Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde^(A)

¹⁸ Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: „Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.”

¹⁹ Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.

²⁰ Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, ²¹ og hun tænkte: „Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.”

²² Jesus vendte sig om og sagde til hende: „Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet^[a] dig.” Fra det øjeblik var kvinden rask.

²³ Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, ²⁴ sagde han: „Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.” De lo ad ham alle sammen. ²⁵ Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt.

²⁶ Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.

Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde^(A)

⁴⁰ Da Jesus nåede tilbage over søen, tog folkeskaren imod ham med åbne arme, for de havde ventet ham med længsel. ⁴¹ En synagogeforstander ved navn Jairus nærmede sig, knælede ned foran ham og bad ham følge med hjem, ⁴² for hans eneste datter lå for døden. Hun var 12 år gammel.

Mens Jesus fulgte med ham, masede mængden sig ind på ham fra alle sider.

⁴³ Nu var der en kvinde, som havde lidt af blødninger i 12 år, uden at nogen havde kunnet helbrede hende, selv om hun havde brugt alle sine penge på lægehjælp. ⁴⁴ Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans bedesjal. Straks standsede blødningen.

⁴⁵ „Hvem var det, der rørte ved mig?” spurgte Jesus.

Da ingen meldte sig, sagde Peter: „Mester, folk maser jo ind på dig fra alle sider.”

⁴⁶ „Der var en, der rørte ved mig,” insisterede Jesus, „for jeg kunne mærke en kraft forlade mig.”

⁴⁷ Kvinden indså nu, at Jesus var klar over, hvad der var sket. Skælvende kom hun frem og faldt på knæ foran ham, og i hele mængdens påhør fortalte hun, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun nu var rask.

⁴⁸ Jesus sagde da til hende: „Min ven, det er din tro, der har reddet^[a] dig! Fred være med dig!”

⁴⁹ Mens han endnu talte, kom en mand med besked til Jairus fra hans hjem: „Din datter er død. Du behøver ikke ulejlige mesteren mere.” ⁵⁰ Da Jesus hørte det, sagde han til Jairus: „Vær ikke bange! Tro på mig, så vil hun blive reddet!”

⁵¹ Da de nåede frem til huset, ville Jesus kun have Peter, Johannes, Jakob og den lille piges forældre med ind i det værelse, hvor hun lå. ⁵² Huset var fyldt med grædende og jamrende mennesker. „Lad være med at græde,” sagde Jesus. „Hun er ikke død. Hun sover bare.” ⁵³ Men de lo overbærende, for de vidste godt, at hun var død. ⁵⁴ Jesus gik hen og tog pigen i hånden. „Stå op, lille pige!” kaldte han. ⁵⁵ Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op. Så sagde Jesus, at de skulle give hende noget at spise. ⁵⁶ Forældrene var ude af sig selv af undren, men Jesus sagde, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad der var sket.