Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere^(A)

²¹ En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.

²² De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). ²³ Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. ²⁴ Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.^[a]

²⁵ Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. ²⁶ På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.

²⁷ Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.^[b]

²⁹ Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! ³⁰ Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”

³¹ Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. ³² Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”

Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere^(A)

²⁶ Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham.

²⁷ En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder. ²⁸ Jesus vendte sig til dem og sagde: „Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn. ²⁹ For snart vil man sige: ‚Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’ ³⁰ Og man vil sige til bjergene: ‚Styrt sammen over os!’ og til højene: ‚Skjul os!’^{[a] 31} For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”

³² To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus. ³³ Da de kom til det sted, som kaldes „Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.

³⁴ Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig. ³⁵ Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: „Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”

³⁶ Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte: ³⁷ „Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!” ³⁸ Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. „Det er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.^[b]

³⁹ Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: „Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!” ⁴⁰ Men den anden forbryder irettesatte den første: „Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? ⁴¹ Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.” ⁴² Så sagde han: „Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”

⁴³ Jesus svarede: „Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”^[c]

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere^(A)

¹⁷ Jesus bar selv sit kors til det sted, der kaldtes „Hovedskalsstedet”, på hebraisk „Golgata”. ¹⁸ Dér korsfæstede de ham. Samtidig korsfæstede de to andre mænd, og deres kors blev rejst, et på hver sin side af Jesu kors. ¹⁹ Pilatus havde fået lavet et skilt med teksten: „Jesus fra Nazaret—jødernes konge”, og det blev anbragt på korset. ²⁰ Teksten var skrevet på hebraisk, latin og græsk, og skiltet blev læst af mange mennesker, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå tæt ved byen. ²¹ Men ypperstepræsterne henvendte sig til Pilatus og sagde: „Du må ændre teksten på det skilt. I stedet for ordene ‚jødernes konge’ skal du skrive: ‚Denne mand påstod at være jødernes konge.’ ” ²² „Hvad jeg skrev, det skrev jeg!” svarede Pilatus kort.

²³ Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, fordelte de fire af hans fem klædningsstykker imellem sig—et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sammensyninger, vævet i ét stykke fra øverst til nederst. ²⁴ Da sagde de: „Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.” Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: „De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.”^[a]

²⁵ Imens det foregik, stod Jesu mor og hans moster i nærheden af korset. Den Maria, som var gift med Klopas, og Maria Magdalene var der også. ²⁶ Da Jesus så sin mor stå ved siden af den discipel, som han holdt særlig meget af, sagde han til hende: „Han skal være din søn.” ²⁷ Og til disciplen sagde han: „Hun skal være din mor.” Fra da af tog den discipel sig af hende.