod ham, som du ville tage imod mig. 18 Hvis han har gjort noget forkert eller skylder dig noget, så skriv det på min regning. 19 Jeg vil betale det for ham. Det garanterer jeg for ved min egen underskrift. På den anden side kunne man jo egentlig også sige, at du på en måde skylder mig dit liv.

20 Kære kristne ven, vil du ikke nok gøre mig den tjeneste? Giv mig den glæde for Kristi skyld! 21 Jeg har skrevet det her brev i tillid til, at du vil gøre, hvad jeg beder dig om. Ja, jeg er overbevist om, at du ville gøre meget mere.

22 Samtidig vil jeg også bede dig om at være parat til at tage imod mig som din gæst. Jeg regner nemlig med, at Gud vil svare på jeres bønner og give mig min frihed tilbage, så jeg kan besøge jer.

23 Epafras sender jer mange hilsener. Han sidder også i fængsel her for troens skyld. 24 Også mine medarbejdere Markus, Aristark, Demas og Lukas sender deres hilsener.

25 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd!

Footnotes

  1. 2 Ordret: „søsteren Apfia”, formodentligt Filemons kone.
  2. 6 Teksten er vanskelig at fortolke og kan oversættes på flere måder.
  3. 11 Navnet Onesimos var almindeligt blandt slaver og betyder „en, der er til gavn”.