84 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.

² Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre! ³ Af Længsel efter Herrens Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! ⁴ Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers Herre, min Konge og Gud! ⁵ Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela. ⁶ Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser! ⁷ Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser. ⁸ Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion. ⁹ Hør min Bøn, o Herre, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. ¹⁰ Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn! ¹¹ Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte. ¹² Thi Gud Herren er Sol og Skjold, Herren giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. ¹³ Hærskarers Herre, salig er den, der stoler på dig!

85 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

² Du var nådig, Herre, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, ³ tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. ⁴ Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. ⁵ Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! ⁶ Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? ⁷ Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! ⁸ Lad os skue din Miskundhed, Herre, din Frelse give du os!

⁹ Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; ¹⁰ ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; ¹¹ Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; ¹² af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. ¹³ Derhos giver Herren Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; ¹⁴ Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.

86 Bøj dit Øre, Herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! ² Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig! ³ Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem. ⁴ Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl; ⁵ thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig. ⁶ Lyt til min Bøn, o Herre, lån Øre til min tryglende Røst! ⁷ På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. ⁸ Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. ⁹ Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn. ¹⁰ Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud. ¹¹ Lær mig, Herre, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn. ¹² Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn; ¹³ thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. ¹⁴ Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje. ¹⁵ Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed. ¹⁶ Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn! ¹⁷ Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o Herre, hjælper og trøster mig!

12 Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse. ² Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

³ Thi ved den Nåde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Mål. ⁴ Thi ligesom vi have mange Lemmer på eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning, ⁵ således ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer. ⁶ Men efterdi vi have forskellige Nådegaver efter den Nåde, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; ⁷ eller en Tjeneste, da lader os tage Vare på Tjenesten; eller om nogen lærer, på Lærergerningen; ⁸ eller om nogen formaner, på Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!

⁹ Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode; ¹⁰ værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed! ¹¹ Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Ånden; tjener Herren; ¹² værer glade i Håbet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen! ¹³ Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind på Gæstfrihed! ¹⁴ Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke! ¹⁵ Glæder eder med de glade, og græder med de grædende! ¹⁶ Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! ¹⁷ Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind på, hvad der er godt for alle Menneskers Åsyn! ¹⁸ Dersom det er muligt - såvidt det står til eder - da holder Fred med alle Mennesker: ¹⁹ Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren." ²⁰ Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kul på hans Hoved. ²¹ Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!