Add parallel Print Page Options

Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl. Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl? Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den. Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den. Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl. Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden. Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.

Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner. Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag, 10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden. 11 Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder, 12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! 14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.

Bogrullen med de syv segl

Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. Og jeg så en mægtig engel, som råbte: „Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?” Men der var ingen i himlen eller på jorden eller under jorden, der var i stand til at åbne bogrullen eller se, hvad der stod i den. Jeg græd meget over, at ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen. Men en af medregenterne sagde til mig: „Du skal ikke græde. Løven af Judas stamme, rodskuddet[a] fra Davids slægt, har sejret, og han er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen.”

Lovprisning af det slagtede Lam, Jesus Kristus

Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel. Det havde syv horn, og det havde syv øjne, der symboliserer Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. Lammet gik frem og tog bogrullen ud af hånden på ham, der sad på tronen.

Idet Lammet tog bogrullen, udtrykte de fire levende væsener deres hyldest til det ved at kaste sig ned på knæ foran det. Det samme gjorde de 24 medregenter, og de havde hver en harpe og en guldskål fyldt med røgelse, som er Guds folks takoffer i form af bøn. De sang en ny sang, der lød således: „Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. 10 Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.”

11 Derefter hørte jeg en høj lyd, og jeg så tusindvis, ja millioner, af engle rundt om tronen og de fire levende væsener og de 24 medregenter. 12 De sang med høj røst: „Det ofrede Lam er værdigt til at få magt og rigdom, visdom og styrke, ære, herlighed og lovprisning!”

13 Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!”

14 De fire levende væsener brød ud i et „Amen!”, og de 24 medregenter faldt igen på knæ og gav deres hyldest.

Footnotes

  1. 5,5 Jf. Es. 11,1.10 og Åb. 22,16.