Første Krønikebog 21-23
Dette er Biblen på dansk
21 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel. 2 David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!" 3 Men Joab svarede: "Måtte Herren forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?" 4 Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. 5 Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000. 6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
7 Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel. 8 Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!" 9 Men Herren talede således til Gad, Davids Seer: 10 "Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" 11 Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger Herren: Vælg! 12 Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med Herrens Sværd og Pest i Landet, i hvilke Herrens Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" 13 David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i Herrens Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
14 Så sendte Herren Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" Herrens Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads. 16 Da David løftede sit Blik og så Herrens Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt; 17 og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"
18 Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse Herren et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads. 19 Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i Herrens Navn. 20 Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede. 21 Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham. 22 Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!" 23 Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!" 24 - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!" 25 Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen; 26 og David byggede Herren et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret, 27 Og på Herrens Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28 På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; 29 men Herrens Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon. 30 Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens Engels Sværd.
22 Da sagde David: "Her skal Gud Herrens Hus stå, her skal Israels Brændofferalter stå!" 2 David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus; 3 fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber 4 og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjælker i Mængde. 5 Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men Huset, som skal bygges Herren, skal være stort og mægtigt, for at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil træffe Forberedelser for ham." Og David traf store Forberedelser, før han døde.
6 Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge Herren, Israels Gud, et Hus. 7 Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at bygge Herren min Guds Navn et Hus; 8 men da kom Herrens Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn. 9 Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage. 10 Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid! 11 Så være da Herren med dig, min Søn, at du må få Lykke til at bygge Herren din Guds Hus, således som han har forjættet om dig. 12 Måtte Herren kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte dig over Israel og du kan holde Herren din Guds Lov! 13 Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og Lovbudene, som Herren bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet! 14 Se, med stor Møje har jeg til Herrens Hus tilvejebragt 100.000 Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere. 15 En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere, Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af enhver Art. 16 Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede - så tag da fat, og Herren være med dig!"
17 Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og sagde: 18 "Er Herren eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd, og Landet er underlagt Herren og hans Folk; 19 så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge Herren eders Gud og tag fat på at bygge Gud Herrens Helligdom, så at Herrens Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal bygges HerrenS Navn."
23 Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn Salomo til Konge over Israel. 2 Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne. 3 Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000. 4 "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved Herrens Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere, 5 4000 være Dørvogtere og 4000 love Herren med de instrumenter, jeg har ladet lave til Lovsangen."
6 Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat og Merari. 7 Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i; 8 Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre; 9 Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Overhoveder for Ladans Fædrenehuse. 10 Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var Sjim'is Sønoer. 11 Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj og Beri'a havde ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet Embedsskifte.
12 Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire; 13 Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde Offerild for Herrens Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid. 14 Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod til Levis Stamme. 15 Moses's Sønner: Gersom og Eliezer; 16 Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved; 17 Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige. 18 Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved. 19 Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. 20 Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.
21 Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El'azar og Kisj. 22 El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre, som deres Brødre, Kisj's Sønner, ægtede. 23 Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
24 Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene, Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i Herrens Hus, fra Tyveårsalderen og opefter. 25 Thi David tænkte: "Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt; 26 derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og alle de Ting, som hører til dens Tjeneste." 27 (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter). 28 Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre Tjenesten i Herrens Hus; de skal tage sig af Forgårdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udføres i Guds Hus; 29 de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål; 30 hver Morgen skal de stå og love og prise Herren, ligeså om Aftenen, 31 og hver Gang der ofres Brændofre til Herren på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gældende Forskrift skal de altid stå for Herrens Åsyn. 32 Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre, Arons Sønner, med Tjenesten i Herrens Hus.
Første Krønikebog 21-23
Bibelen på hverdagsdansk
Davids mønstring af hæren(A)
21 Satan ønskede at bringe Israels folk i ulykke, så han gav David den tanke at foretage en optælling af Israels samlede hærstyrke.
2 David sagde derfor til Joab og de øvrige officerer: „Rejs rundt blandt alle Israels stammer fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og optæl alle de våbenføre mænd. Kom så tilbage og fortæl mig, hvor mange jeg råder over.”
3 Men Joab svarede: „Gud give, at din hær må vokse til 100 gange af, hvad den er nu. Min herre og konge, er de ikke alle loyale over for dig? Hvorfor vil du begå denne synd? Hvorfor bringe ulykke over Israels folk?”
4 Imidlertid sejrede kongens ord over Joabs protester, så Joab rejste landet rundt for at foretage optællingen. Da han vendte tilbage til Jerusalem, 5 meddelte han David det samlede tal på landets våbenføre mænd: I hele Israel var der 1.100.000 mand, heraf 470.000 i Juda. 6 Joab havde dog undladt at foretage optælling i Levis og Benjamins stammeområde, for han var meget ilde til mode over kongens befaling. 7 Gud var også vred over optællingen. Derfor ville han straffe Israel.
