A A A A A
Bible Book List

Salme 4-6 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.

Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. Vid dog, at Herren er mig underfuldt god; når jeg påkalder Herren, hører han mig. Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. Bring rette Ofre og stol på Herren!

Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.

Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David.

Herre, lytt til mit Ord og agt på mit suk, lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig! Årle hører du, Herre, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig, for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand, tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er Herren en Afsky. Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, Herre, jævn din Vej for mit Ansigt! 10 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat. 11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig. 12 Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! 13 Thi du velsigner den retfærdige, Herre, du dækker ham med Nåde som Skjold.

Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.

Herre, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! Såre skælver min Sjæl; o Herre, hvor længe endnu? Vend tilbage, Herre, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi Herren har hørt min Gråd, 10 Herren har hørt min Tryglen, min Bøn tager Herren imod. 11 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

Apostelenes gerninger 17:16-34 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

16 Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder. 17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på. 18 Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen. 19 Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om? 20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde."" 21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt. 22 Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse. 23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder. 24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder, 25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting. 26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig, 27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os; 28 thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt. 29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed. 30 Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig. 31 Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde." 32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette." 33 Således gik Paulus ud fra dem. 34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes