Add parallel Print Page Options

Indledende hilsen

1-2 Kære trofaste medkristne i Kolossæ. Dette brev er fra Paulus, der ved Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus, og fra Timoteus, min medarbejder. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far.

Taksigelse og bøn for menigheden

Når vi beder for jer, takker vi altid Gud, vores Herres Jesu Kristi Far. Vi har jo hørt om jeres tro på Jesus som Messias og om jeres kærlighed til alle, der tror på ham, en kærlighed, som næres af forventningen om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. 6-7 Fra den dag Epafras, vores elskede medarbejder, bragte jer budskabet, og I oplevede Guds nåde, har det båret frugt i jeres liv, ligesom det gør i resten af verden. Epafras er en Kristi tjener og beder trofast for jer. Det er ham, der har fortalt os om jeres kærlighed, som er en frugt af Guds Ånd. Derfor er vi også blevet ved med at bede for jer, lige siden vi først hørte om jer, for vi ønsker, at I må få visdom og åndelig indsigt, så I fuldt ud kan forstå, hvad der er Guds vilje, 10 så I kan leve sådan, at det ærer og glæder Herren. Det gør I ved at udføre alle slags gode gerninger og stadig vokse i jeres forståelse af Gud. 11 Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang og med glæde 12 være taknemmelige over, at vores himmelske Far har givet jer adgang til alt det, han har til sine børn, dem, der lever i lyset. 13 Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige. 14 På grund af Jesu død blev alle vores synder tilgivet, og vi blev erklæret skyldfri.

Lovprisning af Guds frelsesplan og Guds Søn

15 Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. 16 Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. 17 Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. 18 Han er leder[a] for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. 19 Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, 20 og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen.

Hold fast ved troen uden vaklen

21 I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger, 22 er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, 23 hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt.

Gennem lidelser til herlighed

24 Jeg har måttet lide meget, fordi jeg har forkyndt budskabet om Kristus for jer ikke-jøder. Men jeg glæder mig midt i det hele. Kristus måtte jo også lide meget, og jeg fortsætter blot, hvor han slap, til gavn for menigheden, som er hans legeme. 25-26 Jeg blev tjener for Guds menighed for at udføre den opgave, som Gud har givet mig med henblik på jer. Jeg er med til at gøre den plan til virkelighed, som har været et mysterium gennem tiderne og ikke blev forstået af de tidligere generationer, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige tjenere. 27 Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. 28 Når vi fortæller jer om Kristus, gør vi det med al den visdom, vi har fået fra Gud. Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver enkelt af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus. 29 Det er det mål, jeg arbejder og kæmper for med Guds kraft, som virker mægtigt i mig.

Paulus kæmper i bøn for menighederne

Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor svær en åndelig kamp jeg kæmper både for jer, for menigheden i Laodikea og for alle de andre, som jeg aldrig har mødt personligt. Jeg beder om, at I må blive knyttet sammen i kærlighed og styrkes i jeres tro med en åndelig rigdom af indsigt og overbevisning. Derved vil I bedre kunne fatte det mysterium fra Gud, som Kristus nu har åbenbaret. Det er jo hos ham, at alle visdommens og kundskabens kostelige skatte ligger gemt. Det siger jeg for at advare jer imod dem, der vil prøve at bedrage jer med veltalenhed og falske argumenter. Selvom jeg opholder mig langt borte fra jer, tænker jeg meget på jer, og jeg glæder mig over at høre, at I står sammen i jeres fællesskab og har en stærk tro på Kristus.

Lev jeres liv i lydighed mod Kristus i stedet for religiøse regler

Nu, hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.

Pas på, at I ikke bliver fanget ind af forførende filosofier og indholdsløse ideologier, der ikke er baseret på Kristus, men på menneskelige traditioner og religiøse regler. For i Kristus er hele Guds væsen åbenbaret i menneskelig skikkelse, 10 og alt, hvad I har brug for, kan I få fra ham. Han er den højeste hersker, og alle andre magter og myndigheder i universet er underlagt ham.[b]

11 I behøver ikke at blive omskåret for at blive regnet med til Guds folk. Nej, ved jeres tro på Kristus er I åndeligt talt blevet omskåret. I tog afsked med det gamle liv, 12 da I blev begravet i dåbens vand, ligesom Kristus blev begravet, og I stod op fra dåben til et nyt liv sammen med Kristus, fordi I tror på den Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. 13 Engang var I åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, 14 og anklageskriftet imod os, som byggede på lovens krav, tilintetgjorde han ved at fastgøre det til korset. 15 Han besejrede ondskabens magter og myndigheder og fratog dem grundlaget for at anklage os, da han offentligt ydmygede dem ved sin sejr på korset.

16 I skal derfor ikke føle fordømmelse, hvis nogen kritiserer jer for, hvad I spiser og drikker, eller hvis nogen anklager jer for ikke at overholde de ugentlige, månedlige eller sæsonbestemte jødiske højtider. 17 Disse lovbud og højtider var påbudt, fordi de pegede hen på noget, som senere skulle ske. De var som skyggen af en fremtidig virkelighed, og den virkelighed er kommet med Kristus. 18 Lad ikke nogen tage den sejr fra jer, som Kristus har vundet. Følg ikke de folk, som insisterer på ydre religiøs fromhed, som tilbeder englene, som fordyber sig i deres egne drømme og syner, og som praler med deres menneskelige visdom. 19 De underordner sig ikke Kristus, som dog er menighedens hoved, hvorfra hele legemet styres og vokser, mens alle dele og forbindelsesled udfører hver deres opgave.

20 Da I nu ligesom Kristus er løst fra jeres gamle liv og dermed ikke længere er underlagt denne verdens religiøse regler, hvorfor så blive ved med at gå op i lovbud som f.eks: 21 „Det må du ikke bruge”, eller: „Den slags er det forbudt at spise” eller: „Det må du ikke røre.” 22 Alle de ting, I ikke må røre, er jo bare almindelige ting, som har en kort levetid og er beregnet til at blive brugt. En sådan lære med bud og regler bygger på mennesketanker. 23 Det kan lyde vældig fromt, og man kan fristes til at tro, at den slags ydre religiøsitet, påtaget ydmyghed og asketiske påbud er udtryk for sand visdom, men i virkeligheden er de uden værdi og effekt over for hjertets ondskab.

Nu, hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til et nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. Jeres gamle liv er forbi, og jeres kommende liv ligger gemt hos Gud, hvor Kristus er. Når Kristus bliver åbenbaret i sin herlighed, vil jeres kommende liv blive synligt, og I vil opnå den samme herlighed, som Kristus har.

Alt det i jeres gamle liv, som hører denne verden til, skal I derfor overgive til døden: seksuel synd, urene tanker, skammelige lidenskaber og ondt begær, samt pengegriskhed, som er en form for afgudsdyrkelse. Gud vil straffe de ulydige mennesker, der lever sådan. I levede også engang i ulydighed mod Gud, men nu skal I lægge al den slags fra jer. Undgå vredesudbrud, hidsighed, sjofelheder, samt ondskabsfulde og hånlige ord. Lyv ikke for hinanden. I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, 10 og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. 11 Det har ikke noget at sige, om man er græker eller jøde, omskåret eller uomskåret, fremmed eller udlænding, slave eller fri. Nu er det Kristus, det drejer sig om. Han er grundlaget for alle ting, og han virker i og gennem os alle.

12 Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. 13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. 14 Frem for alt skal jeres liv være præget af kærlighed, som er det bedste middel til at knytte os sammen.

15 Lad den fred, som kommer fra Kristus, kontrollere jeres tanker. I blev jo kaldet til at leve i fred som lemmer på samme legeme. Vær altid taknemmelige. 16 Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. 17 Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus.

De indbyrdes relationer i hjem og samfund(A)

18 En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til. 19 Manden skal elske sin kone og må ikke blive bitter på hende.

20 Børn skal adlyde deres forældre i alle ting, for det glæder Herren. 21 Forældre må ikke være hårdhændede over for deres børn, så de mister modet.

22 I, som er slaver, skal i alle forhold være lydige mod jeres jordiske herrer og ikke kun arbejde, når der bliver holdt øje med jer. Gør jeres arbejde helhjertet og til ære for Herren. 23 Hvad I end gør, så læg hele jeres sjæl i det, som om det var Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. 24 I ved jo, at I vil modtage jeres løn fra Herren engang. Kristus er jeres sande Herre. 25 Men de, der gør andre uret, skal få deres straf, og så er det lige meget, hvilken status de har haft.

De af jer, som ejer slaver, skal behandle dem anstændigt og retfærdigt. Sørg for, at de får, hvad de har brug for. I ved jo, at I også selv har en Herre i Himlen, som en dag vil gøre regnskabet op med jer.

Bliv ved med at bede og fortælle andre om Jesus

Bed med udholdenhed, åndsnærværelse og taksigelse. Bed også for os, at Gud må give os gode muligheder for at forkynde hans ord og fortælle dem, som ikke er jøder, at Guds plan om frelsen i Kristus også gælder dem. Det er jo på grund af det budskab, jeg sidder i fængsel her. Bed om, at jeg må kunne forklare det på den rette måde.

Vær betænksomme i jeres relationer med dem, der ikke hører Herren til, og brug de muligheder, I får. Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom.[c] Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål.

Nyheder og hilsener

Brevet her bliver bragt til jer af Tykikos, min elskede og trofaste medarbejder i Herrens tjeneste. Han kan fortælle jer mere nyt herfra. Jeg sender ham til jer, for at I kan høre, hvordan det står til hos os, og for at han kan være til opmuntring for jer. Sammen med ham sender jeg Onesimos, som også er en trofast og elsket kristen, en af jeres egne. Han og Tykikos kan fortælle jer om alt, hvad der sker her.

10 Aristark, som sidder fængslet sammen med mig, hilser jer hjerteligt. Det samme gør Markus, Barnabas’ fætter. I har hørt, at han tænker på at besøge jer. Tag godt imod ham, når han kommer. 11 Også Justus sender hilsen. De tre er de eneste jødekristne, der arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været til stor opmuntring for mig.

12 Epafras, som jo er en af jeres egne og en Jesu Kristi tjener, sender hilsener. Han kæmper altid for jer i bøn om, at I må stå fast som modne kristne, der fuldt ud kender Guds vilje. 13 Jeg kan godt fortælle jer, at han har bedt meget både for jer og de kristne i Laodikea og Hierapolis.

14 Vores elskede medarbejder, lægen Lukas, sender hilsener, og det samme gør Demas. 15 Hils menigheden i Laodikea. Hils også Nymfa og menigheden, der samles i hendes hjem.

16 Når brevet er blevet læst op hos jer, så sørg for at give det videre til menigheden i Laodikea, så de også kan læse det op. Samtidig kan I få fat i mit brev til dem og læse det op i jeres menighed. 17 Til Arkippos siger jeg: Tag din tjeneste alvorligt, så du fungerer i den og fuldfører den opgave, Herren har givet dig.

18 Her skriver jeg min hilsen med min egen håndskrift. Husk på, at jeg sidder i fængsel. Guds nåde være med jer.

Footnotes

  1. 1,18 Ordret: „hoved”.
  2. 2,10 Ordret: „hovedet for alle magter og myndigheder”.
  3. 4,6 Mere ordret: „krydret med salt”. Salt er i jødisk sprogbrug symbol på visdom og fuld overgivelse til Gud.

Dette brev er fra Paulus, som sidder fængslet for Jesu Kristi skyld, og fra Timoteus, min medarbejder.

Kære Filemon, min ven og partner i tjenesten, hils Apfia[a] og hils Arkippos, der kæmper for Herrens sag, ligesom vi gør. Hils også hele den menighed, der samles i dit hus. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig, kære Filemon. Jeg har jo hørt om din levende tro på Jesus, vores Herre, og om din kærlighed til ham og alle kristne. Det er min bøn, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive endnu mere effektivt i tjenesten for Kristus gennem en fuld forståelse af alt det gode, han har givet os del i.[b] Jeg har hørt, hvordan du har været til stor hjælp og opmuntring for de kristne der, og det har opmuntret mig meget at høre om din kærlighed til dem. Det har virkelig givet mig en stor glæde.

8-9 Fordi jeg kender din kærlighed, kommer jeg med en bøn til dig. Egentlig kunne jeg vel frimodigt i Kristi navn befale dig at gøre det, som bør gøres. Du ville utvivlsomt være lydig over for en gammel mand som mig, der oven i købet er fængslet for Kristi skyld. Men jeg vil hellere appellere til dit gode hjerte. 10 Min bøn til dig angår Onesimos, som jeg har vundet for Herren, mens jeg har siddet i fangenskab her. Han er blevet som en søn for mig.

11 Før i tiden var Onesimos[c] ikke ligefrem til gavn for dig, men nu er han blevet til gavn for os begge to. 12 Når jeg nu sender ham tilbage til dig, er det, som om jeg sender mit eget hjerte. 13 Jeg ville gerne have beholdt ham her, for han har været mig til stor hjælp, mens jeg har siddet i fængsel på grund af mit budskab om Jesus. Du ville sikkert gerne selv have hjulpet mig, men det gjorde din slave så i stedet for. 14 Alligevel vil jeg ikke beholde ham uden dit samtykke, for han er trods alt din slave. Jeg ønsker heller ikke at tvinge dig til at gøre en god gerning. Den slags skal være frivilligt. 15 Måske var det nødvendigt, at du skulle undvære ham for en tid for netop at få ham tilbage for evigt, 16 ikke kun som slave, men som noget langt bedre, en medkristen som er højt elsket, ikke mindst af mig. Men du vil også selv elske ham højere nu, da I ud over det daglige arbejdsfællesskab også har fællesskab i Herren.

17 Hvis du virkelig betragter mig som partner i tjenesten, så tag imod ham, som du ville tage imod mig. 18 Hvis han har gjort noget forkert eller skylder dig noget, så skriv det på min regning. 19 Jeg vil betale det for ham. Det garanterer jeg for ved min egen underskrift. På den anden side kunne man jo egentlig også sige, at du på en måde skylder mig dit liv.

20 Kære kristne ven, vil du ikke nok gøre mig den tjeneste? Giv mig den glæde for Kristi skyld! 21 Jeg har skrevet det her brev i tillid til, at du vil gøre, hvad jeg beder dig om. Ja, jeg er overbevist om, at du ville gøre meget mere.

22 Samtidig vil jeg også bede dig om at være parat til at tage imod mig som din gæst. Jeg regner nemlig med, at Gud vil svare på jeres bønner og give mig min frihed tilbage, så jeg kan besøge jer.

23 Epafras sender jer mange hilsener. Han sidder også i fængsel her for troens skyld. 24 Også mine medarbejdere Markus, Aristark, Demas og Lukas sender deres hilsener.

25 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd!

Footnotes

  1. 2 Ordret: „søsteren Apfia”, formodentligt Filemons kone.
  2. 6 Teksten er vanskelig at fortolke og kan oversættes på flere måder.
  3. 11 Navnet Onesimos var almindeligt blandt slaver og betyder „en, der er til gavn”.