² „Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,
    for det, du siger, er oprørende.
³ Det er nemt nok at anklage os,
    men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
⁴ Ved du ikke, at fra tidernes morgen,
    så længe der har været mennesker til,
⁵ har de gudløses triumf været kort,
    og deres glæde kun varet et øjeblik?
⁶ Selv om deres selvglæde når til himlen,
    og de går med næsen i sky,
⁷ bliver de kastet bort som affald,
    og deres venner spørger, hvor de blev af.
⁸ De forsvinder som en drøm, når man vågner,
    fordufter, som var det hele et synsbedrag.
⁹ Deres venner ser dem ikke mere,
    aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
¹⁰ Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet,
    for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
¹¹ De gudløse dør og bliver lagt i graven,
    selv om de stadig var unge og stærke.

¹² De elsker smagen af synd,
    nyder den i fulde drag,
¹³ lader den smelte langsomt på tungen,
    synker den med stort velbehag.
¹⁴ Men i maven giver den voldsomme smerter,
    som var det slangegift, de havde slugt.
¹⁵ Gud sørger for, at de kaster den op,
    den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
¹⁶ Men giften har gjort sin virkning,
    de går til som bidt af en slange.
¹⁷ De kan ikke længere skumme fløden
    eller nyde en overflod af honning.
¹⁸ De må aflevere deres uretmæssige bytte,
    får ikke glæde af det, de har ranet.
¹⁹ For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse,
    overtog huse, som ikke var deres.
²⁰ Altid skrabede de til sig,
    men intet af det får de gavn af.
²¹ De stjal, hvad de kunne få fat i,
    men den slags rigdom varer ikke ved.
²² Midt i velstanden rammes de af ulykken,
    katastroferne regner ned over dem.
²³ Mens de sidder i fred og spiser,
    rammes de af Guds vrede,
    han lader slagene hagle ned over dem.
²⁴ De prøver at flygte for sværdet,
    men bliver ramt i ryggen af en pil.
²⁵ Når de trækker pilen ud,
    drypper spidsen af galde.
Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
²⁶     deres skatte ender i glemslens mørke.
Guds ild fortærer dem,
    opbrænder alle deres ejendele.
²⁷ Himlens magter straffer dem for deres synd,
    jorden vidner imod dem.
²⁸ Guds vrede regner ned over dem,
    deres huse skylles væk af en flodbølge.
²⁹ Sådan er de gudløses skæbne.
    Det er Gud selv, der straffer dem.”