Add parallel Print Page Options

27 Pral ikke med dine fremtidsplaner,
    du ved jo ikke, hvad morgendagen bringer.

Ros ikke dig selv,
    men overlad det til andre.

Sten og sand er tungt at bære,
    men at udholde en tåbes provokationer er værre.

Det er hårdt at møde vrede,
    men bitter jalousi er dog værre.

Kærlighed, der irettesætter,
    er bedre end passiv kærlighed.
Det er bedre at få kritik fra en ven
    end skulderklap fra en fjende.

Den, der er stopmæt, har ikke lyst til dessert,
    men den sultne kan spise tørt brød.

Som en fugl, der er kommet bort fra sin rede,
    er den, der har måttet forlade sit hjem.
Sande venner giver styrke til sjælen,
    som aromatiske olier giver lindring til kroppen.
10 Vedligehold dine venskaber,
    både dine egne og dine forældres.
Når ulykken da rammer,
    behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning.
Det er bedre at have en god ven tæt på
    end en slægtning langt borte.

11 Når du vokser i visdom, min unge lærling, gør du mig glad,
    for så har min undervisning dog båret frugt.
12 Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
    en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.

13 Den, der stiller kaution og tager imod pant fra fremmede,
    risikerer at miste alt, hvad han ejer.[a]

14 Hvis man for tidligt råber godmorgen til sin nabo,
    bliver han irriteret i stedet for glad.

15 En kone, der altid skælder ud,
    er som vedvarende dryp fra et hul i taget.
16 At få hende til at holde op
    er som at prøve at fange vinden
    eller holde fast på et stykke sæbe.

17 Som jern skærper jern,
    sådan skærper gode venner hinanden.

18 Den, der passer et figentræ godt,
    får del i frugten,
og den tjener, der passer sit arbejde godt,
    får ære og ros fra sin herre.

19 Dit ansigt kan du se i et spejl,
    din karakter kan du se i dit hjerte.

20 Død og ødelæggelse får aldrig ende,
    et begærligt menneske får aldrig nok.

21 Smeltning afslører guldets ægthed,
    et menneskes omdømme viser dets karakter.

22 Om du så hakkede en tåbe til plukfisk,
    ville hans dumhed stadig hænge ved ham.

23 Pas godt på dine får og geder,
    sørg godt for hele din besætning.
24 Ejendele og position kan man hurtigt miste,
    selv kongen ved ikke, om hans søn arver tronen.
25 Men når høet er høstet, og nyt græs spirer frem,
    og når græsset på skråningerne er bragt i hus,
26 da får du masser af uld til nyt tøj,
    og du kan opkøbe jord ved at sælge dine geder.
27 Tilmed har du rigeligt med gedemælk,
    nok til dig selv, din familie og dine tjenestefolk.

Footnotes

  1. 27,13 Teksten er uklar og oversættelsen usikker.

27 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe. Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber. Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde. Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den? Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules. Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange. Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne. Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem: Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer. 10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne. 11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. 12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder, 13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! 14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden. 15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden; 16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie. 17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet. 18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres. 19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde. 20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. 21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand. 22 0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham. 23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde; 24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt; 25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter, 26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark, 27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.