A A A A A
Bible Book List

Salme 74-76 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

74 Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter? Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig. Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde. Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri. Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning. Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer. På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig. De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet. Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os. 10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn? 11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet. 13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved; 14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr; 15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme; 16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol, 17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

18 Kom i Hu, o Herre, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn! 19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv; 20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger. 21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn! 22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer, 23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

75 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang.

Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere. "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet, løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!" Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. Thi i Herrens Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. 10 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; 11 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

76 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.

Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, 10 da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. 11 Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. 12 Aflæg Løfter og indfri dem for Herren eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. 13 Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

Romerne 9:16-33 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig. 17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden." 18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod? 20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således? 21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære? 22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse, 23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed? 24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger, 25 som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede; 26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn." 27 Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses. 28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden." 29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."

30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro; 31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov. 32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen, 33 som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes