A A A A A
Bible Book List

Zakarias 1-4 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

I den ottende Måned i Darius's andet Regeringsår kom Herrens Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således: Herren var fuld af Harme imod eders Fædre. Men sig til dem: Så siger Hærskarers Herre: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers Herre, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers Herre. Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers Herre: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra Herren. Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt? Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som Hærskarers Herre havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."

På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius's andet Regeringsår kom Herrens Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste. Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder." 10 Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: "Det er dem, Herren udsender, for at de skal drage Jorden rundt." 11 Og de tog til Orde og sagde til Herrens Engel, som stod mellem Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille. 12 Herrens Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers Herre! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?" 13 Og til Svar gav Herren Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord. 14 Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers Herre: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion 15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille. 16 Derfor, så siger Herren: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers Herre, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem. 17 Tal videre: Så siger Hærskarers Herre: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og Herren vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.

Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn. Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem." Så lod Herren mig se fire Smede. Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det."

Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Målesnor i Hånden. Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er." Og se, Engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden Engel trådte frem over for ham, og han sagde til ham: "Løb ben og sig til den unge Mand der: Som åbent Land skal Jerusalem ligge, så mange Mennesker og Dyr skal der være i det. Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det. 10 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra Herren, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra Herren. 11 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter! 12 Thi så siger Hærskarers Herre, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten. 13 Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig. 14 Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra Herren." 15 Og mange Folk skal på hin Dag slutte sig til Herren og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig. 16 Og Herren tager Juda til Arvelod på den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem. 17 Stille, alt Kød, for Herren, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.

Derpå lod han mig se Ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens Engel, medens Satan stod ved hans højre Side for at føre Klage imod ham. Men Herren,sagde til Satan: "Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?" Josua havde snavsede Klæder på og stod foran Engelen; men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til Tjeneste: "Tag de snavsede Klæder af ham!" Og til ham sagde han: "Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have Højtidsklæder på." Og han sagde: "Sæt et rent Hovedbind på hans Hoved!" Og de satte et rent Hovedbind på hans Hoved og gav ham rene Klæder på. Så trådte Herrens Engel frem, og Herrens Engel vidnede for Josua og sagde: Så siger Hærskarers Herre: Hvis du vandrer på mine Veje og holder mine Forskrifter, skal du både Råde i mit Hus og vogte mine Forgårde, og jeg giver dig Gang og Sæde blandt dem, som står her" Hør, du Ypperstepræst Josua, du og dine Embedsbrødre, som sidder for dit Ansigt: de er Varselmænd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak komme. Thi se, den Sten, jeg lægger hen for Josua - på den ene Sten er syv Øjne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra Hærskarers Herre, og på een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld. 10 På hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, skal I byde hverandre til Gæst under Vinstok og Figenfræ.

Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn, og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpå og syv Lamper og syv Rør til Lamperne, desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet tilvenstre for Oliekarret." Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disse Ting, Herre?" Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej. Herre!"

Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre. Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der råbes: "Nåde, Nåde være med den!" Og Herrens Ord kom til mig således: Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig til eder.

10 Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, når han ser Blystenen i Zerubbabels Hånd. Hine syv er Herrens Øjne, som søger ud over hele Jorden. 11 Derpå spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?" 12 Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?" 13 Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej, Herre!" 14 Så sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som står for al Jordens Herre."

Aabenbaringen 18 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

18 Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed. Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den støre, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle! Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde. Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager. Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu. Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket. Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se, derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.

Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes Brand, 10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen. 11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning: 12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor, 13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle. 14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere. 15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige: 16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde. 17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte 18 og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad? 19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.

20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.

21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere. 22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere; 23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri. 24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede på Jorden.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes