A A A A A
Bible Book List

Salme 119:1-88 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

119 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i Herrens Lov. Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. 10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! 11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Lovet være du, Herre, lær mig dine Vedtægter! 13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. 14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. 15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. 16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. 18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. 19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! 20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. 21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. 22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. 23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. 24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! 26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. 27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. 28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! 29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! 30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. 31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, Herre! 32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

33 Lær mig, Herre, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden. 34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte. 35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. 36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. 37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! 38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig. 39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. 40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

41 Lad din Miskundhed komme over mig, Herre, din Frelse efter dit Ord, 42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. 43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. 44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; 45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; 47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. 50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. 51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. 52 Dine Lovbud fra fordum, Herre, kom jeg i Hu og fandt Trøst. 53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. 54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. 55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, Herre, jeg holdt din Lov. 56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

57 Min Del er Herren, jeg satte mig for at holde dine Ord. 58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! 59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. 60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. 61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. 62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. 63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. 64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre, lær mig dine Vedtægter!

65 Du gjorde vel mod din Tjener, Herre, efter dit Ord. 66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. 67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. 68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! 69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. 70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. 71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. 72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud! 74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord. 75 Herre, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig. 76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener! 77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst. 78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger. 79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd. 80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. 82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" 83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. 84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? 85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. 86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! 87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. 88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

1 Korinterne 7:20-40 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet! 21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf! 22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl. 23 Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle! 24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!

25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig. 26 Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er. 27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru! 28 Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder. 29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have, 30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde, 31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår. 32 Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren; 33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen. 34 Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden. 35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren. 36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig! 37 Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel. 38 Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.

39 En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren. 40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes