Add parallel Print Page Options

Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma. Fremdeles slog han Moabiterne, og han målte dem med en Snor, idet han lod dem lægge sig ned på Jorden og afmålte to Snorlængder, der skulde dræbes, og een, der skulde blive i Live. Således blev Moabiterne Davids skatskyldige Undersåtter. Ligeledes slog David Rehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han var draget ud for at genoprette sit Herredømme ved Floden. David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle Stridshestene lamme på hundrede nær, som han skånede. Og da Aramæerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22000 Mand af Aramæerne. Derpå indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således, gav Herren David Sejr, overalt hvor han drog frem. Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem; og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortførte Kong David Kobber i store Mængder.

Men da Kong To'i af Hamat hørte, at David havde slået hele Hadad'ezers Stridsmagt, 10 sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadad'ezer og slået ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han medbragte Sølv-, Guld- og Kobber-sager. 11 Også dem helligede Kong David Herren tillige med det Sølv og Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne Folk, 12 Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han havde taget fra Rehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba.

13 Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand; 14 derpå indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter, Således gav Herren David Sejr, overalt hvor han drog frem. 15 Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og Retfærdighed mod hele sit Folk.

16 Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler; 17 Zadok, Abitubs Søn, og Ebjatar, Ahimeleks Søn, var Præster; Seraja var Statsskriver; 18 Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var Præster.

Davids sejre over nabofolkene

David besejrede efterhånden filistrene fuldstændigt og undertvang dem ved at indtage deres hovedstad. Han besejrede også moabitterne. Han lod dem lægge sig ned i lange rækker, hvorefter han afmålte dem med en målesnor: To snorlængder blev slået ihjel, en snorlængde fik lov at leve. De overlevende blev Davids skattepligtige undersåtter.

Kong Hadadezer af Zoba, Rehobs søn, forsøgte at generobre sit gamle territorium syd for Eufratfloden,[a] men David besejrede ham. Ved den lejlighed erobrede David 1000 stridsvogne[b] og tog 7000[c] ryttere og 20.000 fodfolk til fange. Han skar haserne over på 90 procent af hestene. Da aramæerne rykkede ud fra Damaskus for at hjælpe Hadadezer, huggede David 22.000 af dem ned. I Damaskusområdet udstationerede han flere garnisoner og indlemmede aramæerne blandt sine skattepligtige undersåtter. Herren gav David sejr over alle hans fjender. David beslaglagde alle de guldskjolde, som kong Hadadezers officerer havde brugt, og førte dem til Jerusalem sammen med en stor ladning kobber fra byerne Teba og Berotaj.

Da kong Toi af Hamat[d] hørte om Davids triumf over Hadadezers hær, 10 sendte han sin søn Joram af sted for at lykønske ham. Hadadezer og Toi var nemlig ærkefjender. Joram forærede David mange gaver af sølv, guld og bronze, 11-12 og David indviede dem til Herren sammen med det guld og sølv, han havde taget i krigsbytte fra edomitterne, moabitterne, ammonitterne, filistrene, amalekitterne og kong Hadadezers hær.

13 Således voksede Davids ry ude omkring. På hjemvejen fra kampene mod nord tilintetgjorde han 18.000 edomitter i Saltdalen, 14 hvorefter han etablerede en række garnisoner i Edom, så edomitterne kom under Davids herredømme. Således gav Herren David sejr, hvor som helst han kom frem.

Davids embedsmænd

15 David var en retfærdig konge i Israel, der gav alle en fair behandling. 16 Joab var øverstbefalende for hæren; Joshafat, Ahiluds søn, var kongens øverste embedsmand med ansvar for arkiverne; 17 Zadok, Ahitubs søn, og Ahimelek, Ebjatars søn,[e] var de ledende præster; Seraja var statssekretær; 18 Benaja, Jojadas søn, var chef for livgarden; og Davids egne sønner havde ledende stillinger ved hoffet.

