Add parallel Print Page Options

Bøn under lidelse

Til korlederen: Brug lyrerne.[a] En sang af David.

Herre, straf mig ikke i vrede,
    irettesæt mig ikke i harme.
Vær barmhjertig, Herre, for jeg er svag.
    Helbred mig, Herre, jeg ryster over det hele.
Jeg er fortvivlet og fuld af frygt.
    Hvor længe skal jeg lide, Herre?
Hør mit råb og red mig,
    vær mig nådig og hjælp mig.
I graven kan ingen tilbede dig,
    de døde lovsynger dig ikke.
Jeg er udmattet af smerte,
    jeg græder hver eneste nat,
        min pude er gennemblødt af tårer.
Sorgen slører mit blik
    på grund af mine mange fjender.
Gå væk fra mig, I onde mennesker,
    for Herren har hørt min gråd.
10 Han har hørt mit suk,
    og han vil svare på min bøn.
11 Alle mine fjender bliver ydmyget,
    de gribes af rædsel og flygter.

Footnotes

  1. 6,1 Teksten har et ord, hvis betydning er ukendt.

Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.

Herre, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! Såre skælver min Sjæl; o Herre, hvor længe endnu? Vend tilbage, Herre, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi Herren har hørt min Gråd, 10 Herren har hørt min Tryglen, min Bøn tager Herren imod. 11 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.