² „Job, er det rigtigt af dig at sige,
    at du har ret, og at Gud har uret?
³ Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent,
    hvis man alligevel skal lide?
        Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’

⁴ Hør efter, så skal jeg give dig mit svar,
    og dine venner må også gerne lytte med.
⁵ Se på himlen højt over dit hoved,
    på skyerne, som overgår din forstand.
⁶ Selv om du synder nok så mange gange,
    mon der går skår af Guds almagt for det?
⁷ Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste
    ved at leve et retskaffent liv?
⁸ Nej, når du synder, går det ud over dig selv,
    og når du gør noget godt, gavner det andre.

⁹ Folk himler op om voldshandlinger,
    råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem.
¹⁰ Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber,
    han som får lovsang til at lyde i natten,
¹¹ som har gjort os klogere end dyrene
    og visere end fuglene?’
¹² Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp,
    svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,
¹³ for Gud lytter ikke til de indbildskes ord,
    den Almægtige ænser dem ikke.
¹⁴ Forvent ikke, at Gud svarer,
    når du påstår, at han ikke er der,
eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen,
    og nu er det hans tur til at komme med et udspil.
¹⁵ Forvent heller ikke svar,
    når du påstår, at han ikke straffer de skyldige,
        og at han er ligeglad med ondskaben i verden.

¹⁶ Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig.
    Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”