8 Da sagde David til Gud: „Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig!”
9 Så sagde Herren til profeten Gad, som var i Davids tjeneste: 10 „Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.” 11 Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder: 12 „Vælger du tre år med hungersnød? Eller tre måneder på flugt for dine fjender? Eller tre dage, hvor Herrens engel sender pest over hele Israels land? Sig mig, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig!”
13 „Det er et frygteligt valg,” sukkede David. „Men det er bedre at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker.”
14 Da sendte Herren pest over hele Israel, og 70.000 mænd døde. 15 Da dødsenglen skulle til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. „Stop!” sagde han til englen. „Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads. 16 Da David så Herrens engel stå stille i luften med sit sværd rettet mod Jerusalem, kastede han og hans ledere sig på knæ med ansigtet mod jorden. De var alle klædt i sæk og aske.
17 „Det er mig, der har syndet ved at mønstre min hær,” sagde han. „Alle disse mennesker er som uskyldige får. Herre, min Gud, lad dog straffen ramme mig og min familie. Du må ikke tilintetgøre dit folk.”
18 Derpå sagde Herrens engel til Gad: „Sig til David, at han skal bygge et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads.” 19-20 David var lydig mod Herrens befaling og opsøgte Ornan, der var i færd med at tærske hvede. Da Ornan vendte sig om, fik han øje på englen, og hans fire sønner løb i skjul, mens han selv fortsatte med at tærske. 21 Kort efter opdagede Ornan kongen, der nærmede sig. Straks forlod han tærskepladsen, løb kong David i møde og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden foran ham.
22 David sagde til Ornan: „Lad mig købe tærskepladsen af dig til dens fulde pris, så jeg kan bygge Herren et alter og få pesten til at standse.”
23 „Tag den bare, min herre og konge, og gør med den, hvad du vil,” svarede Ornan. „Her, jeg giver dig mine okser til brændofferet, tærskeslæderne til offerbrænde og brug min hvede til afgrødeofferet. Jeg giver dig det hele!”
24 „Nej,” svarede kong David, „jeg vil betale dig den fulde pris. Jeg kan ikke tage, hvad der tilhører en anden, og ofre det til Herren. Jeg vil ikke bringe ofre, der ikke har kostet mig noget!”
25 Så betalte David Ornan 600 guldstykker for hele området, 26 hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Han bad Herren om nåde, og Herren svarede ved at sende ild fra himlen, som fortærede ofrene på alteret. 27 Herren befalede derefter englen at stikke sværdet i skeden.
28 David fortsatte nu med at ofre til Herren på jebusitten Ornans tærskeplads, fordi Herren dér havde svaret på hans bøn. 29 Herrens telt og brændofferalteret, som Moses havde lavet i ørkenen, stod stadig på højen ved Gibeon. 30 Men David turde ikke tage derhen for at søge Herren, for han var bange for Herrens engels sværd.
David gør klar til, at et tempel kan bygges
22 Derefter bekendtgjorde David: „Her er stedet, hvor Herrens Hus skal bygges. Her skal Israels folk bringe brændofre.” 2 Så befalede han, at alle udlændinge, der boede i landet, skulle samles og sættes i arbejde med at tilhugge stenblokke til templet. 3 Han skaffede også en masse jern til at smede søm og hængsler til portene foruden en umådelig mængde bronze. 4 Fra Tyrus og Sidon skaffede han enorme mængder af cedertræ til byggeriet.
5 David tænkte nemlig: „Det tempel, som skal bygges for Herren, skal være så storslået, at det bliver berømt ud over hele verden. Men min søn Salomon, som skal bygge det, er stadig ung og uerfaren, så jeg vil hjælpe ham ved at gøre det hele klar.” Det var grunden til, at David inden sin død gjorde alle disse forberedelser.
6 David gav derpå Salomon ansvaret for at bygge et tempel for Herren, Israels Gud. 7 „Det var min plan at bygge et hus til Herren, min Gud,” forklarede David ham, 8 „men han sagde til mig: ‚Du har dræbt mange mennesker i de hårde krige, du har udkæmpet. Fordi du har udgydt så meget blod, bliver det ikke dig, der kommer til at bygge mit tempel. 9 Men du skal få en søn, som vil blive en fredens mand. Jeg vil sørge for, at han kan leve i fred med alle nabofolkene rundt omkring jer. Han skal hedde Salomon,[a] for i hans regeringstid vil Israel have fred. 10 Han skal bygge mig et hus og være min søn. Jeg vil være hans far, og jeg vil gøre hans herredømme over Israel urokkeligt for evigt.’
11 Og nu, min søn, må Herren hjælpe dig, så du kan få bygget det hus for Herren, din Gud, som han har talt om. 12 Og må han give dig visdom og dømmekraft, så han kan gøre dig til konge over Israel, og så du følger Herren, din Guds, bud. 13 Hvis du nøje følger de love og forskrifter, han gav Israel gennem Moses, vil det gå dig godt. Vær frimodig og stærk. Vær ikke bange og lad dig ikke skræmme. 14 Med hensyn til templet har jeg gjort et stort forarbejde. Jeg har samlet næsten 4000 tons guld og 40.000 tons sølv samt umådelige mængder af jern og bronze. Jeg har også skaffet bjælker og stenblokke, og du kan selv sørge for mere. 15-16 Mange erfarne arbejdere står til din rådighed, både stenhuggere, murere og tømrere, samt kunsthåndværkere, der kan udføre al slags arbejde i guld, sølv, bronze og jern. Gå blot i gang! Og må Herren være med dig!”
17 David befalede alle Israels ledere at hjælpe Salomon med projektet. 18 „Herren vil være med jer!” sagde han. „Han har givet os fred med nabofolkene. Han har hjulpet mig med at besejre dem, og de er nu underlagt Herren og hans folk. 19 Sæt derfor alt ind på at adlyde Herren, jeres Gud, og tag fat på at bygge hans helligdom, så Herrens Pagts Ark og alle de andre hellige ting kan blive anbragt deri.”
Levitternes opgaver
23 David var nu en gammel mand, og han indsatte derfor sin søn Salomon som konge over Israel. 2 Derefter indkaldte han alle landets stammeledere, præster og levitter til et stort møde. 3 Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000.
4 „24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. „6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere, 5 4000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.”
6 David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari.
7 Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan[b] og Shimi. 8-9 De blev igen delt op i ni grupper, hvoraf tre havde navn efter Ladans sønner Jehiel (slægtens overhoved), Zetam og Joel, tre havde navn efter Shimis sønner Shelomit, Haziel og Haran, 10-11 og tre havde navn efter Shimis sønner Jahat, Ziza, Jeush og Beria. Jeush’ og Berias slægter blev slået sammen til én gruppe, fordi de begge var forholdsvis små.
12 Kehat-slægten blev opdelt i fire afdelinger, som havde navn efter Kehats sønner Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. 13 Amram var far til Moses og Aron. Aron og hans efterkommere var for altid indviet til at være præster, så de kunne arbejde med de hellige ting og ofre brændofre og røgelse til Herren og i det hele taget udføre tjeneste i helligdommen. De skulle også velsigne folket i Herrens navn.
14-15 Moses’ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter. 16 Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner. 17 Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner.
18 Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt. 19 Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam. 20 Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija.
21 Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish. 22 Elazar havde ingen sønner, og hans døtre blev gift med Kish’ sønner. 23 Mushi havde tre sønner: Mahli, Eder og Jeremot.
24 Således blev Levis efterkommere omhyggeligt registreret under navnet på deres slægtsoverhoveder. En mand skulle være mindst 20 år for at få lov at arbejde ved templet. 25 David sagde: „Nu har Herren, Israels Gud, givet os fred til alle sider. Nu kan han bo i Jerusalem for evigt. 26 Så behøver levitterne heller ikke længere bære rundt på Herrens bolig og dens inventar fra sted til sted.”
27 Ifølge Davids sidste forordninger var det levitterne fra 20 år og opefter, der skulle gøre tjeneste i templet. 28 De skulle hjælpe præsterne med deres tjeneste i templet, og de fik ansvaret for forgårdene og siderummene i tempelbygningen. De skulle rengøre alle de hellige redskaber og i øvrigt udføre alt forefaldende arbejde i templet. 29 De skulle også sørge for bagningen af de hellige brød, de usyrnede brød og de brød, der bages på plade, blandet med olivenolie. De skulle endvidere skaffe det særlige mel til afgrødeofrene og sørge for, at alt blev afmålt i de foreskrevne mængder.
30 Hver morgen og aften trådte en gruppe levitter frem for Herren for at lovprise ham. 31 Andre hjalp til i forbindelse med brændofrene, sabbatsofrene, nymånefesterne og de øvrige højtider. Der var nøje forskrifter for, hvor mange levitter der skulle gøre tjeneste ved de forskellige lejligheder. 32 Deres ansvar var at tage sig af de praktiske gøremål ved det hellige rum og åbenbaringsteltet i almindelighed og i det hele taget hjælpe præsterne med deres arbejde.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.