Footnotes

  1. 8,3 Et område, som Saul havde taget fra ham.
  2. 8,4 Oplysningen om de 1000 vogne er ved en fejl faldet ud af den hebraiske kopi, men findes i LXX og 1.Krøn. 18,4.
  3. 8,4 Den hebraiske kopi siger 1700, men LXX og 1.Krøn. 18,4 siger 7000.
  4. 8,9 I det nordvestlige Syrien, vest for Zoba området og ca. 200 km nord for Damaskus.
  5. 8,17 Ahimelek var far til Ebjatar ifølge 1.Sam. 22,20, så enten er der sket en fejl, eller også er det en anden Ebjatar.

David’s Victories(A)

In the course of time, David defeated the Philistines(B) and subdued(C) them, and he took Metheg Ammah from the control of the Philistines.

David also defeated the Moabites.(D) He made them lie down on the ground and measured them off with a length of cord. Every two lengths of them were put to death, and the third length was allowed to live. So the Moabites became subject to David and brought him tribute.(E)

Moreover, David defeated Hadadezer(F) son of Rehob, king of Zobah,(G) when he went to restore his monument at[a] the Euphrates(H) River. David captured a thousand of his chariots, seven thousand charioteers[b] and twenty thousand foot soldiers. He hamstrung(I) all but a hundred of the chariot horses.

When the Arameans of Damascus(J) came to help Hadadezer king of Zobah, David struck down twenty-two thousand of them. He put garrisons(K) in the Aramean kingdom of Damascus, and the Arameans became subject(L) to him and brought tribute. The Lord gave David victory wherever he went.(M)

David took the gold shields(N) that belonged to the officers of Hadadezer and brought them to Jerusalem. From Tebah[c] and Berothai,(O) towns that belonged to Hadadezer, King David took a great quantity of bronze.

When Tou[d] king of Hamath(P) heard that David had defeated the entire army of Hadadezer,(Q) 10 he sent his son Joram[e] to King David to greet him and congratulate him on his victory in battle over Hadadezer, who had been at war with Tou. Joram brought with him articles of silver, of gold and of bronze.

11 King David dedicated(R) these articles to the Lord, as he had done with the silver and gold from all the nations he had subdued: 12 Edom[f](S) and Moab,(T) the Ammonites(U) and the Philistines,(V) and Amalek.(W) He also dedicated the plunder taken from Hadadezer son of Rehob, king of Zobah.

13 And David became famous(X) after he returned from striking down eighteen thousand Edomites[g] in the Valley of Salt.(Y)

14 He put garrisons throughout Edom, and all the Edomites(Z) became subject to David.(AA) The Lord gave David victory(AB) wherever he went.(AC)

David’s Officials(AD)

15 David reigned over all Israel, doing what was just and right(AE) for all his people. 16 Joab(AF) son of Zeruiah was over the army; Jehoshaphat(AG) son of Ahilud was recorder;(AH) 17 Zadok(AI) son of Ahitub and Ahimelek son of Abiathar(AJ) were priests; Seraiah was secretary;(AK) 18 Benaiah(AL) son of Jehoiada was over the Kerethites(AM) and Pelethites; and David’s sons were priests.[h]

Footnotes

  1. 2 Samuel 8:3 Or his control along
  2. 2 Samuel 8:4 Septuagint (see also Dead Sea Scrolls and 1 Chron. 18:4); Masoretic Text captured seventeen hundred of his charioteers
  3. 2 Samuel 8:8 See some Septuagint manuscripts (see also 1 Chron. 18:8); Hebrew Betah.
  4. 2 Samuel 8:9 Hebrew Toi, a variant of Tou; also in verse 10
  5. 2 Samuel 8:10 A variant of Hadoram
  6. 2 Samuel 8:12 Some Hebrew manuscripts, Septuagint and Syriac (see also 1 Chron. 18:11); most Hebrew manuscripts Aram
  7. 2 Samuel 8:13 A few Hebrew manuscripts, Septuagint and Syriac (see also 1 Chron. 18:12); most Hebrew manuscripts Aram (that is, Arameans)
  8. 2 Samuel 8:18 Or were chief officials (see Septuagint and Targum; see also 1 Chron. 18:17)